29/09/2022
𝟭/𝟯 𝗮𝗳 𝗮𝗹 𝗽𝗿𝗼𝗱𝘂𝗰𝗲𝗿𝗲𝘁 𝗺𝗮𝗱 𝗶 𝘃𝗲𝗿𝗱𝗲𝗻 𝗲𝗻𝗱𝗲𝗿 𝗶 𝘀𝗸𝗿𝗮𝗹𝗱𝗲𝘀𝗽𝗮𝗻𝗱𝗲𝗻:
Det er dårligt nyt for både klimaet og privatøkonomien. I forbindelse med den nationale madspildsdag i dag, torsdag d. 29.september, har Rasmus og Thomas fra Stop Spild Lokalt været en tur i Bella Center Copenhagens køkken, hvor de har forvandlet noget af supermarkedernes overskudsmad til lækre, velsmagende hverdagsretter 🍲🥕🍌
I Bellagroup arbejder vi målrettet med at minimere madspild i både indkøb og produktion. Gennem træning, interne processer og i samarbejde med vores mange partnere arbejder vi benhårdt for, at ingen mad fra Bellagroups køkkener går til spilde.
Siden 2018 har vi samarbejdet med Danmarks største frivillige organisation Stop Spild Lokalt, som dagligt uddeler ca. 30 tons overskudsmad, som ellers ville have mættet Danmarks containere og skraldespande, til danske familier og privatpersoner.