Bork Festival

Bork Festival Musik for alle | Mere end 50 koncerter over 4 dage → 30. juli - 2. august 2025 Festivalen kendes også under navnet Bork Havnefest.
(561)

Musik for alle med 7.000 daglige gæster, 1200 frivillige, 50 koncerter på 4 dage, 3 store musiktelte og det hele bygget op på 100 % frivillighed. Bork Festival er en traditionsrig festival, der byder på lidt for enhver smag og befinder sig i smukke rammer ved Ringkøbing Fjord ved udkanten af den hyggelige, vestjyske by Bork Havn. Koncerterne er fordelt på festivalens tre koncerttelte og genrerne e

r bl.a. rock, pop og irsk folkemusik, der er desuden en tradition for at have stand up på programmet.

Om 205 dage ses vi allerede ved fyret igen 🎉🍾 Salget af partoutbilletter er i gang, mens de sidste billettyper bliver sa...
05/01/2025

Om 205 dage ses vi allerede ved fyret igen 🎉🍾 Salget af partoutbilletter er i gang, mens de sidste billettyper bliver sat i salg den 4. marts 😀

Køb din partoutbillet nu og spar penge! ➡️ https://borkfestival.dk/kob-billet

🌟 Over 50 koncerter på 4 dage
🎶 3 koncerttelte
💶 Kun 30 kr. pr. koncert

Foto: Jonas Brix

Rigtig godt nytår! 🎉🌟Nyt år, nye muligheder! Vi glæder os til at dele en masse spændende nyheder med jer i starten af de...
30/12/2024

Rigtig godt nytår! 🎉🌟

Nyt år, nye muligheder! Vi glæder os til at dele en masse spændende nyheder med jer i starten af det nye år.

Håber vi ses fra den 30. - 2.august 2025 🎉🍾

Hugorm tilbage på Bork 🐍Bandet HUGORM blev født i en garage i Klitmøller med formålet om at rense ud, rase ud og ikke mi...
21/12/2024

Hugorm tilbage på Bork 🐍

Bandet HUGORM blev født i en garage i Klitmøller med formålet om at rense ud, rase ud og ikke mindst spasse ud. Bandet debuterede i 2020 med et decideret møgfald mod verden med EP’en “FOLK SKAL BARE HOLDE DERES KÆFT” og det opfølgende aggressive album “KOM VI FLYGTER”. Sangskrivningen blev koncentreret på “TRO, HUG & KÆRLIGHED” fra 2022, som af Gaffas læsere blev kåret som årets rock-album.

I 2024 udgav bandet det nye milde og klubbede album “DRØMMEHUG”, som er en helt naturlig videreudvikling for bandet, der sætter en ære i at eksperimentere og komme ud i alle hjørner udfra motto’et “HUGORM ved du hvor du har: overalt!”

Gennem HUGORM’s karriere har de sprængt rammerne for en ordinær koncert og udfordret deres publikum til at indgå i et show, der byder på alt fra seriøse stunder til komiske fællesindsatser. Du kan altså se frem til en koncertoplevelse ud over det sædvanlige, når trioen igen besøger Bork Festival.

Erann DD spiller på Bork Festival 2025 ☀️I 2025 vender Erann DD stærkt tilbage på scenen med sine største hits og en hel...
20/12/2024

Erann DD spiller på Bork Festival 2025 ☀️

I 2025 vender Erann DD stærkt tilbage på scenen med sine største hits og en helt særlig energi, der forvandler enhver koncert til en uforglemmelig oplevelse. Med sange som “Still Believing“, “Hjertet ser“, “Didn’t I tell you that I Love you“, “When You Hold Me“, og “I wanna wake up with you” har Erann sat dybe spor i dansk musikhistorie, og nu er han klar til at bringe de ikoniske numre til live igen.

Erann DD’s koncerter er kendt for hans nærvær og unikke evne til at skabe en intim stemning, hvor publikum føler sig som en del af noget helt særligt. Hans kraftfulde soul-stemme og stærke musikalske performance fylder rummet med følelser og energi – fra inderlige ballader til upbeat numre, der får fødderne til at danse.

Med en top tunet stemme som de færreste kan præstere, og i sit livs bedste form, har Erann fundet tilbage til sine rå soul rødder som i hans tid med Zapp Zapp og Drori-Hansen. Altid flankeret med nogle af Danmarks bedste musikere live og på indspilninger.

Glæd dig til at opleve ham på Bork Festival 2025.

Der er lagt op til en ægte popfest, når 𝗚𝗼𝗯𝘀 vender tilbage til Bork Festival ✨ 🎉I 2023 lagde Gobs hele Danmark ned på s...
19/12/2024

Der er lagt op til en ægte popfest, når 𝗚𝗼𝗯𝘀 vender tilbage til Bork Festival ✨ 🎉

I 2023 lagde Gobs hele Danmark ned på sin første landsdækkende tour med albummet ’Knuste Hjerter Heler Aldrig’. Et album der tog Danmark med storm og gik direkte ind som #1 på den danske officielle hitliste.

Kort tid efter blev albummet fulgt op af det altoverskyggende hit ’Tak For Sidst’ som slog alle rekorder og lå #1 på danske officielle hitliste i imponerende 13 uger i streg fra udgivelsesdatoen og frem.

Siden har vi fået hit-singlerne ’Et Sted Herude’ og ’Forsvinder’ feat. Branco.

Ud over at Gobs har streamet mere end imponerende 200 millioner gange igennem karrieren og haft sange på radiofladen, bl.a. hittet ’Frie Fugle’ feat. Hjalmer, så har den 24-årige sangskriver modtaget flere priser og nomineringer på begge sine albums ’INTET TIL ALT’ og ’Knuste Hjerter Heler Aldrig’, ligesom de udødelige sange som ’Tro På Kærlighed’ og ’Stupid Man’ feat. Thomas Helmig & Mike Lowrey på ingen tid gik platin. Vi glæder os til, at han vender tilbage til Bork Festival i 2025!

D-A-D er tilbage på Bork Festival 🎸🔥Tidligere i år rundede D-A-D de 40 år og drog på museum. Men her stopper festen lang...
18/12/2024

D-A-D er tilbage på Bork Festival 🎸🔥

Tidligere i år rundede D-A-D de 40 år og drog på museum. Men her stopper festen langtfra. Kvartetten sprudler og har skrevet 40 nye sange siden det forrige album, A Prayer For The Loud, der udkom i 2019. Af dem har de fire musikere valgt de 14 bedste ud til deres nye dobbeltalbum ”Speed Of Darkness”.

Det nye år startede med en tur tilbage i tiden for D-A-D med deres jubilæum, og nu kigger de ind i fremtiden med album nummer 13 i rækken og de første indikationer tyder på, at der er et usædvanligt stærkt album i vente.

Flere af de nye numre vil være på sætlisten den kommende sommer 2025, hvor bandet tager rundt, ikke bare i Danmark, men i Europa. Her vil også være inkluderet alle deres klassikere, så der er garanti for fest, når de fire rocker igennem på scenen. Det bliver et overflødighedshorn af live-energi og elektricitet, der rammer de mange fans der tropper trofaste op, samt nye fans som hvert år slutter sig til den store skare af D-A-D-heads.

2024 har således på mange måder et bemærkelsesværdigt år for D-A-D. Det er de færreste bands, det i det hele taget lykkedes for at holde sammen i 40 år uden pause, men at det sker som et af landets bedste og populæreste rockbands med et endnu større publikum uden for landets grænser, er bemærkelsesværdigt. Ja, det er mere end det, ifølge Stig Pedersen: ”Bare det at fylde 40 år som band er helt sindssygt. Vi er jo et socialt eksperiment!” mener han.

D-A-D spiller på Bork Festival fredag den 1. august 2025.

Å𝗿𝗲𝘁𝘀 𝗴𝗮𝘃𝗲𝗵𝗶𝘁! Giv en gave med mere end 50 koncerter i julegave 🎉Læg en partoutbillet til Bork Festival 2025 under træet...
17/12/2024

Å𝗿𝗲𝘁𝘀 𝗴𝗮𝘃𝗲𝗵𝗶𝘁! Giv en gave med mere end 50 koncerter i julegave 🎉

Læg en partoutbillet til Bork Festival 2025 under træet, hvor du bl.a. kan opleve navne som D-A-D🔸Medina 🔸Hugorm 🔸 Mille 🔸Gobs 🔸Aphaca 🔸Erann DD 🔸 Omar og mange flere..

🔸 Musik for alle
🔸 Mere end 50 koncerter over 4 dage
🔸 30. juli - 2. august 2025

Køb din gave lige her ➡️https://borkfestival.dk/kob-billet

MILLE GÆSTER BORK FESTIVAL 2025 📚Dagdrømme, dagbøger og det danske sprog. Tre elementer, der har været en del af Milles ...
16/12/2024

MILLE GÆSTER BORK FESTIVAL 2025 📚

Dagdrømme, dagbøger og det danske sprog. Tre elementer, der har været en del af Milles liv, siden hun kan huske. Som bare 15-årig valgte hun at tage sine dagdrømme alvorligt, da hun flyttede hjemmefra for at jagte drømmen om musik. Med den store drøm og dagbogen i hånden vinkede hun farvel til Aarhus. I dag er Mille 17 år og klar til at sprede sine vinger og flyve afsted på sin musikalske rejse. Første step på ruten var ”to haver”, en single der udkom i september. Nu folder hun for alvor sine vinger ud og svæver over det danske musikland med sangene ”Byen Sover”, ”Læs Mig”, ”Spejlvendt” og ”Dagdrømmer”. Sidstnævnte, Dagdrømmer, er både titlen og fokustracket på EP’en, og udgør samtidig også outtrosangen i Jonas Risvigs nye ungdomsserie ”EVIGT”.

Musikken, Mille skrev som barn, og musikken hun skriver som ung i dag, har én ting til fælles: Den tager udgangspunkt i Milles eget liv og oplevelser. Alle historierne er noget, Mille selv har gennemlevet eller gennemlever, og når hun skriver dem – sangene – er det fordi, hun simpelthen ikke kan lade være. Mille bruger med andre ord sangskrivning som terapi. Hendes behov for at få ordene ned på papir er hendes måde at give sit hoved fred.

Mille har de seneste mange år delt sine tanker gennem melodier og tekster på sociale medier, herunder TikTok, hvor hun i skrivende stund tryllebinder næsten 20.000 mennesker med sit nærvær, sin ærlighed og sin evne til at fortælle historier direkte fra soveværelset.

APHACA PÅ BORK FESTIVAL 2025🌟Det københavnske band APHACA er klar til at indtage musikscenen med deres unikke blanding a...
15/12/2024

APHACA PÅ BORK FESTIVAL 2025🌟

Det københavnske band APHACA er klar til at indtage musikscenen med deres unikke blanding af nostalgisk og nutidig pop. Bandet, der består af de fire barndomsvenner Rumle Hueg Kærså, Bertil Engberg Nielsen, Bertram Ask Plauborg og Noah Elias Rasmussen, er vokset ud af den kreative atmosfære på Det Frie Gymnasium i København. Inspireret af ungdommens følelser og refleksioner har de skabt et lydunivers, der forener introspektive tekster med en energisk og nærværende lyd.

Med deres debutalbum ’ET AAR UDEN DIG’ satte APHACA sig i 2022 på landkortet, og siden har de udgivet en række anmelderroste projekter, senest dobbelt-EP’en ’Magna’, der samler både det intime fra ’Mig Og Min Mund’ og den eksplosive energi i ’Kan Du Mærke Suset?’ Deres sange balancerer det personlige og det universelle, og bandet har en mission: at styrke fællesskabet gennem musikken.

APHACAs livekoncerter er allerede blevet kendt for deres intensitet og følelsesmæssige nærvær. I 2025 tager de på en stor Danmarksturné, der blandt andet fører dem til Aarhus, Odense og København. Med en energi, der trækker på ungdommens nerve, og tekster, der rammer direkte i hjertet, er bandet klar til at møde publikum med nye sange og uudgivet materiale.

Gør dig klar til en musikalsk oplevelse, hvor fællesskab, følelser og stærke melodier går op i en højere enhed. Aphaca er lyden af nu – og du vil ikke gå glip af det!

I tirsdags tilføjede vi seks artister til plakaten, og der er mange offentliggørelser at se frem til de kommende måneder...
12/12/2024

I tirsdags tilføjede vi seks artister til plakaten, og der er mange offentliggørelser at se frem til de kommende måneder ☀️🎉

Hvem ser du gerne på plakaten til Bork Festival 2025?

Billetterne venter på dig! 🎣

Fang den her: www.borkfestival.dk

𝗠𝗨𝗦𝗜𝗞𝗙𝗘𝗦𝗧𝗘𝗡 𝗩𝗢𝗞𝗦𝗘𝗥: 𝟲 𝗡𝗬𝗘 𝗡𝗔𝗩𝗡𝗘 𝗧𝗜𝗟 𝗕𝗢𝗥𝗞 𝗙𝗘𝗦𝗧𝗜𝗩𝗔𝗟 𝟮𝟬𝟮𝟱 🪩Vi fortsætter med at løfte sløret for musikprogrammet til næste ...
10/12/2024

𝗠𝗨𝗦𝗜𝗞𝗙𝗘𝗦𝗧𝗘𝗡 𝗩𝗢𝗞𝗦𝗘𝗥: 𝟲 𝗡𝗬𝗘 𝗡𝗔𝗩𝗡𝗘 𝗧𝗜𝗟 𝗕𝗢𝗥𝗞 𝗙𝗘𝗦𝗧𝗜𝗩𝗔𝗟 𝟮𝟬𝟮𝟱 🪩

Vi fortsætter med at løfte sløret for musikprogrammet til næste års festival, og vi er glade for at kunne præsentere seks stærke navne til Bork Festival 2025. Glæd dig til at opleve:

🎸 𝗗-𝗔-𝗗
🐍 𝗛𝗨𝗚𝗢𝗥𝗠
💘 𝗠𝗶𝗹𝗹𝗲
🔥 𝗚𝗼𝗯𝘀
🌜 𝗔𝗣𝗛𝗔𝗖𝗔
🌟 𝗘𝗿𝗮𝗻𝗻 𝗗𝗗

Billetsalget er allerede i fuld gang og du finder din partoutbillet lige her 👉 https://borkfestival.dk/kob-billet

Julegaven der 𝗦𝗣𝗜𝗟𝗟𝗘𝗥🎸🥁🎤Gaven der giver minder, musikalske oplevelser og den gode festivalstemning! En partoutbillet til...
03/12/2024

Julegaven der 𝗦𝗣𝗜𝗟𝗟𝗘𝗥🎸🥁🎤

Gaven der giver minder, musikalske oplevelser og den gode festivalstemning! En partoutbillet til Bork Festival 2024 er mere end bare en koncertbillet - det er 4 dage fyldt med musik, fest og gode venner.

Køb din gave lige her: https://borkfestival.dk/kob-billet

🌶 Bork Festival 2025 bliver endnu bedre med din hjælp! Vi er i fuld gang med at planlægge madudvalget, og vi vil elske a...
28/11/2024

🌶 Bork Festival 2025 bliver endnu bedre med din hjælp! Vi er i fuld gang med at planlægge madudvalget, og vi vil elske at høre dine forslag ⭐

Hvad enten du er til gourmet eller street food, så del dine ønsker herunder. 🍤🌮🍦

11/11/2024

Vi savner i den grad musik, sommer og ægte festivalstemning sådan en grå mandag i november. Hvem ser du gerne på plakaten i 2025?

Hvil i fred, Johnny🌹 1000 tak for musikken, og alle koncerterne igennem årene 🎸Du var en ener og en stor kunstner ⭐Vores...
05/11/2024

Hvil i fred, Johnny🌹 1000 tak for musikken, og alle koncerterne igennem årene 🎸

Du var en ener og en stor kunstner ⭐

Vores tanker går til familien og de nærmeste.

𝗦Å 𝗘𝗥 𝗗𝗘𝗧 𝗡𝗨!! 🎉Billetsalget til Bork Festival 2025 er officielt sat i gang, og du kan nu sikre dig din partoutbillet ti...
03/11/2024

𝗦Å 𝗘𝗥 𝗗𝗘𝗧 𝗡𝗨!! 🎉

Billetsalget til Bork Festival 2025 er officielt sat i gang, og du kan nu sikre dig din partoutbillet til fire fantastiske dage fyldt med musik for alle fra d. 30. juli til 2. august 2025 🎉

I fredags afslørede vi Medina, Lars Lilholt Band, Ella Augusta og Omar som de første fire navne til Bork Festival 2025, og vi har mange flere på vej. Det samlede program kommer som altid til at bestå af mere end 50 koncerter og offentliggøres løbende på vores hjemmeside og sociale medier.

Billetprisen starter ved 1395 kr. ekskl. gebyr og stiger løbende mod festivalstart, så fang din partoutbillet allerede nu og glæd dig til fire dage fyldt med fest, fællesskab og fantastisk musik.

Du finder et direkte link til billetsalget lige her: https://borkfestival.dk/kob-billet

𝗕𝗜𝗟𝗟𝗘𝗧𝗦𝗔𝗟𝗚: 𝗦Ø𝗡𝗗𝗔𝗚 𝗗𝗘𝗡 𝟯. 𝗡𝗢𝗩𝗘𝗠𝗕𝗘𝗥 ☀️🎉Husk at billetsalget til Bork Festival 2025 starter I morgen kl. 10.00. Så skynd d...
02/11/2024

𝗕𝗜𝗟𝗟𝗘𝗧𝗦𝗔𝗟𝗚: 𝗦Ø𝗡𝗗𝗔𝗚 𝗗𝗘𝗡 𝟯. 𝗡𝗢𝗩𝗘𝗠𝗕𝗘𝗥 ☀️🎉

Husk at billetsalget til Bork Festival 2025 starter I morgen kl. 10.00. Så skynd dig at få prikket til dine festivalvenner, så I er klar ved tasterne i morgen kl. 10.00.

🎫 𝙐𝙣𝙞𝙩𝙚𝙙 𝙏𝙞𝙘𝙠𝙚𝙩𝙨 🎫
Billetterne bliver i år kun solgt via United Tickets. Har du tekniske spørgsmål, så kontakt United Tickets kundeservice her: https://www.unitedtickets.dk/kontakt-os

Køb din billet her: https://borkfestival.dk/kob-billet

Adresse

Kirkehøjvej 3D
Hemmet
6893

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Bork Festival sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Bork Festival:

Videoer

Del

Musik for alle

Bork Festival er en traditionsrig festival, der byder på musik for enhver smag. Bork ligger i smukke rammer ved Ringkøbing Fjord. Musikoplevelsen er i fokus og vores store sorte koncerttelt giver dig gode lyd- og lysoplevelser både dag og nat. Bork er musikoplevelser i Vestjylland.