Ildens Rige - Rollespil i Helsinge

03/08/2025

Hu hej hvor går sommeren hurtigt. :-)
- og vi har helt glemt at fortælle at vi jo også laver sommerferieaktiviteter i Gribskov kommune. Eller 'Rollespilscamp' som mange også kalder det. Mandag, tirsdag og onsdag i uge 32.
3 dage hvor vi underviser i vores spilleregler, laver roller, laver simple rollespilsvåben i vores våbenværksted og selvfølgelig et episk rollespil den sidste dag.
Vi har 9 ledige pladser på holdet.

Du kan læse mere her:
https://gribskov-ungdomsskole.dk/index.php?open=12495&menu_id=189

og du tilmelder dit barn her:
https://gribskov-ungdomsskole.dk/index.php?open=14430

Beklager at informationen kommer lidt sent ud.
Eventyrlig hilsen fra Daniel

Alle kan være med, vi laver våben af bambus, liggeunderlag og gaffatape. Lærer rollespillets regler, og om de forskellige figurer og hvordan du opbygger din egen figur. Vi slutter med at lave liverollespil, bruger den rolle du selv har skabt. Du skal have kostume på (dem har vi) , bliver sminket...

03/05/2025

Så er det i morgen at vi laver rollespil i Helsinge.
Husk at læs prologen her på Facebook-siden.
(Betaling sker via Mobilepay på dagen)

og - husk tilmelding senest i aften:
https://gribskov-ungdomsskole.dk/index.php?open=14187

01/05/2025

Prolog – Ildens Rige – maj 2025 – Livet efter Døden.
Kong Gerd sad med lukkede øjne og hovedet lænet tilbage imod muren bag ham.
Han havde et forpint udtryk på sit ansigt. Panden var fuld af kold sved.
På Kongens hals var der 2 små, næsten usynlige prikker på halsen. Bidemærker!
Ved siden af ham sad alkymisten Von Boom og var ved at pakke sine redskaber sammen i sin firkantede taske. Flere bekymrede borgere stod nærved med tilbageholdt åndedræt og fulgte med. Minearbejder Bjørn trådte frem og bukkede for alkymisten. ”Hvad siger De?” Von Boom sukkede og tørrede hænderne grundigt af. ”Beklager!” Han sukkede. ”Det er slut! – jeg kan ikke gøre mere for ham” Folket gispede i fortvivlelse. Protester lød. Nogen græd.
”Jamen… ” brød minearbejder Bjørn ind. ”Noget må da kunne gøres!? – du kan da ikke bare sådan uden videre give op? – Det er jo vores konge der er tale om!”
Alkymisten rejste sig op, og sendte minearbejderen et afmålt bredt blik.
”Det KAN jeg, og det vil jeg! – jeg har ikke mere at gøre her!” Han hankede op i sin taske og gjorde klar til at forlade Kongeborgen. ”Riget har ikke mere Fønikseliksir, ej heller mere Føniksæg. Selv ikke de 50.000 elversjæle, kan, hvis vi ofrede dem, hjælpe ham på nuværende stadie… ” Von Boom gik ud ad Porten men vendte sig så om mod folkene indenfor. ”… og jeg tvivler stærkt på at elverne går med på dén plan. Så ja – Kongen er fortabt!” Von Boom kastede et blik over på Dronning Sisa.
”I må sætte jeres lid til at Dronningen bliver en god reagent. For Kongen liv er snart slut… og så, for ham, begynder et langt liv efter Døden… ” Alkymisten kastede sit gule halstørklæde over skulderen og forlod borgen. ”Farvel!”

* * *

Det borgerkrigshærgede land Phytoria er blevet genforenet.
Kong Gerd er blevet gift med Fyrstinde Sisa og hermed er landet helt igen.
Men glæden blev ganske kort.
Da folket skulle fejre at Minearbejder Bjørn atter kunne genåbne sin Mine, opdagede de til deres gru at et fremmede væsen nu holdt til i de mørke kolde minegange. Væsnet var helt blegt og havde lange spidse tænder. ’Prins Kaster’ som han kaldte sig, krævede at tale med Kong Gerd. Kongen blev i alt hast hentet til minen, for at tale med det blege væsen. Men ak – væsnet angreb og bed ham. Biddet har godt nok kun efterladt nogle små mærker på kongens hals, men siden da har kongen haft det dårligt. Han har skyet solens lys og næsten ingen føde indtaget i en måned. Rigets alkymist ser ingen håb.
Rogælcon-præsten Mitros Rex har forsøgt med bønner, healing og alskens ritualer. Men intet har hidtil virket. Troldmanden Razak er heller ikke til megen hjælp. Han kalder sig nu for Xandra, går rundt i kjole og påstår at han er en kvinde som er født for mere end 800 år siden.
Hvem, eller hvad, er væsenet i Minen?
Hvad skal der ske med Kong Gerd?
Kan Dronning Sisa holdet Riget samlet?
- og hvem er Xandra?
- Kom til Ildens Rige og bliv en del af historien. Vi spiller søndag d. 4. maj 2025.

04/04/2025

Så er det på Søndag at vi laver rollespil i Helsinge.
Husk at læs prologen her på Facebook-siden.
(Betaling sker via Mobilepay på dagen)

og - husk tilmelding senest lørdag aften.
https://gribskov-ungdomsskole.dk/index.php?open=14186

31/03/2025

Prolog – Ildens Rige – april 2025 – Et kongeligt bryllup.
Hele Kongeborgen var proppet med mennesker, elvere og andre væsener. Folk stod tæt. Sølvskålen med det knuste stykker af Føniksægget gik på omgang. Alle tog et lille stykke af det magiske æg. Ved bålet stod elvermanden Ehréndíl og troldmanden Razak. Imellem sig, hen over ilden, holdt de en stor stentavle. I tavlen var nedsænket 2 store sjælekrystaller. ”… og således, med tavlens magt – og med Føniksægget kraft til at genskabe dét der er gået tabt, tilkalder jeg den forsvundne sjæl” Sagde Elverfyrsten med høj og tydelig stemme. ”Jeg byder sjælen at samle sig i tavlen, så den kan vende tilbage til sin retmæssige ejer!” Stentavlen begyndte at ryste voldsomt og i mørket i Kongeborgen så det ud som den lyste svagt op.
Ehréndíl slap øjeblikkeligt tavlen og et sekund efter, gled en lysende kugle fra stentavlen og direkte ind i brystet på Razak. Troldmanden faldt om på jorden.

Fyrst Ehréndíl tog sig til hovedet med begge hænder. Han spærrede øjnene op.
”Åh – Dahan min Gud – Hvad har jeg gjort!” Hviskede han i rædsel, imens han langsomt tog skridt bagud. Alles øjne hvilede på Razak der lå bevidstløs på jorden.
Fyrsten greb fat i elverpaladinen Ælrumyr som stod og stirrede som forstenet på troldmanden, der stadig havde en lysende plet som svandt ind på hans brystkasse. Ehréndíl var nødt til at ryste paladinen i kraven for at få øjenkontakt med ham. ”ÆLRUMYR! – jeg må afsted!” Fyrsten rystede igen i ham, for at fastholde hans fokus. ”Det her kan ikke vente… - jeg må samle Rådet” Fyrsten gik hastigt ud af Kongeborgen, men drejede så hovedet tilbage imod paladinen. ”Pas på stentavlen – bevogt den med dit LIV!” Råbte han og satte så i løb. Ælrumyrs blik var igen gledet ned på troldmanden som nu lå og rystede i kramper og glippede med øjnene.
En af krigerne fra Haralds Hird bøjede sig ned og støttede hans hoved. Troldmanden åbnede med ét øjnene. De stirrede skræmt rundt på forsamlingen uden at vise nogen form for genkendelse. ”Hvem er I?” sagde troldmanden med en blød, lys, behagelig stemme. Hovedet drejede rundt og kiggede sig nysgerrigt omkring. ”hvor er jeg?” Så kom der et lille hvin over læberne. ”"Du store Scott! HVORNÅR er jeg?”

* * *

I det borgerkrigshærgede og delte Phytoria er tingene omsider ved at gå i den rigtige retning for Phytorianerne. Sådan da... Elverne har med Razaks hjælp fået samlet og aktiveret ”Magtens Tavle” som kan transportere sjæle fra deres gamle Livstræ til det nye Livstræ. Men Fyrst Ehréndíl er i alt hast rejst bort. Noget er galt? Men hvad?
En million gamle elversjæle er reddet – men der hviskes i krogene om det nu også har været prisen værd? For noget er løs i Phytoria…

Men nok om det: For i Phytoria skal der være bryllup.
Kong Gerd har været på frierfødder og på knæ for fyrstinde Sisa. En forening af 2 personer, som ikke blot vil forene de to mennesker, men også de to splittede dele af Phytoria.
Atter vil Riget være samlet. Men ikke alle er henrykte over den nyhed.
Elvernes Prinsesse Louise, halvsøster til Gerd, var blevet lovet at Kronen skulle deles med
hende. Hvad gør en forsmået elverprinsesse mon med sin halvbror når løfter bliver brudt?
Alle er inviteret til Kongeligt Bryllup, men vil alle i Riget deltage? Og hvad er det der lusker rundt oppe i den forladte mine. Hvilke hemmeligheder har den gamle minearbejder?

- Kom til Ildens Rige og bliv en del af historien. Vi spiller søndag d. 6. april 2025.

13/03/2025

Kong Gert Haraldsøn på frierfødder over for fyrstinde Sisa.
Et forsøg på at få samlet Riget igen, efter at landet blev splittet i et Øst- og Vestphytoria.

26/02/2025

Prolog – Ildens Rige – marts 2025 – Få nu noget fart på!
Den høje elvermand travede utålmodigt frem og tilbage. Han var tydeligt frustreret.
”Jeg har været i dette rige det meste af vinteren…. For at redde vores forfædres sjæle ud af det dødende Livstræ… og intet er der sket” Han slog ud med armene. ”intet!”
Troldmanden, i den grå kåbe, som han talte til, stod mageligt tilbagelænet, med ryggen hvilende op ad væggen og med korslagte arme.
Han fulgte elvermanden med blikket.
Elvermanden stak tommelfingeren i vejret, og talte på fingrene.
”Først var der Raskul, en suspekt shaman og lærling af pestdoktoren.”
Han strakte endnu en finger frem.
”Så var der borgerkrig!” Endnu en finger. ”Flere grene er faldet af Livstræet og er rådnet op” En finger mere. ”oog – så blev Træet Dahan-hjælpe-mig oversvømmet!”
”og… Ælrumyr, elverpaladinen, blev dæmonbesat” han slog ud med hånden og opgav at tælle på fingrene. ”… og… og… og… Det ENESTE væsen som kunne hjælpe os med at flytte ALLE forfædrenes sjæle ud af Træet på én gang, blev spist.
Elvermanden himlede med øjnene og kiggede opgivende i loftet. ”Af en HEKS!”
Troldmanden rømmede sig og brød ind: ”Fyrst Ehréndíl – Hvis jeg var dig, ville jeg nu være meget påpasselig med at kalde Xenia for en heks. I hvert fald ikke til hendes ansigt.” Elverfyrsten stoppede op og kiggede på troldmanden. Hans øjne blev snævre sprækker. ”Ærede mester Razak, hvordan går det med at fremskaffe de Sjælekrystaller jeg har bestilt?” Han stillede sig foran troldmanden. ”For jeg tror næppe at hek… jeg mener Xenia vil være det bedste bud på at flytte forældrenes sjæle:” Han pegede en finger ad troldmanden: ”Jeg skal bruge de krystaller! – Få nu noget fart på!” Razak kiggede roligt på elveren. ”Jo joh… men ting tager tid. Ting tager tid – og koster” han trak afvæbnede på skulderen og tog roligt en tår af sin flaske med SAVA-vin. ”Hvor mange sjæle er det du skal have flyttet? Godt og vel en million ikk?” Elverfyrsten nikkede tavs. ”… og hvor mange har du flyttet på de måneder du har været i Riget?” Elverfyrsten blev helt bleg. ”10” svarede han hæst. ”10”

* * *
I det borgerkrigshærgede og delte Phytoria er elverne fra Skovens Folk i stor krise.
Midt i alle krigshandlingerne er elverfolket Livstræ, der indeholder alle forældres Sjæle, sunket dødende sammen. Store tykke grene er faldet af træet, jorden er oversvømmet og Livstræet er ved at synke i jorden. Alle forfædrenes sjæle er i fare for at forsvinde for evigt. Det er den største katastrofe for elverne. En elver dør aldrig rigtig, fordi deres sjæle bliver forenet med det hellige guddommelige Livstræ når deres kroppe bliver gamle og visner bort. Borgerkrig og serier af ulykker og uheld har ramt elverne og besværliggjort flytningen af sjælene fra deres døende Livstræ til det nye Livstræ i Østphytoria.
Det kan KUN gå for langsomt. Alt imens slås resten af landet om magten og prøver at finde ud af hvorfor eller hvordan en levende (og lysende) Stjerne kunne falde ned fra himlen, og hvordan det kunne gå til, at en nytilkommende heks (Xenia) fik fanget og spist Stjernen.
Hvad er det lige der sker i Phytoria? Og kan elverne redde deres forfædres sjæle?
Kom og spil med og bliv en del af historien. Vi spiller søndag d. 2. marts 2025.

26/02/2025

29/01/2025

Kong Gerd Haraldsøn bliver Kronet og bliver tiljublet af folket... (eller rettere -af Krigerne i Haralds Hird)

29/01/2025

Prolog Ildens Rige – februar 2025 – Hvem har kronen på?
Krigerne i Haralds Hird jublede i dét Mitros Rex satte den gyldne kongekrone på Gerds hoved! ”….og nu kroner jeg dig hermed til Konge af… Vestphytoria!” Mitros snublede over ordene.
”Længe leve Kongen! Længe leve Kongen” Råbte soldaterne taktfast.
Kong Gerd rejste sig og børstede støvet af sit knæ. Så løftede han begge hænder vejret og lod sig hylde af folket. Imens Kongen modtog sin retmæssige hyldest, lod Rogælcon-præsten sit blik glide udover forsamlingen. Han tilbageholdt et suk.
Dette burde have været en storslået begivenhed som skulle have samlet riget.
Bragt folk sammen. Men Phytoria stod mere splittet end nogensinde før.
Kroningsceremonien var blevet rykket indenfor i Tronsalen. Officielt pga. kulden udenfor, men egentlig mere for at undgå ballade fra Østphytorianerne og elverne.
Mitros skævede ud ad vinduet. Her fra Tronsalen kunne man se ned til broen og hele vejen i Østphytoria. Mitros skulle ikke engang anstrenge sig, for at se banditterne fra Den Sorte Alliance der stod og holdt øje med dem. Afventende.
Rogælconpræsten drejede hovedet tilbage på Kong Gerd, der strålede og så mere levende ud end nogensinde før. Men hvor længe ville han mon gøre det?

* * *
Det er i sandhed nye og skræmmende tider i Phytoria.
Kort tid før sin kroning fik, Gerd fast i et af alkymistens Føniksæg, som han spiste. Han blev således kureret for sin unterling-form, og blev atter normal levende igen.
Ganske vist var det godt for Riget at have en levende konge, men det betød jo også at han ganske hurtigt ville kunne blive slået ihjel. (igen!)

Elverne fra Skovens Folk havde længe følt sig uønsket og unødvendig i Vestphytoria, især nu, med Gerd kronet som Konge. Så de arbejder på at skulle flytte til et nyt sted. Men hvordan er det lige at de skal flytte de hundredtusindvis af sjæle som er i deres gamle dødende Livstræ?

I Østphytoria er det uvist hvem der egentlig har magten. Gert Von Boom? Eller elverkrigeren Sisa. Endnu er nogen ikke blevet kronet. Hvem har magten? Og hvem arbejder i skyggerne? Kort tid efter kroningen af Kong Gerd Haraldsøn, forsøgte Sisa og hendes folk at stjæle Kronen. Stræber hun efter Gerds krone? Eller Gerts?
- og ønsker hun blot at splitte riget yderligere op? Eller samle det igen?
- og ønsker Sisa at overtage kontrollen med Skovens Folk, fra Kong Gerd? Hvad siger elverne til det?

* * *

Hvilken konge vil du kæmpe for? Hvem sværger du troskab?
hvem har Kronen på, når dagen er omme?
Kom og bliv en del af historien. Vi spiller søndag d. 2. februar 2025.