Devolution-Z

Devolution-Z Devolution-Z er et post-apokalyptisk hardcore overlevelses scenarie baseret på oplevelsen af at træde ind i en postapokalyptisk verden med zombier.
(7)

Scenariet er arrangeret af Adventure Park Hillerød og Rollespilsfabrikken

03/08/2024

Goddag overlevere!

Der har været lidt spørgsmål omkring mulige opskrifter, derfor får i lige en forklaring som er blevet glemt i reglsættet.

Der findes opskrifter for alle typer grej og våben. Med få undtagelser, dokumenter og blockers er de eneste to typer grej der beskrives i reglsættet som der ikke findes opskrifter på. Særlige våben og taktisk udstyr har separate opskrifter for hvert specifikke stykke grej eller våben. Ydermere skal man bruge opskriften på det særlige våben, man har, for at bygge ammunition til det specifikke våben.

Har man nogle spørgsmål, er man som altid velkommen til at skrive til os her på siden.

Grundet efterspørgsel er der nu lagt links til alle dokumenter på vores discordserver, så de er nemme at finde. Linket til serveren er:

https://discord.gg/AQ687sNr77

Til sidst er næste del af historien “Hvad gør man ikke for videnskaben?” klar, god læselyst.

Hvad gør man ikke for videnskaben? del 7
Vi løb hen til en stor bygning med en irgrøn facade længere nede. Der var ingen grund til at være stille, da massevis af skud overdøvede alt form for larm, vi ville kunne lave. En helikopter kunne ses oppe på taget. Vi rundede hjørnet på bygningen, to zombier stod og prøvede at komme ind af en sammenstyrtet indgang, de vendte blikket mod os og satte i løb. Hurtigt løb! Det burde ikke være muligt?! Jeg stod og stirrede på dem, lammet af skræk, imens de kom tættere på med deres kluntede, men hurtige løb. Allan hævede sin riffel og med to velplacerede skud faldt de begge sammen. “Kan du se hvad jeg sagde dr. Strümler? De sataner løber sku!" sagde Allan med et hoverende smil. Prøvede at samle mine tanker, hvilket var svært da alt hvad vi vidste om virussen peger på at dette ikke er muligt. “Der er tid til filosofiske tanker senere, lige nu skal vi have dig i sikkerhed.” Sagde Allan imens han hev i min arm. Det fik mig til at bevæge mig, hvis alle zombier nu kunne løbe, havde vi endnu mere travlt end før. Vi fortsatte langs bygningen, ned af en lille trappe, en tidligere glasfacade var nu kun en ramme af metal, indvendigt lignede det at dette havde været et indkøbscenter. Allan fortsatte ind i bygningen og kiggede rundt, han prøvede tydeligvis at finde den smarteste vej til taget. Der var en rulletrappe til venstre og en elevatorskakt til højre. I den anden ende af hallen vi stod i, dukkede en gruppe på 5 zombier op, to af dem satte straks i løb, de andre fortsatte fremad i normalt tempo. Allan skød, imens han rykkede frem ad, “Rulletrappen! og hav den pistol klar til hvis de kommer for tæt på!” sagde han imens han gjorde kort proces af de to meget hurtige zombier. Vi nåede rulletrappen og var på vej op ad den, da en af de tilbageværende zombier blev ramt tydeligt i hovedet, et skud der burde have standset den… Men den fortsatte bare som om intet var hændt?! Det burde ikke være muligt! Der skulle yderligere 2 skud til før den knækkede sammen “Læg dig dit stædige svin” udbrød Allan, kort efter lå alle 5 zombier livløse på gulvet. Vi skyndte os op ad rulletrappen. En stor lang gang førte hele vejen til bygningens sydside, ud over det var der en halvt smuldret gangbro der førte hen over hallen vi lige kom fra. I bygningens mørke, kun oplyst at solens meget få begyndende stråler kunne jeg se noget bevæge sig. Vent. Det var ikke noget, men nogen, en mindre horde var på vej ned ad gangen mod os!
“Strümler, please sig at der er en trappe på den anden side af broen!” sagde Allan højt i et stresset tonefald imens han rodede febrilsk i sine lommer. Jeg satte i løb hen over gangbroen og var næsten faldet ud over den ene kant, da jeg snublede over et stykke nedfaldent stykke beton. Jeg kom på benene igen og løb forbi elevatordøren ned ad en lille gang, døren for enden var låst! Jeg hev i den, uden der skete noget. “Allan, døren er..” Jeg blev afbrudt af en mindre eksplosion bag mig. Jeg vendte hovedet og så den forreste del af zombiehorden var blevet sprængt i stumper og stykker, der var nu under 10 zombier tilbage. “Hvad sagde du Strümler?”

Tjek Devolution Z community’et ud på Discord - hæng ud med 41 andre medlemmer, og nyd gratis stemme- og tekstchat.

29/07/2024

Goddag Overlevere!

Om 2 dage er det sidste chance for at købe billetter inden første prisstigning. Den 1. august stiger billetprisen fra 550 kr. til 650 kr. Så skynd dig at få købt en billet inden.

Vil du gerne med, men har du ikke lyst til at være alene eller mangler din gruppe lige et medlem eller to? Så er vores discord server en god mulighed for at søge efter medspillere.
Linket er her:
https://discord.gg/zpTtxhvJ

Har du så bygget eller planlagt noget vildt til denne omgang af Devolution? Post gerne et billede eller fortæl om det i kommentarfeltet!

Tjek Devolution Z community’et ud på Discord - hæng ud med 41 andre medlemmer, og nyd gratis stemme- og tekstchat.

Goddag Overlevere!Den skarpe overlever vil se at der ikke er billetter til at deltage som Zombie, til salg endnu. Dette ...
26/07/2024

Goddag Overlevere!
Den skarpe overlever vil se at der ikke er billetter til at deltage som Zombie, til salg endnu. Dette arbejder vi på at fixe, så hvis du vil med som zombie fra starten, så er det stadig en mulighed, og den mulighed kommer snart.

Husk at hvis I som hold ønsker holdmissioner er der deadline for indsendelse af disse om lige under en måned. For at kunne indsende ønsker til holdmission skal jeres hold være godkendt først, så sørg for at sende holdtilmeldingen i god tid.

Hvis man har misset opslaget med beskrivelsen af holdmissioner kommer den lige her igen:
holdmissioner, og derved få en eller flere skræddersyede missioner som holdet skal klare i løbet af afviklingen. Der er rimeligt frit spil, her er de overordnede rammer for dette:
Det kommer IKKE til at give ekstra spilmekaniske fordele.
Det kommer IKKE til at give ekstra udstyr eller andre ingame genstande.
Det er en mulighed for at få et mål som bliver understøttet, viderebygget og integreret af arrangørgruppen.
Håbet er at det kan give flere og federe muligheder for rollespil mm. Samt at man som overlever kan have andre mål end “bare” at overleve.
Ønsker til holdmissioner sendes til os her på siden og skal indsendes inden den. 19. august, og kan først blive godkendt efter ens hold er godkendt.
Udover det vil jeres ideer, missioner og holdkoncepter, nogen gange få en mere permanent plads i vores lore og vores verden. Normalt er det jo noget som alle gerne vil have, men skulle dette ikke være tilfældet for jeres hold, så er det altid tilladt at skrive til os og så finder vi ud af noget.

Vi har allerede kigget meget på at få indtjek og spilstart til at forløbe mere flydende, for at dette skal lykkes er det vigtigt at alle kommer i god tid. Hvis man som gruppe kommer, så at man ikke kan nå igennem indtjek inden den indledende briefing, så vil man både misse chancen for at starte ude i spilområdet, samtidig med det andre grupper. Og man vil også være nødt til at vente til solospillerne der mødte op inden breifing har fået udleveret deres grej, udstyrskort og er kommet i spil før man selv kan komme igennem indtjek og blive briefet.

Sidst men ikke mindst har vi endnu en bid historie til jer. Hvis man ikke har læst de tidligere dele så kan de læses her:
https://docs.google.com/document/d/1OHhTyoE57VX9lTHxeHFIT2WYHz7FpSreC-jGaeDMBz4/edit?usp=drive_link

Hvad gør man ikke for videnskaben? del 6
Eksplosionen kom et sted forude, dog for langt væk til at være Horsbøls folk. “Hvad sker der?” Sagde Horsbøl ind i sin radio, mens han gennede mig videre igennem det, der lignede det havde været en stue. Han gjorde tegn til jeg skulle sætte mig ned. Den møl befængte sofa der primært bestod af en træramme og lidt fjedre, hvorpå der stadig hang lidt polstring så ikke for indbydende ud. Så jeg valgte den hullede lænestol i tykt læder, som overraskende nok var nogenlunde intakt, den må være mere end 100 år gammel, dengang kunne de deres håndværk…
Skyd kunne høres lidt væk, nu er jeg jo ikke militærmand men er ret sikker på at de kom fra noget tungere skyts end hvad Horsbøl havde adgang til, kunne det være TOB? Hvis det var dem, hvad skød de så på? Zombier?
“Hold jeres position, vi kommer til jer” Horsbøls stemme rev mig ud af mine tanker. Han vendte sig mod mig med et alvorligt ansigtsudtryk. “TOB er lige nu under massivt angreb af en stor horde, vi burde være i stand til at få dig ind i bygningen fra østsiden. Har du brugt en pistol før?” Jeg nikkede forsigtigt “Godt, tag den her, den er ladet og afsikret, her er der 2 ekstra magasiner. Om lidt følger med Allan, lige meget hvad der sker, så hold dig til ham, og hvis han siger noget, så hører du efter. Forstået?" jeg nikkede igen. “Forstået?” Sagde Horsbøl denne gang mere fast “Forstået” sagde jeg. Der var noget i hans stemme, indtil nu havde Horsbøl altid lydt sikker i sin sag, men noget nærmest trist havde sneget sig derind nu. Nærmest som om han vidste at noget ville ske, noget rigtig skidt. Horsbøl rejste sig op “Tag sprøjten” sagde han imens han kiggede på Allan, “Men boss..” Allan blev afbrudt af Horsbøls nu stålsatte stemme “Tag den, du får brug for begge arme til det her” Allan gjorde kort honnør. Den tredje soldat fandt en stor kanyle op af en taske, han skar et lille hul i Allans ærme og stak sprøjten ind og tømte den. Allan skar en grimasse, men sagde ikke noget, han bed tænderne sammen tydeligt i smerte. “Lad os komme afsted” sagde Horsbøl til den tredje soldat. Soldaten gav Allan et kram, trådt et skridt tilbage, hvorefter han gjorde honnør, Allan gjorde det samme. Horsbøl ansigt var bestemt, han kiggede på mig “Jeg håber virkelig du er alt besværet værd Dr. Strümler.. Lad nu være med at gå hen og blive bidt af en af de sataner, okay?" Horsbøl rakte sin hånd frem, jeg tog den, hans håndtryk var meget fast. “Jeg takke for deres indsats, jeg skal nok fortælle TOB om deres kunnen Oversergent Horsbøl, pas godt på dem selv” Selvom vi har haft vores uenigheder må jeg jo indrømme at han har sine kompetencer, det er en hård verden vi lever i, måske hvis der var flere som Horsbøl ville den være lidt mindre hård. Horsbøl gav Allan et langt kram, de udvekslede et par stille ord, før han også trådte tilbage, gjorde honnør, tog sin taske og Allans rygsæk og skyndte sig ud af huset.
Allan viklede sin skadede arm ud af forbindingerne, “Noget kan i kloge hoveder da bruges til.” Sagde han ud i rummet. Jeg svarede ikke. Han tog en riffel som var blevet stillet op ad væggen. “Lad os få færdiggjort det her cirkus.” Sagde Allan imens han bravt prøvede at mønstre et smil, det lykkedes næsten.

Hej alle overlevere!Vi har bestemt os for at lave et eksperiment til den kommende afvikling. Vi tilbyder nu at man som h...
27/06/2024

Hej alle overlevere!
Vi har bestemt os for at lave et eksperiment til den kommende afvikling. Vi tilbyder nu at man som hold kan ønske holdmissioner, og derved få en eller flere skræddersyede mission som holdet skal klare i løbet af afviklingen. Der er rimeligt frit spil, her er de overordnede rammer for dette:
Det kommer IKKE til at give ekstra spilmekaniske fordele.
Det kommer IKKE til at give ekstra udstyr eller andre ingame genstande.
Det er en mulighed for at få et mål som bliver understøttet, viderebygget og integreret af arrangørgruppen.
Håbet er at det kan give flere og federe muligheder for rollespil mm. Samt at man som overlever kan have andre mål end “bare” at overleve.
Ønsker til holdmissioner sendes til os her på siden og skal indsendes inden den. 19. august, og kan først blive godkendt efter ens hold er godkendt.

Udover det vil jeres ideer, missioner og holdkoncepter, nogen gange få en mere permanent plads i vores lore og vores verden. Normalt er det jo noget som alle gerne vil have, men skulle dette ikke være tilfældet for jeres hold, så er det altid tilladt at skrive til os og så finder vi ud af noget.

Nu når vi taler om at få permanente pladser, så har Devolution - Z fået en plads i rollespilsmiljøet i Tyskland. Vi er både glade og mega beærede over at LARPzeit har skrevet en artikel om spillet. Den er nu udkommet og hvis du kan dit tysk kan du allerede læse den i billederne herunder. For dem der ikke kan læse tysk er vi i gang med at få artiklen oversat og den vil blive postet her på siden lige så snart den er færdig.

Så er der noget at glæde sig til. Jeg ved ikke hvor mange der har glædet sig til det sidst afsnit i dette opslag, men her kommer det i hvert fald.

Hvad gør man ikke for videnskaben? del 5
Turen til Holte gik uden flere ubehagelige overraskelser. Vi stoppede kortvarigt ved Rudersdal Stadion for at studere et kort, som en af Horsbøls folk havde med. Imens de planlagde den bedste rute, kunne jeg lige skimte resterne af stadionet i månens skær, et perfekt eksempel på naturens enorme kræfter. Det var tydeligt, hvor der engang har været flade belagte områder, nu brudt op og kuperet af naturens gang.
Horsbøl gjorde tegn til at det var tid til at begive os videre. Vi bevægede os endnu en gang ind i et villakvarter, denne gang delte vi os i to grupper, Horsbøl, Allan og jeg selv, samt endnu en soldat i en gruppe som ventede på at den anden gruppe, bestående af de 6 andre soldater, havde tjekket det næste hus og sørget for at der var frit. Langsomt men sikkert bevægede vi fra hus til hus. Gennem overgroede haver og forfaldne skure. I nattens stilhed kunne man næsten helt glemme alle de farer der ligger på lur ude i mørket. Kun insekternes summen kunne høres, det var næsten helt idyllisk. Nu varer det heller ikke længe, før solen står op. Jeg modstår trangen til at spørge Horsbøl, hvor det egentlig var henne i Holte, han skulle aflevere mig. Vi er der jo nok snart alligevel. Selvom Horsbøls gruppe virker kompetente nok, så bliver det nu rart at vide det er TOB der står for ens sikkerhed. Deres udstyr er nok også noget bedre, og alle deres folk ved i det mindste, at zombier ikke løber.
Et brag rev mig ud af mine egne tanker, trods chokket formåede jeg at være stille, selvom jeg stadig hoppede ved lyden…

Godaften alle overlevereVi har lavet et dokument, med visioner, forventningsafstemning, ofte stillede spørgsmål og svar,...
03/06/2024

Godaften alle overlevere
Vi har lavet et dokument, med visioner, forventningsafstemning, ofte stillede spørgsmål og svar, samt en masse andet. Dette er gjort for at gøre det nemmere for nye spillere at få svar på de spørgsmål vi har fået mange gange, samt være med til måske at give gamle spillere ideer til hvordan de selv kan forme og udfordre deres oplevelse til Devolution Z. Dokumentet vil løbende blive opdateret efter behov.
Linket til dokumentet er her:
https://docs.google.com/document/d/1xs2WnGKBoHvGQ6B2JFBzB23zdrIkitxXGgqwfdzP1I8/edit?usp=drive_link

Udover det er det tid til endnu en bid historie, den kommer her:

Hvad gør man ikke for videnskaben? del 4
En efter en fandt resten af eskorten os. Iblandt de sidste to, kom den ene af dem med armen bundet hastigt ind i bandager. Man behøver ikke være uddannet doktor for at kunne se den hang mere end den burde. “Hvad skete der?” Spurgte jeg undrende. “Han var sikkert sulten… Hvad tror du selv?! Allan er blevet bidt, og inden du spørger, ja han er på blocker.” Snerrede Horsbøl “Chef, de var ikke normale, de løb hurtigt, meget hurtigt.” Sagde manden med armen hængende ved sin side, imens han lavede en grimasse, sikkert grundet smerten. Horsbøl rynkede brynet, han åbnede munden for at sige, men inden han begynder at vrøvler om emnet, nu når verdens førende ekspert var til stede, afbrød jeg ham “Unge mand, almindelige zombier løber ikke, de lunte måske korte afstande, men de løber ikke hurtigt. Nightstalkers løber, men det var stadig for lyst til at de begiver sig ud fra deres skjul.” Jeg rystede på hovedet, ved INGEN, noget om noget som helst mere?! “Øhm, det gjorde de altså makker” sagde Allan, mere sikker i stemmen nu. magen til frækhed! “Jeg er så sandeligt ikke din makker, mit navn er Doktor Johan Strümler, så det betyder du tiltaler mig Doktor Strümler, jeg har forsket i virussen de sidste mange år og tro mig, almindelige zombier løber ikke. Selv hvis der er en Spitter i nærheden er det en yderst sjældenhed, og tro mig, du ville ikke stå her hvis der var en Spitter, for slet ikke at tale om hvor usandsynligt at en Spitter og en Tank er så tæt på hinanden…” “STRÜMLER” skar Horsbøls stemme mig af. “Vi skal videre, vi er allerede sent på den og tvivler på TOB venter i særlig lang tid, så medmindre du selv vil finde vej fra Holte af så går vi nu.” snerrede Horsbøl så stille han kunne. Tanken om at miste sådan en brilliant forsker til virussen på den måde var simpelthen for meget til at kunne bære, med et fnys gjorde jeg tegn til at Horsbøl skulle føre an.
To mand begav sig i forvejen, alle andre blev i nærheden. Det eneste der kunne høres i natten var grene der knækkede under mine fødder. Glæder mig til et varmt måltid mad, skiftetøj og en seng, men det måtte alt samme blive imorgen aften.

Devolution Z Forord Devolution Z er først og fremmest et rollespil, men har også mange muligheder for deltagere end rollespil, det her dokument er skrevet med intentionen om det skal være en god guide og forventningsafstemning for nye spillere og interesserede personer, samt vise nogle andre mul....

Goddag alle overlevereIgår havde Devolution Z arrangørmøde, og vi kan nu afsløre at udover Morten og Alfred, er der nu k...
20/05/2024

Goddag alle overlevere
Igår havde Devolution Z arrangørmøde, og vi kan nu afsløre at udover Morten og Alfred, er der nu kommet 2 nye arrangører, Mark og Benjamin er hoppet med på arrangørvognen og er klar til at lave spillet endnu mere fedt, vildt og crazy. Tag godt imod dem. Vi glæder os alle meget til efterårsafviklingen den 28. og 29. September, der bliver allerede nu forberedt nye udfordringer og spilmekanikker for at gøre spillet endnu sjovere for alle.

Kalder alle overlevere!Vi arbejder stadig på at skaffe en ny billetservice, som er billigere og bedre end den vi brugte ...
10/05/2024

Kalder alle overlevere!
Vi arbejder stadig på at skaffe en ny billetservice, som er billigere og bedre end den vi brugte sidst. Så billetterne til den 28. og 29. september kommer snart. Reglerne til spillet er dog klar og kommer her:

https://drive.google.com/file/d/1zdNBWScGAv52JwS_YjHVeDvkfE5tAnH8/view?usp=drive_link

Ud over en del små tilføjelser og uddybninger for at undgå misforståelser er der sket ændringer følgende steder:

Alle forventes at have sikkerhedsbriller på, når de er i spilområdet.

Dit og mit:
De ting du kommer med inden indtjek, må andre ikke tage under spillet med undtagelse af ammunition og mad. Alt det udstyr som du kommer med, som andre ikke må tage, vil du få udleveret et udstyrskort der hører til den type udstyr. Mister du kortet, enten ved at tabe det eller at nogen tager det fra dig, kan du ikke bruge udstyret, kortet hører til, indtil du får et nyt kort gennem spillet. Hvis du er overlevende ved spillets slt skal du huske at afleverer det du har fået udleveret af spillet, heriblandt udstyrskortene. Hvis du medbringer særlig ammunition vil spillederne gøre deres bedste for at returnere dette efter spillet, dog kan det tage tid at afsøge det meget store spilområde. Alt fundet under spillet eller udleveret ved indtjek er dog noget andre kan tage fra dig. Hvis du dør og ingen finder dine ting, har du dem stadig på dig som zombie.

Alle skud fra skydevåben og slag fra nærkampsvåben kan man parerer med et skjold. Men særlige våben kan IKKE pareres med skjold

Dokumenter: Du starter med to dokumenter relateret til spillet.

Bandager: Du starter med 3 bandager, bandager bruges ved at binde dem om modtageren, hvis modtageren efter 5 minutter ikke har løbet eller været i kamp, får modtageren 1 kropspoint tilbage. Hvis modtageren er såret, skal modtageren ligge stille i de 5 minutter. Du kan ikke bruge bandager på dig selv eller andre, hvis du selv er såret. Hver bandage kan selvfølgelig kun bruges 1 gang, selvom bandagen ender med ikke at give kropspoint tilbage. Efter brug kan man lade bandagen sidde som en del af ens kostume, ellers afleveres brugte bandager til handelsposten.

Medkit: Du starter med 5 bandager, bandager bruges ved at binde dem om modtageren, hvis modtageren efter 5 minutter ikke har løbet eller været i kamp, får modtageren 1 kropspoint tilbage. Hvis modtageren er såret, skal modtageren ligge stille i de 5 minutter. Du kan ikke bruge bandager på dig selv eller andre, hvis du selv er såret. Hver bandage kan selvfølgelig kun bruges 1 gang, selvom bandagen ender med ikke at give kropspoint tilbage. Efter brug kan man lade bandagen sidde som en del af ens kostume, ellers afleveres brugte bandager til handelsposten.

Wastelander: Du muterer først efter 2 timer. Du udviser ikke symptomer eller tegn på at være smittet. Zombie Eksperter opdager heller ikke at du er smittet.

Smitten
Zombier inficerer overlevere ved at bide dem. Dette symboliseres ved, at zombierne tager fat med begge hænder om en overlevendes kropsdel. Tages der fat eller røres en overlevende, men kun med en hånd, mister den overleveren 1 liv men bliver ikke smittet. Som smittet muterer du til en zombie efter 1 time. Når dette sker, skal du gå op til arrangør bunkeren hvor du bliver briefet og sminket som en zombie. Du udviser forskellige symptomer i den time du muterer, f.eks. hoste, kløe, hovedpine, svigtende hukommelse, hvilke du helt præcist har, er op til dig selv. Der findes et serum som blokerer smitten i en ukendt mængde tid, men ikke er en kur. Denne blocker vil være nem at genkende som rekvisit. Hvis en smittet får injiceret blockeren skal den smittede ringe til telefonnummeret der vil være vedhæftet på rekvisitten, spillederen der tager telefonen vil derefter instruere den smittede. En brugt blocker afleveres til handelsposten. Det er almen viden, at de mest almindelige blockers udskyder smitten med minimum 3 timer, hvorefter symptomerne genoptager. Zombie Eksperter vil stadig finde ud af at den smittede er inficeret.
OBS! Hvis du med evnen “Arbejder” vil producere udstyr med som er markeret med (*) og du ikke selv har afleveret dette offgame udstyr, inden spillet, kan du stadig godt producere disse alligevel, du skal dog informere handelsposten om dette når det skal udleveres. Der er et bestemt antal af hvert slags udstyr tilgængeligt, hvert spil som man kan crafte. Hvis der ikke er flere tilbage af det stykke udstyr, du vil have, koster det selvfølgelig ikke nogen ressourcer… (Denne regel gælder dog IKKE følgende slags udstyr: Motorsav, særlige våben, avancerede våben, walkie talkies og taktisk udstyr)

Regler for hold:
Vores definition af et hold er en gruppe, der arbejder sammen på minimum 3 personer. Tænk over hvem I er og hvordan I kender hinanden, er I mødtes under apokalypsen? måske kendte I hinanden før? Hvordan har i tilpasset jer denne nye verdensorden?
For at lave et hold:
I skal sende en holdtilmelding til vores Facebookside. Sidste chance for tilmelding af hold skal ske inden den 19. september 2024. Da vores indkøb, antal af startzombier mv. helst skal gå op, er det nødvendigt med et overblik over hvor mange hold vi kan forvente.
Tilmeldingen skal indeholde:
Antal overlevende på holdet, en liste over holdmedlemmernes rigtige navne og en beskrivelse af holdets tema. Valg af grej og klasser, samt valg ifht. evner skal i også have med i hold tilmeldingen.
Lave en beskrivelse af holdet tema:
Der er ikke de store krav til temaet. Så længe det passer nogenlunde med spillets overordnede tema om at man er overlevende under en zombieapokalypse.
Eksempel på holdbeskrivelse:
“Sjakket er en flok automekanikere fra Amager. Deres fokus er på at holde sig i bevægelse, have nok ammunition og mad til at klare sig til i morgen og udleve deres fantasi om at være actionhelte i en zombiefilm.”
I må meget gerne lægge jeres holdbeskrivelse på vores Facebook begivenhed eller i kanalen “Holdliste” på vores discord server, så andre kan få en fornemmelse af hvem de skal spille med. Dette er dog ikke et krav.
Nu har I lavet et hold. Så skal I bare vælge grej og klasser.
Vi kan godt udlevere ammunition så længe det kun er standard I skal bruge, dette skal dog skrives sammen med jeres valg af grej. (Husk at udstyr markeret med * skal i selv medbringe)

Punkeren:
Hård negl: Må bruge våben selvom du er såret, hvis du får skade igen, besvimer du. Du kan dog stadig ikke stå op selv.
Wastelander: Du muterer først efter 2 timer. Du udviser ikke symptomer eller tegn på at være smittet. Zombie Eksperter opdager heller ikke at du er smittet.

Feltlæge:
Læge: Kan helbrede alle tabte kropspoint over 10 minutter på en patient. Det kræver, at patienten ligger stille og lægen har nogenlunde ro til at operere. Lægen kan ikke helbrede sig selv.
Field Training: Du kan bruge bandager på dig selv når du er såret.

Forsker:
Zombie Ekspert: Du starter med at få detaljeret beskrivelse af 5 tilfældige zombie typer. Du kan efter 5 minutters undersøgelse af en anden overlever, der udviser symptomer på at være smittet, finde ud af om de er smittet.
Amputation: Forskeren kan fjerne smitten hos en smittet ved at amputere 1 kropsdel (arm/ben) permanent på patienten, denne kropsdel må fremover ikke bruges og kan ikke fås igen... forskeren kan ikke amputere på sig selv.

Kalder alle overlevere!Ingen har skrevet at de har udstyrskort og opskriftskort, samt spilgenstande som f.eks. Blockers,...
02/05/2024

Kalder alle overlevere!
Ingen har skrevet at de har udstyrskort og opskriftskort, samt spilgenstande som f.eks. Blockers, som blev brugt til sidste spil, siden vi skrev sidst, vi ville sætte meget pris på hvis man har nogen fra spillet at man lige skriver til os.

Vi takker for den ris og ros der er kommet, det bliver kigget på og taget til overvejelse.

Og med det overstået skal vi nu til fortsættelsen af vores små historier. Hvis man ikke har læst del 1 og 2 kan man læse dem her: https://docs.google.com/document/d/1OHhTyoE57VX9lTHxeHFIT2WYHz7FpSreC-jGaeDMBz4/edit?usp=sharing

Hvad gør man ikke for videnskaben? del 3
Jeg vågnede ved lyden af en eksplosion, jeg lå ned… jorden var plettet af blod. Må have slået hovedet, det gør også ondt, er faktisk lidt svimmel. Lyden af en automatriffel lidt væk mindede mig om hvad der lige var sket. Jeg så en Tank med mine egne øjne, hvor er den egentlig henne? Endnu en eksplosion lød bag mig. Rejste mig op, omtåget, tog mig til hovedet og fik blod på min hånd. Kun stadig skimte røgen i det tiltagende mørke. En skikkelse kom løbende ud af røgen. Horsbøl satte ikke farten ned, da røgen lå bag ham, tværtimod. “FART PÅ” råbte hans autoritære stemme, mens han løb mod mig. Tanken kom haltende ud af røgen, dens ene ben hang i laser, kun holdt sammen af en halv lårmuskel samt lidt hud. Et meget fascinerende men klamt syn. Den brugte musklerne i dens afsvedne, men ellers intakte overkrop til at prøve kompensere for det manglende ben. Ved synet af os lød et ører rungende brøl fra den og den satte i en kluntet form for gorilla løb.
Horsbøl nåede til mig og uden varsel greb han min arm og tvang mig til at følge med ham, halsende efter. Jeg ved ikke hvor langt vi løb eller hvor mange gange jeg snublede, kun reddet af Horsbøls jerngreb om min arm, men det føltes som om at vi havde set tanken for flere timer siden da vi endelig stoppede. Jeg hev efter vejret, ude af stand til at få min vejrtrækning under kontrol, hele min krop gjorde ondt, mine lunger brændte og jeg mærkede muskler jeg ikke vidste jeg havde.
Horsbøl lænede sig op ad et træ og jeg sank sammen på jorden. Han mumlede noget jeg ikke kunne høre og derefter talte ind i sin radio, igen så stille at jeg ikke kunne forstå hvad han sagde. Han ventede og så ud til at lytte, hvorefter han svarede, hvem han talte med.
Imens han talte tog han en flaske fra sit bælte og bevægede sig lydløst hen til mig, åbnede flasken og rakte den til mig. Det var vand, jeg tog en stor tår, men modstod lysten til at tømme flasken. Derefter undersøgte han mit hovede. “Du får nok en ordentlig bule i morgen, du har nok også en hjernerystelse. Kan du gå uden at larme for meget?” Hviskede han til mig. Jeg nikkede, “kan vi tage en kort pause først?” Horsbøl kiggede på mig, lidt utilfreds “Vi går om 15 min. Lad venligst være med at lave lyd når de andre finder os, vi skulle meget gerne undgå at tiltrække mere opmærksom end vi allerede har.”

Godaften alle overlevere!Som lovet ville vi hurtigst muligt komme med dato for spillet her til efteråret. Den er nu fund...
22/04/2024

Godaften alle overlevere!
Som lovet ville vi hurtigst muligt komme med dato for spillet her til efteråret. Den er nu fundet! Det bliver den 28/9 til den 29/9. Vi glæder os meget. Et event med link til billetter vil blive lagt op her på siden lige så snart det er klar. Udover det kan i se frem til flere små historier, et rettet regelsæt og meget meget mere i den nærmeste fremtid.

Vi står så også i den situation at vi mangler en del udstyrskort og opskriftskort, samt spilgenstande som f.eks. Blockers, som blev brugt til sidste spil. Hvis du var med som overlever og ikke lige fik afleveret dem, kan du så ikke lige skrive til vores side? Så kan vi få dem igen og bruge dem til næste spil. Worst case scenario hvis der er for mange forsvundet må vi jo ændre farve mm. Hvilket ville være øv. Lige meget hvad kan man alligevel kun starte spillet med det man får udleveret ved spilstart.

Til slt var der flere der sagde de havde ideer og ris og ros til spillet efter deres deltagelse. Det tager vi stadig imod og kigger gerne på forslag osv.

Vi håber i glæder jer lige så meget som os til 24 timers galskab til efteråret!

16/04/2024

Så er de sidste billeder fra marts spilgangen ude! Vi håber i kan lide dem.

I løbet af den næste uge holdes det første planlægningsmøde til spillet der kommer dette efterår. I får informationerne at vide lige så snart vi har dem.

Stort tak til Anders for endnu en gang at være klar med kamera 📸
https://www.facebook.com/MikkelsenPhoto

16/04/2024
06/04/2024

Så er billederne fra spilgangen taget af vores hobby fotograf oppe! Vi håber i kan lide dem! Der kommer flere billeder op her på siden lige så snart vi får fat i dem.

God weekend til alle, Zombier som overlevende

To glade men trætte arrangører er nu hjemme, tak til alle overlevere, zombier og hjælpere for en mega fed weekend! Som s...
31/03/2024

To glade men trætte arrangører er nu hjemme, tak til alle overlevere, zombier og hjælpere for en mega fed weekend! Som sagt til debriefing er der oprettet en Warstories kanal på vores discord server. Der kan I dele jeres vildeste øjeblikke, hvad end I selv har gjort noget fedt eller nogen andre har, så kom og fortæl! linket til serveren er her:

https://discord.gg/kkktmU3j

Inde på eventet her på siden er der et opslag med en “hvad jeg skulle have haft med til Devolution Z" -tråd, kom med de ting du ønskede du havde tænkt på at tage med, det kan være andre kan lære af det!

Vi har noget Lost and Found, hvis du kan se noget af dit grej på billedet så skriv til os, grejet ligger lige nu i valby.

Hvis du har ideer, forslag, ris eller ros så er du altid velkommen til at skrive til os her på siden, så er vi klar til at tage det op til overvejelse.

Til sidst er der bare at sige tak for at være sindssygt fede deltagere og gide at lege med på al vores galskab. Næste spil bliver nok engang i efteråret, vi slår lige hovederne sammen, forhåbentligt i løbet af april, og melder en dato ud hurtigst muligt!

Address


Alerts

Be the first to know and let us send you an email when Devolution-Z posts news and promotions. Your email address will not be used for any other purpose, and you can unsubscribe at any time.

Contact The Business

Send a message to Devolution-Z:

Videos

Shortcuts

  • Address
  • Alerts
  • Contact The Business
  • Videos
  • Claim ownership or report listing
  • Want your business to be the top-listed Event Planning Service?

Share