Aarhus Jazz Festival

21/11/2024

Marcus Miller og Madeleine Peyroux er de to første navne på plakaten til Aarhus Jazz Festival 2025

I år bliver det en af verdens bedste og mest indflydelsesrige jazzmusikere, der står i front for Aarhus Jazz Orchestra. Den amerikanske bassist Marcus Miller er et unikum, der har lagt lydtæppe til store navne fra Miles Davis og Luther Vandross over Herbie Hancock til Eric Clapton, Aretha Franklin og Elton John.

Den anden verdensstjerne, som vi kan præsenterer er Madeleine Peyroux. Hun er kendt for sin karakteristiske, let underspillede og honningbløde stemme

Du kan godt begynde at glæde dig til sommer...
Musikhuset Aarhus

Marcus Miller og Madeleine Peyroux er de to første navne på plakaten til Aarhus Jazz Festival 2025. Peyroux kommer med ny musik og dybt personlige sange, mens den legendariske bassist Marcus Miller skyder sommerens jazzfest i gang i suverænt selskab med Aarhus Jazz Orchestra

16/09/2024

Glæd jer til sommer!
Den 11. -20. juli 2025 er der Aarhus Jazz Festival

Sæt allerede nu kryds i kalenderen!

17/08/2024

Reportage fra jazzlive-redaktionen fra fra årets festivaluge:

"Jazzfestivalen er for folk i alle aldre - det beviste Jacob Venndt’s Fabulous Swing Trio søndag middag i Øst for Paradis.

Det er søndag. Klokken er 12. Om en halv time spiller Birdland & Jacob Venndt’s Fabulous Swing Trio i en af biografsalene i Øst for Paradis. Caféen er fuld af børn med deres forældre og bedsteforældre. I baggrunden spiller Blækspruttesangen fra Bennys Badekar. Hvis jeg keder mig, så skifter jeg farve. Er det for stemningen, for børnene? De skal snart ikke vente længere. Min veninde og jeg taler med en fælles bekendt, der står i baren, om forestillingen. Hun fortæller os, at de har måttet sende mange hjem igen uden billet. Forestillingen er udsolgt.

Jacob Venndt hilser på alle, der kommer ind i salen. “Hej mor”, siger han og har øjenkontakt med en kvinde, der er kommet med sit barn. Enkelte er han på fornavn med. “Showet går snart i gang”, og vi forstår, at vi skal til at finde vores pladser. Trioen introduceres: Pojken Flensborg på klaver, Jacob Venndt på bas og vokal og Per Kolling på trommer. Vi får at vide, at vi både skal se tegnefilm tegnet af Jannik Hastrup, og høre trioen spille jazz. De vil spille et lille stykke jazzmusik inden hver film. “Det gode ved jazz er, at man kan gøre alt til jazz”, siger Venndt, og jeg tænker på dengang, jeg som barn så tv-programmet SKRÅL og fik lyst til at lære at spille musik. Mon børnene i salen på samme måde bliver påvirket af hans ord.

Venndt præsenterer os for dagens operatør, som skal sætte filmene på. Inden hver film beder han ham om at sætte dem på, gennem en walkie-talkie, og jeg bliver igen ramt af nostalgi. Tegnefilmene (Birdland - A History of Jazz) ligner nogle jeg så på VHS hos min mormor, da jeg var lille. Børnene kigger interesserede op på skærmen. “Der var godt nok mange slutninger - det er der i jazz - one more time”, fortæller Venndt efter første film. Jeg tænker, at han har ret, ikke bare i jazz, men i det hele taget. Der er mange slutninger.

“Til drømmelandet, svæver jeg”, synger Venndt. Et af numrene, trioen spiller, er en dansk-oversat version af Somewhere Over The Rainbow. Instrumenterne kommunikerer med hinanden. Et barn sidder og danser med forskellige fagter til musikken. Venndt laver tilsvarende fugle med sine hænder, og gentager “over regnbuen”. På lærredet ser vi to forelskede fugle sætte sig på en regnbue, mens vi hører Art Tatums klaverspil. Vi har på forhånd fået at vide, at han var blind, og at hans fornavn kan oversættes til kunst."

Læs hele reportagen her: https://www.jazzfest.dk/jazzlive-blog.php?id=1472&l=da

Jazzfestivalen er for folk i alle aldre - det beviste Jacob Venndt’s Fabulous Swing Trio søndag middag i Øst for Paradis.

15/08/2024

Reportage fra jazzlive-redaktionen fra festivalugen:

"20 lyttende mennesker, 3 unge jazzmusikere, 7 selvkomponerede numre og 1 times tid – er det, der skal til for at skabe en varm og kærlig musikoplevelse i A-huset, Institut for (X)

Midt på gulvet i det spændende og skæve rum centralt i A-huset står et trommesæt. Bassen ligger ved siden af. Borde og stole danner rundkreds om musikinstrumenterne, og mennesker i meget forskellige aldre indfinder sig langsomt og sætter sig i rummets ydre kreds. Jeg tæller 20 på et tidspunkt. Det er ikke flere end, at vi får en vis fornemmelse for hinanden i det rolige rum.

De 3 unge musikere, der udgør Mass - de to brødre Gustav og Harald Hagelskjær på trommer og bas samt Lasse Damsgaard Andersen på altsax - indtager instrumenterne midt i rummet. De spiller ind mod hinanden, de 3, men gør det uden at miste kontakt til os, der sidder rundt om dem. Det hele er så transparent og ligetil. De spiller musikglæden frem, der midt i rummet. Venligheden spiller de frem og - ja, kærligheden. Kærligheden til musik. To af dem mødte hinanden på Klejtrup Musikefterskole. Det var i 2015, de fandt sammen. Det startede det hele.

De spiller godt, de 3 unge jazzmusikere. De er alle først i 20erne. De kan deres håndværk, og de er glade for at spille for en kreds af mennesker, som lytter. De spiller selvkomponerede numre. 7 selvkomponerede numre. Gustav og Lasse er trioens komponister. Mange af de fine numre bygges op omkring en solid rytmeindsats fra trommer og bas, som giver en sikker ramme og et stort frirum til Lasse på altsax. Efter de første par numre bliver de unge jazzmusikeres spil mere frigjort. Ikke mindst Gustav på trommer vover sig i løbet af koncerten væk fra det lidt standardiserede trommespil og ud i finere nuancer. I en lille samtale med Lasse efter koncerten fortæller han: Vi spiller vel noget, man kan kalde moderne åben jazz med plads til improvisation. - Ganske rigtigt, ud over den improviserende sax, er der også plads til solopræstationer for både trommer og bas"

Læs hele reportagen her: https://jazzfest.dk/jazzlive-blog.php?id=1467&l=da

20 lyttende mennesker, 3 unge jazzmusikere, 7 selvkomponerede numre og 1 times tid – er det, der skal til for at skabe en varm og kærlig musikoplevelse i A-huset, Institut for (X)

14/08/2024

Reportage fra jazzlive-redaktionen fra dette års festival:

"Det andet arrangement i jazzfestivalen med deltagelse af de to gæstesolister Emil de Waal og Gustav Ljunggren var søndag eftermiddag med samspil fra et udvalgt hold af garvede jazzmusikere fra Aarhus og Emil Otto som gæstesolist. Det kunne kun være en spændende oplevelse, tænkte jeg og tog afsted.

Og et propfyldt spillested Casa V58 viste, at mange andre heldigvis havde fået samme tanke som mig.

Repertoiret var primært den dejlige traditionelle jazz fra den store amerikanske sangbog. De medvirkende musikere havde alle taget favoritsange med, og bandet begyndte med "Laura” en evergreen der er indspillet mere end 400 gange. Her kunne vi høre Gunnar Lautrup på smuk trompet i den langsomme klassiker. Tenorsaxofonisten Filt Kristensen havde flere af sine egne kompositioner med, og det var en fin idé, for det er rigtig god swingende jazz.

I første sæt var det den inciterende ”Shuffle Muffle” vi hørte. Dynamikken i bandet steg, som sættet udviklede sig - ikke mindst da Emil Otto også kom på scenen. Han fortolkede først en af sine egne smukke sange ”If it´s you” fra debutalbummet ”Ain´t love a beautiful thing” fra 2022. Dernæst tilbage til en klassiker ”On the sunny side of the street”, hvor bandet slog bremserne fra og leverede en fornem fortolkning inklusive en tenorsaxduel mellem Filt Kristensen og Gustav Ljunggren"

Læs hele reportagen her: https://jazzfest.dk/jazzlive-blog.php?id=1466&l=da

Det andet arrangement i jazzfestivalen med deltagelse af de to gæstesolister Emil de Waal og Gustav Ljunggren var søndag eftermiddag med samspil fra et udvalgt hold af garvede jazzmusikere fra Aarhus og Emil Otto som gæstesolist. Det kunne kun være en spændende oplevelse, tænkte jeg og tog afs...

13/08/2024

Reportage fra jazzlive-redaktionen under årets festival:

"En regnfuld eftermiddag blev hurtigt glemt, da våde men glade jazzfans fyldte Fairbar lørdag. Allerede én time inden koncerten gik i gang, var publikum ved at tage stole frem og sætte sig i de små gange. 125 års jubilæet for Duke Ellington har fået det dansk-svenske band Sound of Duke på tour rundt i de nordiske lande. Deres mål er at levere en moderne hyldest til den legendariske komponist og orkesterleder med friske fortolkninger og smittende swing.

Bandet, der består af Elvira Lundstedt (vokal), Teis Ortved (tenorsaxofon), Gustav Stefansson (guitar), Arvid Bärtås (piano), August Bergvall (kontrabas) og Elis Comén (trommer), mødtes i 2022 på Skurups Folkhögskola i Skåne. De har siden etableret sig som et af de mest spændende unge jazzbands i Skandinavien og har vundet priser ved både Blue House Ungdoms Jazzfestival og Sverige Mesterskabet som bedste jazzgruppe 2023.

Sound of Dukes repertoire henter inspiration fra Ellingtons omfattende værker, men med et friskt og moderne twist. De seks unge musikere behersker deres instrumenter til perfektion, og deres spilleglæde er smittende. Særligt vokalist Elvira Lundstedt fortjener ros for sin kraftfulde og udtryksfulde stemme, der fyldte rummet med både elegance og intensitet. Og især med numrene ” Caravan” og “ Things ain't what they used to be opnåede bandet at hæve niveauet, så selveste Ellington ville have været stolt"

Læs hele reportagen her: https://www.jazzfest.dk/jazzlive-blog.php?id=1460&l=da

En regnfuld eftermiddag blev hurtigt glemt, da våde men glade jazzfans fyldte Fairbar lørdag. Allerede én time inden koncerten gik i gang, var publikum ved at tage stole frem og sætte sig i de små gange. 125 års jubilæet for Duke Ellington har fået det dansk-svenske band Sound of Duke på to...

12/08/2024

Reportage fra jazzlive-redaktionen under årets festival:

Koncerten med Fredrik Lundins Overdrive markerede på flere måder en begyndelse. Det var første koncert, hvor vi kunne høre jazzfestivalens to gæstekunstnere Emil de Waal og Gustaf Ljunggren. Samtidigt var det en genopstandelse af Fredrik Lundins Overdrive, det navnkundige jazzband, der i starten af det nye årtusinde satte et meget højt niveau for jazzmusik i Danmark bl.a. med to priser for “Jazz Album of the Year” i 2001 og 2004. Så det var et forventningsfuldt publikum, der satte sig godt til rette i Musikhusets lille sal lørdag aften

Repertoiret til aftenens koncert var primært fra bandets to prisbelønnede udgivelser, specielt var albummet ”Belly-up” (2004) med fortolkninger af Leadbellys (1888-1949) musik i fokus.

Første nummer var således den kendte ”Goodnight, Irene” i en groovy og swingende udgave og senere fik vi ”Black Girl” Take this Hammer og Gray Goose. Som Fredrik Lundin selv bemærkede, så kunne Leadbelly sige rigtig meget på få takter, mens Overdrive måtte bruge noget længere tid på musikken. Til gengæld føltes ingen af numrene til koncerten for lange - alle musikerne i bandet er instrumentalister på meget højt niveau og alle bidrog på skift med intense improvisationer over de enkle melodier og som et perfekt grundlag en utrolig groovy og tight rytmegruppe med to trommeslagere og bas.

Flere af Fredrik Lundins egne kompositioner fra bandets første plade supplerede naturligt Leadbelly. Vi fik endda to kompositioner af Gustaf Ljunggren. Først ”Wuhan Waltz”, hvor Ljunggren til en start intonerer det enkle tema på guitaren, hvorefter Maj Berit Guassora på trompet folder musikken ud i en bevægende lang improvisation og til slt vender det temaet tilbage til guitaren. Meget smukt. I Ljunggrens anden komposition ”Pirates” fik Mia Engsager på trombone lejlighed til at vise hele sit store format.

Læs hele artiklen her: https://jazzfest.dk/jazzlive-blog.php?id=1461&l=da

Koncerten med Fredrik Lundins Overdrive markerede på flere måder en begyndelse. Det var første koncert, hvor vi kunne høre jazzfestivalens to gæstekunstnere Emil de Waal og Gustaf Ljunggren. Samtidigt var det en genopstandelse af Fredrik Lundins Overdrive, det navnkundige jazzband, der i starte...

11/08/2024

Reportage fra jazzlive-redaktionen under årets festival:

"Vort naboland Tyskland har meget interessant jazz at byde på. Men desværre er der - trods afstanden - ikke meget vi får at høre live her i landet. Det Berlin, som mange danskere ofte besøger, byder på en masse spændende jazzmusikere. Deriblandt Rudi Mahall, som spillede i VinDanmark denne lørdag aften

Vejret var denne lørdag langt fra oplagt til at gå en hyggetur på promenaden ud til VinDanmark på Aarhus Havn. Alt sejlede og gjorde gående gennemblødte. På VinDanmarks hyggelige scene skulle jeg møde og høre tyskeren Rudi Mahall, der i en menneskealder har været lidt af et ikon i nyere europæisk jazz. Den musik, der ofte benævnes som avantgarde. Lyder det lidt skræmmende?

Med sig på scenen havde han, hvad der blev beskrevet som hans ”Almost Danish Quartet”. Bag denne titel gemte sig bassisten Richard Andersson, trommeslageren Kasper Tom samt den polskfødte pianist Artur Tuznik. I flere sammenhænge har de fire personer arbejdet sammen. Aktuelt kom de til Aarhus efter to koncerter i København.

Allerede før koncerten gik i gang, havde man kunnet opleve musikerne hygge og grine. Og denne gode stemning fortsatte koncerten igennem. Rudi Mahall er høj, med nogle lange ben, der lever med i musikken. Det blandede sig med smil til publikum og orkestrets medlemmer. Og i mens fik vi en lang række ret anderledes udgaver af kendte jazznumre. En fin blanding af numre, som på grund af en genkendelighed fangede publikum"

Læs hele reportagen her: https://jazzfest.dk/jazzlive-blog.php?id=1462&l=da

Vort naboland Tyskland har meget interessant jazz at byde på. Men desværre er der - trods afstanden - ikke meget vi får at høre live her i landet. Det Berlin, som mange danskere ofte besøger, byder på en masse spændende jazzmusikere. Deriblandt Rudi Mahall, som spillede i VinDanmark denne lø...

08/08/2024

Reportage fra jazzlive-redaktionen fra festivalugen

"Publikum blev sendt til drømmeland til koncerten med norsk-danske Caktus x Ojkos. Orkestret skabte sammen med spillestedet Turkis rum til, at publikum kunne lade sig flyde med musikken.

Jeg er på spillestedet Turkis. Det er søndag. Klokken er snart 16. Om lidt begynder Caktus x Ojkos at spille. Der er mange mennesker i publikum. Dem ved siden af mig i publikum, kan ikke finde ud af, hvor de skal sætte sig, så jeg tilbyder dem min plads, så de kan sidde flere samme sted, og rykker lidt længere ind, hvor jeg sidder. De takker ja, og gentager for dem selv, at det da er nogle alternative pladser.
Vi sidder højt hævet over jorden, og kan læne os op ad væggen, lade vores ben ligge fremstrakte foran os. Der er et hav af puder, og lyskæder i loftet.

Lyset er pink. Jeg overhører nogen i publikum tale om, at det der bliver spillet i dag, er lidt “orkester-agtigt”. De har talt med en af musikerne. Jeg ser op på scenen. Der står stillet mange instrumenter frem. Musikerne stiller sig bag hvert deres instrument, og vi bliver af saxofonist og komponist Maria Dybbroe, introduceret for, hvad vi er kommet for at høre: bandet Caktus i en udvidet besætning med Oslo Jazzkomponisters Orkester. Vi vil komme til at høre nyskrevet musik med nye klange, men også velkendte gamle kompositioner.

Musikken begynder at spille, og jeg ser for mig: en solopgang på en savanne. Det pink lys fra rummet glider ind i billedet. Det er drømmende, ømt. Alle sidder helt stille. Alle ser så fortryllede ud. Billedet tilføres drama. Jeg forestiller mig en afsked, stadig på savannen. Det er drømme-musik"

Læs hele reportagen her: https://jazzfest.dk/jazzlive-blog.phpid=1473&l=da

08/08/2024

Reportage fra jazzlive-redaktionen under årets festival :

"De fleste havde for længst glemt, at der var lovet 100-års hændelse lørdag aften, da først Johannes Gammelgaard Kvartett & Mikko Innanen, begyndte at spille Palmehaven op til flerfoldig midsommar-fejring.

Man kunne opleve mange koncerter første lørdag i jazzugen, men hvis valget var at tage i Palmehaven til Johannes Gammelgaard Kvartetts & Mikko Innanens koncert, så skuffede valget ikke. Hele aftenen gik op i en højere enhed, selvom det lod vente lidt på sig.

Kl. 17 var der lovet Palmehavens Vinylklub, der ville vende plader i løbet af sommeraftenen. Grundet vejrets rasen og aarhusianernes had til regnvejr, var det en halvstøbt klub, man kunne høre indenfor i Palmehaven. Klubben bestod faktisk kun af en, nemlig Trubadurens guitarist, Rasmus Bak Christiansen. Han fyrede op for en snes plader og spredte lidt stemning, mens nogle af de få fremmødte havde garderet sig med en flaskeøl til ventetiden ved borde/bænkesættene. Da regn blev til støvregn, og da flaskeøl blev til fadøl (for nogle), gik der ikke længe før der kom flere godtfolk til.

Arrangøren kunne kl. 20 meddele, at nu skulle vi en tur til Stockholm for at høre, hvad han kaldte Pippi Langstrømpe-jazz. Kvartetten og finske Mikko Innanen spillede i løbet af aftenen også de legende, lette melodier, der leder tankerne hen på nordisk visetradition og danskdubbet, svensk børnefjernsyn"

Læs hele reportagen her: https://www.jazzfest.dk/jazzlive-blog.php?id=1457&l=da

De fleste havde for længst glemt, at der var lovet 100-års hændelse lørdag aften, da først Johannes Gammelgaard Kvartett & Mikko Innanen, begyndte at spille Palmehaven op til flerfoldig midsommar-fejring.

07/08/2024

Reportage fra jazzlive-redaktionen under årets festival“ “F**kin' nice vibe". De ord blev hørt blandt publikum. Og så er det en helt korrekt beskrivelse for koncerten med Mørch på Klostertorv fredag eftermiddag. Solen brød endda frem, da bandet gik på scenen og på den måde fik vi den helt rigtige varme og groovy jazzstemning til den allerførste koncert til Aarhus Jazzfest 2024. Det lover godt for resten af festivalen

Mørch består af fire unge fyre, der har mødt hinanden på Odder Højskole. De studerer nu i Aarhus og udlever samtidigt drømmen om et musikerliv.
Repertoiret er instrumentalt og en blanding af egne kompositioner og standards fra jazzens store melodibog som f.eks. Fly me to the moon, som pianisten Halfdan Mørch fortolkede smukt. Men det føles som om, det er funkgenren, der står deres hjerte nærmest.

Da jeg talte med bandet i pausen, nævnte de den japanske komponist Jiro Inagaki og det amerikanske band Vulfpeck, som deres største inspirationskilder. Både Vulfpeck og Inagaki arbejder med en meget fremtrædende funky bas i tæt samarbejde med trommesættet. I Mørch står Johan Vinsten Clausen på bas og Rasmus Bendorff Kristensen på trommer for samme super groovy og seje funklyd. Det er flot. “

Læs hele reportagen fra koncerten her: https://jazzfest.dk/jazzlive-blog.php?id=1452&l=da

05/08/2024

Reportage fra Jazzlive-redaktionen i sommerens festivaluge.

“Lisa Ekdahls stemme er ofte blevet kaldt en lillepigestemme, og ikke altid positivt ment. Sandt nok. Det er ikke nogen stor stemme, men til gengæld helt hendes egen

En meget personlig stemme, som har gjort Lisa Ekdahl kendt og elsket. Særligt i Norden og herunder også i Danmark.

Kærligheden kunne i den grad mærkes, da Lisa Ekdahl på jazzfestivalens store åbningsgalla stod på scenen i Musikhusets Store Sal, med Aarhus Jazz Orchestra i ryggen og et talstærkt publikum foran sig.

”Musikken giver mig liv, giver mig bedre s*x (!), giver mig alt …”, lød det fra sangerinden et stykke inde i koncerten. “

Læs hele reportagen i festivalmagasinet på: https://www.jazzfest.dk/jazzlive-blog.php?id=1456&l=da

Musikhuset Aarhus
aarhusjazzorchestra

Lisa Ekdahls stemme er ofte blevet kaldt en lillepigestemme, og ikke altid positivt ment. Sandt nok. Det er ikke nogen stor stemme, men til gengæld helt hendes egen

01/08/2024

Reportage fra jazzlive-redaktionen fra årets jazzfestival:

"For mange er Amerika – altså her USA – landet mange unge danske jazzmusikere valfarter til for at få den rigtige jazz-lyd. En enkelt amerikaner er i ret høj grad gået den anden vej. Det er sangerinden Stacey Kent, der søndag besøgte Musikhuset Aarhus.

I 25 år har den amerikanske sangerinde Stacey Kent haft sin gang i Aarhus, hvor hun da også har en pæn og trofast fanskare, der gerne dukker op for at opleve hende og høre hende sange. Hendes bløde jazz tiltaler mange, således også søndag.
Stacey Kent er sangerinden med den bløde og lidenskabelige stemme – og de stille sange. Hun startede nok med at bruge løs af den store American Songbooks populære sange, men har løbende taget stadig flere ikke-amerikanske sange på sit repertoire.

Staceys historie handler om den litteraturstuderende pige fra New Jersey, USA, der tog til Europa for at få historien og det franske sprog tættere på. Her tjente hun i England penge til studierne ved at synge – og fandt sig også en engelsk kæreste. Og så var det, at hun fandt stadig mere sang- og jazznæring i det europæiske.
På hendes repertoire er sange af blandt andet franske Jacques Brel og Edith Piaf – i så vel fransk som engelske udgave. Udover at synge på fransk gør hun sig også på tysk og ikke mindst portugisisk. Det sidste skyldes brasilianeren Antônio Jobim og hans bossa nova, som amerikanske Stan Getz forelskede i starten af 60’erne. Stacey Kent vil gerne synge Jobim på orginalsproget brasiliansk – altså portugisisk.
Mellem den halve snes sange Stacey underholdt med i Musikhuset var også Beatles-sangen Blackbird. Derudover var også en række sange lavet for og til hende personligt"

Læs hele reportagen her: https://jazzfest.dk/jazzlive-blog.php?id=1468&l=da

22/07/2024

Det blev et brag af en festival, som Aarhus Jazz Festival præsenterede fra den 13.-20. juli. Under mottoet ‘slå ørerne ud’ kunne man i løbet af ugen opleve jazzmusik fra alle hylder ved 330 koncerter på 40 spillesteder i byen… og selv om vejret drillede lidt undervejs, kunne jazzfesten ik...

21/07/2024

Reportage fra jazzlive-redaktionen:

"ICYTheFuture Records laver deres anden udgave af ICY IGLOO- en Jazz & Hip-HOP mini festival. ICY IGLOO tager udgangspunkt i at repræsentere sammenspillet mellem jazz og hip-hop. Jazzpianisten Elza Ozolina (ELZA) fra Letland og rapperen Matthew Muki (Blacc EL) fra Danmark, formår igen i år at arrangere et groovy samspil mellem Hip-hop og jazz igennem deres ICY IGLOO intiativ. Sammen med de dygtige musikere og features (TrueMendous, Tom Ford, Magro, Smiling Lis, og Leona Berlin, demonstrerer disse musikerne og rappere de bedste elementer fra begge genrer.

Nujabes, Kendrick Lamar, MF Doom og Madlib, er bare nogle af de få musikere indenfor hip-hop genren, der har draget inspiration fra jazz. Jazz og hip-hop, er to genrer der ofte krydser veje, da mange hip-hop kunstner i de tidlige hip-hop år brugte jazz musik til at sample og lave beats ud fra. Og mange år senere, ser vi nu at jazz musikere, såsom Steve Lehman nu prøver kræfter af med en kombination af jazz hip-hop. Og i aften med ELZA & de mange dygtige features, demonstrerer disse artister endnu engang, hvordan jazz og hip-hop lydmæssigt formår at flyde i harmoni.

Der spilles hip-hop musik fra speakerne, og flere og flere tropper op nogle minutter inden koncerten begynder. Vi er godt en 50 stykker samlet i Domen, hvor solen står højt på himlen- og temperaturen kan i den grad mærkes. Men da klokken runder omkring 17.30, går showet for alvor igang. Rapperen og MC'en, Blacc EL, tager fat i mikrofonen: "My name is Blacc EL, and I am going to guide you through this universe." I de næste 90 minutter, introduceres vi til et univers, hvor jazz og hip-hop lever side om side- og hvor den ene genre ikke udelukker den anden, men lydmæssigt bliver de til et samlet element. (Og vi er fra start sat ind i det univers, når der i en af sangene musikalsk refereres til den afdøde rapper, MF Doom, der er kendt for sit arbejde med jazz rap.)

"ICY IGLOO, LET'S GO." Vi er i gang"

Læs hele reportagen her: https://jazzfest.dk/jazzlive-blog.php?id=1507&l=da

ICYTheFuture Records laver deres anden udgave af ICY IGLOO- en Jazz & Hip-HOP mini festival. ICY IGLOO tager udgangspunkt i at repræsentere sammenspillet mellem jazz og hip-hop. Jazzpianisten Elza Ozolina (ELZA) fra Letland og rapperen Matthew Muki (Blacc EL) fra Danmark, formår igen i år at arra...

21/07/2024

Reportage fra jazzlive-redaktionen:

"Sidste aften under jazzfestivalen, tog min ven og jeg i Volume Jazz Village. Arrangementet er et nyt intiativ af Volume Village. Hele aftenen var der liv og musik

Min ven og jeg prøver at finde hinanden. Han ringer, og spørger, om jeg er ved containerne. Ja, de er over det hele, og i én af dem, er der en restaurant og ved siden af den, en lille dam og i dammen en lille and. Og så ser jeg ham komme løbende. Vi vinker. Vi skal til Volume VIllage's jazzarrangement: Volume Jazz Village.

Vi sætter os ved et bordbænkesæt. Dem omkring os drikker øl. Ved alle bænke sidder nogen. Der er voksne i flere generationer. Jeg har en ide om, at alle dem, der er kommet, er her, fordi de ved noget om arrangementet: Folk der kender, dem der skal spille, venner, familie eller fans. Der er ikke nogen, der er her, bare fordi de vil høre musik, eller bare fordi vejret er rart.

På en scene indenfor bliver der budt velkommen til Aarhus Jazz Village. Volume skiftet ud med jazz. Det er sidste dag i jazzugen med længere program. Det er min vens første dag. Han har været til en masse studentergilder, kun hørt musik fra soundboxes. Han siger, at han glæder sig til at høre ægte musik. Left Up Right begynder at spille. Det er drømmende sommer. Kroppe fra side til side. Det er elektrisk og begejstret. Udenfor skinner solen. Ved siden af os står nogen og danser pardans. Der er så mange forskellige kærlighedsfortællinger at gå ind i. Så mange, der ser på hinanden og smiler. Så mange, der holder hinandens ryg.

Koncerten slutter. Der er varmt og vi føler os sløve. Alle bevægelser er langsomme i solen. Vi leder efter noget at spise, finder en container med mad tæt på. Min ven bestiller en menu med burger og pommes frites. Omkring os er andre fra publikum til koncerten. De skal også have noget at spise. Der sker så meget, og vi vender hverdagen og musikprogrammet. Vi vil gerne nå lidt af det hele"

Læs hele reportagen her: https://jazzfest.dk/jazzlive-blog.php?id=1507&l=da

Sidste aften under jazzfestivalen, tog min ven og jeg i Volume Jazz Village. Arrangementet er et nyt intiativ af Volume Village. Hele aftenen var der liv og musik

21/07/2024

Reportage fra jazzlive-redaktionen:

"I en baggård til Vestergade ligger CasaV58. Et spillested, hvor de fleste foretrækker mojitos frem for øl, og hvor det ikke er pinligt at danse. Dette var spillestedet for et af de sidste tilbud til årets jazzfestival lørdag aften: bandet Lazos D´ Cuba. En koncert, der understregede en hyldest til båndet mellem mennesker, og hvor meget Aarhus elsker cubansk salsa.

Sidste aften i lørdag til årets jazzfestival var programmet proppet med gode musiktilbud. Havde man lyst til hoftemusik, der hvor man begynder så småt at vrikke med dem, var bandet Lazos D ́ Cuba et godt valg. På spillestedet CasaV58,

Selvom der på programmet stod kl. 20, så var det først der dørene åbnede. Gæsterne måtte vente i en time, før der skete noget andet, end at de kunne bestille i baren. Ventetiden, der for nogle blev lidt langtrukken, blev en time senere overdøvet af en salsa-introduktion med Camilla Viancos. Selv dansede hun også med, hvilket resten af salen også gjorde - og så var der spredt stemning blandt publikum.

Med et kæmpe vægmaleri med alskens farver, gode muligheder for at sidde ned og et stort dansegulv, lagde CasaV58 rammerne om mulighed for et brag af en fest. Men dette kunne selvfølgelig ikke blive en helt god en, hvis bandet ikke spillede op. Da Lazos D´Cuba trådte frem på scenen, alle med store smil på læberne, var der for alvor dømt lørdag aften.

Forsangeren Yeziel Lazo med sin varme stemme, sang sig ind i de fremmødtes sommerhumør på denne solskinsrige dag. Mens Lazos sang, spillede de dygtige musikere dansegulvet varmt med deres rytmer. Dansegulvet, propfyldt af glade par i alle aldre, blev koncerten igennem budt på et mixtape af ballader, sjælere og salsa-standarder - alt som udgangspunkt originalt produceret. Atmosfæren var i top, da bandet spillede deres sidste nummer, og DJ Alexi indtog scenen, hvorpå dansen fortsatte"

Læs hele reportagen her: https://jazzfest.dk/jazzlive-blog.php?id=1508&l=da

I en baggård til Vestergade ligger CasaV58. Et spillested, hvor de fleste foretrækker mojitos frem for øl, og hvor det ikke er pinligt at danse. Dette var spillestedet for et af de sidste tilbud til årets jazzfestival lørdag aften: bandet Lazos D´ Cuba. En koncert, der understregede en hyldest...