23/12/2023
DEN SIDSTE BRIK
Kontoret henligger næsten i mørke. Wilma Bergström har set på de tekniske beviser, samlet alle oplysningerne og gennemgået sagen én gang til. Den sidste brik mangler, men den har hun inden dagen er omme, tænker hun.
Janni-Mie sidder på sin seng og læser det der ligner sider fra en dagbog. Dem som Katja fandt da de lige var kommer derover. Viktor havde taget dem med op på værelset. Efter han døde havde ingen tænkt mere på dem, men Janni-Mie havde taget dem og gemt dem.
Hun læser højt for sig selv: "Kære dagbog, mor ved godt det er ham. Jeg sagde det selvom han har truet mig med at gøre det hele imod mig en gang til, hvis jeg gjorde. Bare han dog måtte falde død om. Mor siger at han nok skal blive straffet. Håber han kommer i fængsel, så jeg kan leve igen".
På den anden side står der: "Kære dagbog, han får aldrig sin straf for det han gjorde imod mig. Hans familie har fået slettet alt som om det aldrig var sket. I går prøvede jeg igen at tage mit liv. Derfor venter jeg nu på den blå bil, der skal komme og hente mig. Så bliver jeg indlagt på en anstalt for dem der har prøvet noget ligesom mig. Jeg har pakket min kuffert og sidder klar på min seng. Jeg kigger ned på søen, den ser jeg nok aldrig igen. Det er fint med mig, det her hus er med sikkerhed forbandet".
Jannie-Mie kigger op og ud af vinduet. Hun ser lige ned mod den tilfrosset sø. Den forsvinder næsten i mørket, der langsomt kommer kravlende ind over huset. Hun ved det ikke, men har måske alligevel en fornemmelse af, at hun sidder lige præcis der, hvor pigen have siddet og skrevet ordene ned i sin dagbog. Hun ved ikke at pigen hed Emma og ham hun skrev om var Viktor.
På kontoret har Bergström lige modtaget en kuvert. Den indeholder svartet på DNA-testen af det blodige tøj de fandt på Charlottes værelse. Hun åbner den, læser og lægger svaret fra sig. Så smiler hun for første gang i 3 uger og siger: "Nu har jeg dig!"
Kommissær Bergström samler sit team og sætter dem ind i detaljerne omkring anholdelsen. "Det er blevet sent og jeg vil ikke skabe panik, så i morgen tidlig, når klokken ringer ned til morgenmad, samler vi dem alle i orangeriet". Hun kigger rundt. "Så blev det alligevel jul".
