03/11/2023
It’s coming home!!!
Efter en lille uge med sygdom og overvejelser, kommer min lille update fra DM i DM i Freestyle Rap
Leeets fu***ng rigtig go! Det var tre baby!!
De der har været omkring mig op til det her DM ved, at jeg har været super nervøs. Dette års DM har haft det højeste niveau jeg nogensinde har set og drømmen om at vinde for tredje gang virkede fjern.
Min første battle var imod årets debutant Ossi J - et af de nye håb!
Det er så fedt at se at den generation som kommer efter os allerede nu er så skarpe. Ossi er fu***ng femten år og jeg er dybt imporneret! Tak for battle homie og velkommen til!
Min kvartfinale var en gentagelse af sidste års, nemlig min jyske broder Fætter Anders. Det var fandme en tæt battle - aaaalt for tæt syntes jeg! Anders har været en kæmpe del af dansk freestylerap i mange år og været bannerfører for den jyske scene. Kæmpe respekt herfra og tak for en god battle!
Semifanalen blev imod en anden OTS’er, nemlig flammen Oskar Kihl ham selv! En af de drenge som for nogle år siden var ‘en af de nye’, men som med talent og dedikation i den grad har slået sig selv fast på den danske freestylescene. Tidligere på aftenen havde han slået den danske dobbelt mester Janus Forssling og min dårlig forberedt partner MC Lillebror. Så her skulle jeg sgu tage mig sammen. Det gjorde jeg - og efter en af de fedeste og mest energiske battles jeg har haft længe, skulle jeg i finalen.
Finalen blev imod Spasmager, endnu en gentagelse fra sidste år. Han har fandme også været god hele aftenen - og havde lige slået den triplette danmarksmester Elbanovich (for første gang i mange år, mig bekendt). Min nervøsitet op til finalen blev ikke mindre, da en streaker pludselig stod på scenen. hiphop.
Men da Spasmager trak emnet ringenes herre, begyndte jeg allerede at slappe lidt mere af og lade rappen tage over. Tak for endnu en Classic Spasmager! Drømmen gik i opfyldelse.
Pede B siger på sit track ‘Indledningen’;
“Sig det til dem hvis du er uenig i en dommerstemme//
Folk snakker som om at jeg skylder dem at stille op igen//
Stil op selv hvis dit hjerte det banker for det//
Vind det tre gange og kom tilbage, så snakker vi om det//”
Jeg vandt guld for tredje gang - lad os få en kop kaffe Pede, vi har lidt at snakke om.
Dm i år var en kæmpe fornøjelse at være en del af - meget professionelt foretagende!
Tusind tak til de stærke kræfter bag - særligt Conradi og Kim Fogt!
Tak til Malte Sjørvad Johnsen for at holde mig lidt nede på jorden herhjemme.
Tak til alle mine drenge i On The Spot for at holde mig skarp.
Tak til alle der kom i Amager Bio, som selvom billetpriserne var høje, fandt pengene til at komme og støtte hvad vi elsker at lave