Villa Kultur

Villa Kultur Et arbejdsfællesskab for kulturprofessionelle og et venue for talenter og kreative erhverv.

Villa Kultur er en non-profit medlemsforening stiftet i 2017 og placeret i en gammel herskabsvilla på Krausesvej i København. Villaen fungerer både som arbejdsfællesskab for kulturprofessionelle, venue for talenter og kreative erhverv og som interesseorganisation for foreningens medlemmer og målgruppe. Vores mission er, at Villa Kultur skal få flere til at skabe økonomisk bæredygtige virksomheder,

der bidrager kulturelt til vores samfund. Derfor tilbyder vi unikke rammer, passionerede fællesskaber og professionel udvikling for selvstændige med ambitiøse kulturelle bundlinjer.

Er du i den spæde start af din iværksætter-rejse og drømmer du om at blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor du virke...
25/03/2025

Er du i den spæde start af din iværksætter-rejse og drømmer du om at blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor du virkelig kan fokusere og udvikle din virksomhed?⁠⁠
⁠⁠
Så kan det være, at denne mulighed er lige noget for dig. Vi mangler nemlig nu en receptionist, der vil bruge én fast dag om ugen på at bemande vores skønne reception her i Villa Kultur.

Vagten er kl. 8-16, men der er tid til at arbejde på din egen virksomhed imens. Stillingen er en frivillig stilling*, men til gengæld får du en flexplads og alt det den indebærer i vores dejlige villa, der kan benyttes alle ugens dage. ⁠⁠
⁠⁠
💜 Så, hvis du brænder for at være en del af en kreativt miljø med fællesskab og sparring, så send en mail med en kort ansøgning til Clara på [email protected]⁠⁠

Vi holder samtaler løbende og opstart er hurtigst muligt, så send os hellere en mail i dag fremfor i morgen. ⁠
⁠⁠
Vi glæder os til at høre fra dig!⁠⁠
⁠⁠
⁠⁠
*Vi har udviklet disse frivillige stillinger, så selv de nyopstartede kulturelle entreprenører kan få fordelene ved at være en del af et arbejdsfællesskab, udvide sit netværk og arbejde professionelt med sit virke og hvor pengepungen ikke behøver at stå i vejen for drømmen.

Kan I mærke det? 🌱Ha’ en fantastisk forårsfredag!
21/03/2025

Kan I mærke det? 🌱
Ha’ en fantastisk forårsfredag!

Plakaten er landet til vores nye koncertrække skabt i samarbejde med . Et program, der sigter efter at facilitere nye mø...
15/03/2025

Plakaten er landet til vores nye koncertrække skabt i samarbejde med . Et program, der sigter efter at facilitere nye møder, fremhæve kontraster og skabe et imødekommende rum for alternative tilgange til musik.

Trommeslager, producer og kurator Rune Kielsgaard har samlet et imponerende line-up af musikere fra ind- og udland til fire koncerter i villaens balsal over de næste måneder.

Glæd jer til et alsidigt program, hvor det abstrakte og retningsløse møder det lineære – og hvor I selv kan bevidne den kunstneriske skabelsesproces og skønheden ved det spontane.

Vi lægger ud på onsdag 19/3, hvor Simin Ramezanali, Holger Hartvig, Rune Kielsgaard og Clarissa Connelly gæster villaen. Find billetter via linket i vores bio.

09/03/2025

Vi har 2 kollektive kontorpladser ledige i vores smukke villa 🤍 I villaens større kontorer har vi lavet små arbejdsfællesskaber, hvor du deler kontoret med andre kulturskabere. Her har du dit eget skrivebord, og der er - modsat vores flexpladser - mulighed for at have en stor skærm stående og lukke døren. Altså jeres helt eget rum - dog stadig med kollektive forpligtelser såsom at gøre rent, drikke en kaffe sammen en gang imellem mv.

Denne smukke video er taget af Morten Svane, som du kommer til at dele kollektiv med!

Send en mail til [email protected], hvis du er interesseret! Pladserne ryger hurtigt ✨
Vi håber på at høre fra dig!

Vi ønsker jer en dejlig fredag (og sidste februardag). Nu kan vi snart begynde at glæde os til lyse nætter i haven 🌿
28/02/2025

Vi ønsker jer en dejlig fredag (og sidste februardag). Nu kan vi snart begynde at glæde os til lyse nætter i haven 🌿

Otte år er gået, siden Villa Kultur kunne tage imod de første kulturskabere og kreative iværksættere bag hækken på Kraus...
27/02/2025

Otte år er gået, siden Villa Kultur kunne tage imod de første kulturskabere og kreative iværksættere bag hækken på Krausesvej. Og hvilke otte år! Vi kipper med flaget og inviterer venner, kollegaer, naboer og samarbejdspartnere til en gedigen fødselsdagsfest med kunst, mad, live-musik og DJ.

Vi slår dørene op kl. 17.00 og giver et glas bobler til de først ankomne. Her kan man samtidig nyde en til lejligheden kurateret fællesudstilling med kunstværker af husets egne medlemmer - sammensat under temaet ‘villaens lys’.

Kl. 18.00 tager vi hul på programmet med skåltaler fra udvalgte medlemmer, som har skrevet en personlig fødselsdagshilsen til den gamle herskabsvilla. Kl. 18.30 tænder vores gode venner i Foodoir op i køkkenet og serverer frisklavet aftensmad til venlige priser.

Programmet byder også på live-musik fra den elektroniske jazzduo Cort Lunde, mens DJ Sara Vita sparker gang i festen efterfølgende. Der er fri entré igennem hele arrangementet og baren er forsynet med gode tilbud på bl.a. økologiske øl og vin fra fad.

Kom og vær med til at fejre otte år med vækstlag, fællesskab og kulturelt iværksætteri.

Vi glæder os til at se jer 🫶

Program

17.00: Dørene åbner + fællesudstilling

18.00: Skåltaler fra villaens medlemmer

18.30: Mad v. Foodoir

19.30: Cort Lunde (live)

21.00: Sara Vita (DJ)

00.00: Tak for i aften

Collective Power i dag på  med  &  💙 Tak til alle der dukkede op og deltog i samtalen om, hvilken forskel foreninger, ko...
24/02/2025

Collective Power i dag på med & 💙 Tak til alle der dukkede op og deltog i samtalen om, hvilken forskel foreninger, kooperativer og kollektive virksomheder kan gøre for dig som nyprofessionel i kulturlivet - og ikke mindst for din bundlinje. Og ikke mindst tak til SOUND for endnu et fantastisk samarbejde!

Årets første talk er hermed ude! Det bliver d. 26. marts - og det er selvfølgelig med romanaktuelle Barbara Gjerluff Nyh...
12/02/2025

Årets første talk er hermed ude! Det bliver d. 26. marts - og det er selvfølgelig med romanaktuelle Barbara Gjerluff Nyholm og Danmarks podcastduo nummer 1, Fries Before Guys 🫶

En smoothie af følelser (som ville sige det) bliver denne aften foldet ud i villaen - og I vil ikke misse det! Find billetter via linket nedenfor og skynd jer inden, der er udsolgt, da der kun er et begrænset antal billetter til denne særlige aften.

Er det muligt at finde ægte kærlighed i en digital datingkultur? Hvad hvis den største udfordring ikke er at finde sit næste match – men at finde sig selv? Og hvordan tackler man forventninger til flirter og parforhold, når ens egen tilværelse ikke udarter sig helt, som man havde troet?

Forfatter og radiovært Barbara Gjerluff Nyholm formår som få andre at sætte ord på ungdommens ensomhed, dating-ræs og drømme om, at alt kunne være anderledes. Hendes debutroman ‘Små forventninger’ - som hun selv kalder en »rom-com gone dark« - er en upoleret romantisk komedie om at fare vild i livet som 29-årig, netop som man skulle til at være rigtig voksen. En knuselskelig fortælling om pinlige one night stands, svære forelskelser og at skulle famle efter sin identitet, når man konstant bliver forblændet af de facader, som omverdenen sætter op.

Denne aften kan du opleve Nyholm i samtale med Nanna Hovgaard og Josephine Kuhn fra podcasthittet Fries Before Guys. Med deres filterløse, selvironiske og rørende ærlige samtaler har de skabt et fællesskab for en generation, der på én gang længes efter nærhed og samtidig frygter at miste sig selv i jagten på den. De to værter er nu trådt ind i trediverne med faste partnere, børn og boliglån; men også skilsmisse, store tab og en masse forestillinger om voksenlivet, som aldrig blev til virkelighed.

Sammen vil de tre kvinder endevende vores (små) forventninger til kærligheden, livskriser på kanten af trediverne og alle de illusioner, vi måske gør bedst i at give slip på.

Er det muligt at finde ægte kærlighed i en digital dating-kultur? Hvad hvis den største udfordring ikke er at finde sit næste match – men at finde sig selv? Mød forfatter Barbara Gjerluff Nyholm i samtale med Nanna Hovgaard og Josephine Kuhn fra Fries Before Guys, når de dykker ned i vores (...

Vores vinterhave er ekstra magisk på disse kolde, grå dage 🌿
11/02/2025

Vores vinterhave er ekstra magisk på disse kolde, grå dage 🌿

Brænder du for live-musik? Og vil du være med til at skabe et levende og alsidigt koncertprogram for landets mest lovend...
04/02/2025

Brænder du for live-musik? Og vil du være med til at skabe et levende og alsidigt koncertprogram for landets mest lovende talenter?

Netop nu kan du ansøge om at blive en del af Villa Kulturs frivillige booking-udvalg. Sammen med en lille gruppe unge får du ansvaret for at booke artister til vores koncertprogram ‘benspænd’ i efteråret 2025. Her kan du være med til at udpege musikkens nye håb – og give dem chancen for at eksperimentere med deres live-show i professionelle rammer.

Lyder det som noget for dig? Så læs mere og udfyld formularen via linket nedenfor. Der er deadline tirsdag den 4. marts kl. 23.59. Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Louise Holst, kultur- og venueansvarlig, på [email protected].

https://www.villakultur.dk/bookingudvalg

🤍
03/02/2025

🤍

Tag godt imod forårets program for ‘benspænd’.Vi er stolte over igen at kunne præsentere en koncertrække med et udvalg a...
29/01/2025

Tag godt imod forårets program for ‘benspænd’.

Vi er stolte over igen at kunne præsentere en koncertrække med et udvalg af dansk musiks mest lovende talenter. Henover foråret vil de fem artister nyfortolke deres egne sange med hver deres unikke, kreative benspænd – lige her i villaens herskabelige omgivelser.

Glæd dig til dansksproget indie-folk fra gubbi, afdæmpede ballader fra Stephanie Meincke, nordisk minimalisme fra Lea Eyðbjørg, utøjlet jazzpop fra Pater og sårbar R’n’B fra Elias Njovu.

Læs mere om koncerterne og find dine billetter på villakultur.dk.

‘benspænd’ er Villa Kulturs koncertprogram for ung dansk musik. Med koncerterne ønsker vi at hylde den kreativitet og alsidighed, som musikkens vækstlag gemmer på.

Ved at udstyre alle artister med et kunstnerisk benspænd for deres optræden er det vores ambition at udvikle en nyskabende platform for musikkens talenter - og samtidig gøde jorden for nye og alternative lytteoplevelser.

Programmet er muliggjort med støtte fra Københavns Kommune og Statens Kunstfond.

Klar til fyraften? Weekenden banker på og vi slår dørene op til fredagsbar i villaens herskabelige rammer. Denne fredag,...
28/01/2025

Klar til fyraften? Weekenden banker på og vi slår dørene op til fredagsbar i villaens herskabelige rammer.

Denne fredag, d. 7. februar, er vi stolte af at præsentere en dobbeltkoncert med Lena Douglas og Gintė Preisaitė, der begge befinder sig i krydsfeltet mellem lydkunst og eksperimenterende popmusik.

Der er fri entré, når vi fejrer endnu en veloverstået arbejdsuge med kolde bobler, sprød musik og kunstneriske indspark. Hver gang kan du opleve et kurateret indslag i skæringspunktet mellem koncert, performance og installation - og få nye vinkler på din fredag eftermiddag. Baren holder åbent med gode priser på naturvin og økologiske øl. Vi ses til fyraften!

Arrangementet er en del af programmet for Vinterjazz 2025 og er muliggjort med støtte fra Københavns Kommune.

Drømmer du om et inspirerende arbejdsliv i et kreativt fællesskab? I Villa Kultur har vi netop nu ledige arbejdspladser ...
26/01/2025

Drømmer du om et inspirerende arbejdsliv i et kreativt fællesskab? I Villa Kultur har vi netop nu ledige arbejdspladser til selvstændige og iværksættere.

Vi tilbyder smukke rammer i en historisk villa, et stærkt socialt fællesskab og mulighed for faglig sparring med ligesindede kreative og kulturskabere. Her er rum til både professionel udvikling og socialt sammenhold.

- Central beliggenhed på Østerbro
- Moderne faciliteter i en autentisk herskabsvilla
- Stærkt professionelt netværk

Lyder det som noget for dig? Book en rundvisning hos Clara på [email protected] og hør, hvad Villa Kultur kan tilbyde dig 💛

Solen kiggede hurtigt frem i morges, og det blev lige fanget på vores smukke svalegang. God mandag 🫶
13/01/2025

Solen kiggede hurtigt frem i morges, og det blev lige fanget på vores smukke svalegang.

God mandag 🫶

Vi ønsker jer en dejlig, solrig fredag 🌱Vi er stærkt tilbage i næste uge med en masse godt indhold til jer efter en stil...
10/01/2025

Vi ønsker jer en dejlig, solrig fredag 🌱

Vi er stærkt tilbage i næste uge med en masse godt indhold til jer efter en stille periode her på vores sociale platforme.

Husk at vi stadig søger nye medlemmer til vores arbejdsfællesskab! Så hvis du mangler et vidunderligt sted at arbejde fra fyldt med skønne, inspirerende mennesker, så send en mail til [email protected] og aftal en rundvisning den kommende uge.

God fredag 💜

Adresse

Krausesvej 3
Copenhagen
2100

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Villa Kultur sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Villa Kultur:

Videoer

Del