Fair Festival er et event med et grønt fortegn. Vi er trætte af, at det skal være så kompliceret at gennemskue hvilke valg, der er de mest bæredygtige.
På Fair Festival kan du købe ind med god samvittighed af alt fra tøj til boligtilbehør og madvarer. Du kan også møde pensionskasser og banker, som investerer bæredygtigt.
Vi har inviteret nogle af landets klogeste ”grønne hoveder”, både de sjove og de nøgterne, til at komme og fortælle og underholde om klima og grøn omstilling – det bliver med garanti ikke kedeligt!
Find din billet her: https://billetto.dk/e/fair-festival-billetter-392364
Vores historie
Virksomheden bag Fair Festival blev stiftet i foråret 2019. Vi er en lille flok mennesker, der alle vil gøre mere bedre.
Vi er forbrugere, som forbrugere er flest, og har ingen belæg for at belære eller ”pege fingre,” men lære, det vil vi gerne, og derfor arbejder vi hele tiden på at blive klogere på, hvordan man kan leve mere bæredygtigt.
Vi er drevet af en tro på, at alle kan gøre lidt og at vi sammen kan gøre en forskel.
Med baggrund i os selv, vores ufuldstændige viden og manglende overblik i forhold til bæredygtigt forbrug, ønsker vi at skabe et forum, hvor vi samler virksomheder der arbejder målrettet med bæredygtighed.
Vi ønsker at skabe indblik og overblik, så vi alle kan træffe bevidste og kvalificerede valg.