:...Til Beboere, Sejlere og Virksomheder i Sdr. Frihavn...:
Kaj & Vejfest
Kulturhuset Pakhus 11, som I måske kender - det er det gamle velbevarede pakhus som ligger ud til Amerikakajen på Dampfærgevej, vil holde en kæmpe House Warming Fest, for alle her i vores dejlige område, omkring Sdr. Frihavn. Ideen er at skabe lidt tættere forbindelser mellem a
lle os, der har vores daglige gang her omkring kajerne. Vi vil have mere liv, og vi vil gerne være med til at sende et signal om et mere blomstrende lokalområde. Så derfor har vi besluttet os for at
Lørdag d. 19 november
skal være festdagen...! Vi åbner dørene kl. 16.30 med vores trio-husorkester The Piano,
som varmer op sammen med en super duper velartikuleret Sprechtalsmeister der kan styre løjerne, og alle de bidrag, fra alle Jer der har lyst til at sige et par underholdende ord, fortælle om jeres tilhørsforhold til Sdr. Frihavn eller synge en fællessang, lave konkurrencer, danse Lancier eller kædedans, eller fortælle nogle gode vittigheder etc. Og fra kl. 20- 24 præsenterer vi:
Først det fantasiske 21 mands store swing Big Band Ib Glindemann's Orkester, derefter det legendariske pop/rock-band Moonjam
Der er naturligvis også en danse-expert af en DJ, til at holde dampen oppe når der er sceneskift, og til at vende flere plader senere, så vi stadig kan danse igennem efter koncerterne - lige til vi ikke orker mere. Pakhus 11's kulinariske nabo M/S Amerika serverer en super de luxe Skipperlabskovs og der vil selvfølgelig være kaffe og kage og vin og fadøl i stride strømme...
Vi glæder os til at se Jer - KH. Pakhus 11
OBS der er fri entré, så husk at meld Jer til, så I kommer på LOKAL-V.I.P. - gæstelisten Tilmelding, info, debat og chat her på denne facebook-side
**ARRANGEMENTET ER STØTTET AF ØSTERBRO LOKALUDVALG**