21/08/2024
Den næstsidste koncert i årets festival er torsdag d. 22. august kl. 19.30 (introduktion kl. 18.45) i Nærum Kirke. Og det er en helt speciel koncert!
Rudersdal Sommerkoncerter sætter ikke bare en ære i at præsentere værker, man ikke hører andre steder, men også i at kombinere musikken på nye måder. Ligesom en god kok kan lykkes med at komme basilikum i desserten eller lakrids i forretten!
https://fb.me/e/7Apmhkfsl
Du kan opleve Kammerkoret Hymnia i de skønneste danske sange af Carl Nielsen og Niels W. Gade - et tonesprog, som vi alle har kendt siden barndommen og føler os hjemme i.
Derudover får du et pust af noget fremmedartet i form af japansk musik spillet på shakuhachi-fløjte af Kiku Day. Hun har et ben i både den vestlige og den asiatiske kultur og har givet koncerter over hele verden, inkl. i New Yorks Carnegie Hall.
Japan er meget mere end sushi og kimonoer, og du får et unikt indblik i en gammel musikalsk tradition med masser af symbolik. Fx er tranefulglen en central figur.
Inden koncerten - kl. 18.45-19.15 - fortæller Kiku Day om den japanske musik, relationerne mellem den vestlige og asiatiske kultur og demonstrerer fløjten.
Koret og Kiku forenes i "Wild Ways" af årets festivalkomponist Roxanna Panufnik. Hun har en solid baggrund i den fornemme engelske kortradition og skrev bl.a. musik til kroningen af Kong Charles. Samtidig er hun levende interesseret i andre landes kulturer, så hun var den oplagte til at kombinere shakuhachien med kor.
Læs interviewet med Kiku nedenfor👇
Mød Kiku Day
Hun er født i Japan af en japansk mor og har en amerikansk far, som var flygtet fra USA for at undgå at være soldat i Vietnamkrigen. Da hun var 5 år gammel bosatte familien sig i Danmark, hvor hun voksede op.
Kiku er en rigtig kosmopolit. Hun studerede både i Japan, USA og England, har givet koncerter og forelæsninger over hele verden og er nu bosat i Nørre Snede!
- Du har spillet både klaver og tværfløjte – hvordan fandt du på at spille shakuhachi?
Kiku Day: Jeg var ved at søge ind på konservatoriet i København på fløjte, da en østrigsk ven kom med et album, han mente, jeg absolut skulle høre. Det er nok fordi min mor er fra Japan - og sådan bliver man tit puttet i bokse.
Men denne gang blev det livsændrende. Det kan jeg jo kun takke ham for. Det var shakuhachi-musik og jeg syntes, det lød meget mere spændende end den fløjtemusik, jeg kendte. Det var første gang, jeg hørte så mange skiftende klangfarver. Det fascinerede mig meget.
- Hvor mange shakuhachier har du? Og hvorfor skal man have så mange?
Kiku Day: Jeg har lidt over 30. Men det behøver man ikke at have. Min lærer spiller og underviste kun på en gammeldags type shakuhachi, som han også underviste os i at lave.
Hvert år tog han sine elever med op i Naganos bjerge og gravede bambus med os. Et halvt år senere lavede han workshops og underviste os i at lave fløjterne. De fleste shakuhachi spillere har en god standardlængde shakuhachi. Måske en, der er kortere for at kunne spille ensemblemusik og måske en enkelt længere.
Så det er usædvanligt at have så mange. Jeg vælger ofte en fløjte efter musikken jeg skal spille, da de har meget forskellige karakterer.
Jeg var desuden en af de første kvinder, der begyndte at spille på shakuhachi, så jeg fik en del foræret. En måde at vise støtte til mig på.
- Mange japanske stykker refererer til traner – hvad ligger der bag det?
Kiku Day: Tranen er en vigtig fugl i Japan. Den bliver der fortalt en del myter og historier om. Tranen symboliserer et langt liv og troskab, fordi den er monogam. Grunden til, at mange musikstykker, handler om tranen, er nok japanernes store kærlighed til naturen og især lyde i naturen. Det er ikke kun tranen, der er med i musikalske værker.
- Du har gjort en stor indsats for at få skrevet vestlig musik for shakuhachien – er det en ambition for dig at forene det asiatiske og vestlige?
Kiku Day: Det gik op for mig, at jeg ikke fik udtrykt nok af mig selv, hvis jeg kun spillede traditionelt japansk musik. Derfor er en blanding en god måde at udtrykke mig selv på.
Ingen musik opstår i et vakuum eller i en ren kultur uden indflydelse fra andre. Mennesker har altid været nysgerrige og ladet sig inspirere. Så ja, det føles som at udtrykke, hvordan verden også kommer tættere på hinanden.
- Hvorfor tror du, at så mange asiater spiller vestlig musik, mens det omvendte ikke er tilfældet?
Kiku Day: Hvis du er i et miljø, som shakuhachi-verdenen, så vil du opdage hvor mange mennesker fra de såkaldte ”vestlige” lande spiller asiatisk musik. Men jo, der er mange asiater, som spiller vestlig musik.
Nu vil jeg kun tale om klassisk vestlig musik (ikke ny musik), da jeg vil mene, det er noget anderledes i popmusikken og for den sags skyld ny kompositionsmusik, hvor man meget gerne lader sig inspirere af det ikke-vestlige.
Hvordan ville fransk musik have lydt, hvis ikke Debussy havde hørt japansk og indonesisk musik? Nu kalder vi det bare fransk musik. Men graver man lidt dybere, er det meget mere komplekst.
Hvis jeg skal svare på hvorfor så mange asiater spiller vestlig klassisk musik, så må jeg over i det store geopolitiske. Det handler om magt, og det handler om status. Også selv om man ikke tænker over det på den måde.
Jeg har i mit virke som musiketnologisk forsker også læst en del jesuitters breve sendt hjem fra Japan, hvor man nedgør den lokale musik med de allerværste vendinger. Musik er nemlig ikke et internationalt sprog, som det ofte siges. Ligesom sprog er musik noget alle har, men hvis man ikke kan grammatikken eller ordene, kan man ikke forstå. Det samme gælder for musikken.
”Vestlig” musik har altid være magthavernes musik. Den har bredt sig gennem kolonisering osv. Så for at gøre et meget svært og komplekst svar kort... så er det noget i den retning. Magt giver status, mennesker tiltrækkes af magt, og det bliver normen.
