20/07/2024
Vi har haft 17 fantastiske år her på Overgaard, hvor blandt andet Retroworld har foldet sig ud med "fuld blus på reminiscensen".
Nu er det tid til, at vi skal prøve noget andet.
Stor tak til alle der har fuldt os igennem årene og alle der har besøgt os. Stor tak til alle der har bakket op og arbejdet sammen med os igennem årene til diverse musikarrangementer, Torsdagstræf, private arrangementer og meget mere.
Nu er gården sat til salg. Vi håber, at der kommer nogen der har lyst til at drive Retroworld videre på deres måde.
Det er dog ikke et krav for at erhverve vores dejlige gård. Der er så mange muligheder her.
Gården kunne rumme et familie kollektiv med flere generationer. på samme matrikel. Eller blive beboet af 4-5 familier med masser af plads til egen bolig og gode fællesområder. Eller være bolig for en familie med plads til erhverv. Det kunne også fungere som et kontorfællesskab. Mulighederne er uendelige.
Vi har stor have med drivhus, køkkenhave og frugtlund. Overdrev med skov. Overdrev med "låne" får. Ombygget silo med plads til opbevaring, ombygget gylletank - tja, alt har ligesom fået nyt liv og funktion.
Og sådan kunne vi blive ved med at fortælle om alle fortræffelighederne😀.
Men i denne omgang ønsker vi Jer alle en god sommer🌞.
Vi håber I vil hjælpe med at dele salgsopstillingen i vores forrige opslag.