26/10/2024
Nightmare City er skabt af omkring 100 frivillige knyttet til Landsbyordningens bestyrelse og byens rige forenings- og/eller kulturliv, samt ansatte knyttet til kirken. Derudover har børn og medarbejdere fra børnehuset, skolen og Næsgaard, borgere og medarbejder fra Plejecenter Præstemarken, samt byens erhvervsliv haft en afgørende rolle 🎃
Kæmpe, kæmpe tak og respekt for alles engagement til vores alles Nightmare City.
Hele byen har stået sammen om at lave et fantastisk halloween arrangement, forankret hos både de yngste og ældste.
Nightmare City har haft ca. 3.000 besøgende, fordelt med et flow igennem hele byen og alle arrangementets aktiviteter.
Kræmmerhuset kom af med 300 portioner græskarsuppe.
Nightmare Corner (Stubbekøbing Boldklub og SBs venner) havde succes med deres mange nye aktiviteter og alle bamser blev vundet. Fælles-tegningen vil snarest blive hængt op i Netto.
Kirken løb tør for slikposer på rekordtid, og fortæller om rigtigt mange glade besøgende.
8. Klasserne havde bagt ca. 700 stykker kage, og havde omkring 30 stykker kage tilbage.
Nightmare Walk havde omkring 2.600 modige besøgende. Forventeligt rekord mange, som besøgte ruten mere end 1 gang.
Badmintonklubben har haft omkring 300 besøgende i hallen til en omgang badminton.
Rideklubben måtte halvvejs igennem, hjem efter nye forsyninger, da der var god efterspørgsel.
Mange besøgte museumsheksene hos Stubbekøbing museum og var på jagt i museets vinduer.
Sportscafeen fik udsolgt.
Mange børn kom forbi Caféen på torvet og fik lavet flot ansigtsmaling.
Idas venner og Landsbyordningens bestyrelse fortæller, at der har været mange mennesker på havnen til lysshow, gys og forskellige aktiviteter hos de to aktører.
Vi bruger lige weekenden på få et overblik over de rigtigt mange besvarelser fra Erhvervsforeningens konkurrence. Vinderne bliver trukket mandag og får direkte besked.
Tak til alle fra nær og fjern for at komme forbi Nightmare City 2024.
Alle de mange græskar, som er lavet til arrangementet, står ved hallen og ved kirkens hegn. Alle er velkommen til at tage forbi de to steder, og tage et par græskar med hjem til at pynte med. Søndag eftermiddag bliver de fjernet.
Vi glæder os til at se alle jeres billeder/film fra arrangementet, “tag” gerne Nightmare City Stubbekøbing / .
Tak for i år 🎃