
21/03/2024
🥧🇩🇰🇫🇷 Tarteletten; Et pragteksempel og fusion af dansk og fransk kogekunst på sit højeste! Oprindeligt kendt som "Lille Tærte" på fransk, har den siden 1785 været på en kulinarisk rejse, der har ført den tættere på vores hjerter og hjem.
🇩🇰Over 100 år senere, i 1888, præsenterede kokken Louise Nimb en version af tarteletten, der minder mere om den, vi kender i dag: Mørdej bagt i små bægre med kød og skysauce. Det tog dog endnu nogle år, før stuvningerne blev det klassiske fyld.🥣
🥘Det skete gradvist i årene efter århundredeskiftet, hvor tarteletten virkelig blev en del af de danske hjem, typisk serveret med kalvebrisler eller ragout.🐂🍽
Efter 1. verdenskrig blev tarteletten allemandseje🇩🇰🐔 En uskreven regel var, at når der var gæster, blev tarteletten fyldt med høns i asparges, mens den til familiens egen søndagsmiddag typisk blev fyldt med stuvning af ærter og gulerødder - også kendt som det, vi idag kalder Grønærter.🌿
🍽🇩🇰Tarteletten fortsætter med at være en del af danskernes kulinariske arv og betragtes i høj grad værende en religion, når det kommer til det helt store spørgsmål - om hvorvidt der skal være rejer på toppen eller ej, hvilket i høj grad afhænger af lokationen i landet😄🇩🇰
Idag, næsten 250 år efter, kan du selvfølgelig også finde den i vores skræddersyede catering, der hylder det bedste fra begge moderkøkkener!🇨🇵🇩🇰
Velkommen Hos Uffe, hvor traditioner, kvalitet og madglæde mødes! 🥂🍴