20/09/2024
Tak til Michael :-)
Tak til en ildsjæl bag HOP&ROCK
Efter 15 fantastiske år har en meget engageret ildsjæl bag HOP&ROCK, Michael Hørdum, valgt at træde tilbage fra sit virke som HOP&ROCK´s formand.
Michaels engagement og idéer har været med til at skabe en begivenhed, der hvert år har samlet børn, unge og deres familier fra hele kommunen til en dag fyldt med aktiviteter, musik, glæde og fællesskab.
Rudersdal Kommune vil gerne rette en stor tak til Michael for den store indsats og de mange gode stunder, han har givet os alle gennem årene. HOP&ROCK er blevet en fast tradition og en vigtig del af kommunens kultur og sammenhold.
Selvom Michael nu træder tilbage, fortsætter HOP&ROCK med både nye og erfarne kræfter, der glæder sig til at føre arven videre og skabe mange flere uforglemmelige øjeblikke.
Endnu en gang tak for alt, Michael, heldigvis bliver du i Rudersdal Kommune, hvor du fortsætter dit job som afdelingsleder på Trørødskolen.