10/07/2024
; vidste du godt, at der kun findes 3 slags verber på fransk 😍?
1., 2., og 3. bøjning? Eller de såkaldte "-er, -ir, -re" bøjninger.
➡ Under hver form findes der både regelmæssige og uregelmæssige verber 😅.
Når man skal lære at tale fransk, er der selvfølgelig en metode, hvorpå man lærer at bøje de forskellige verber. Men det kan godt være svært i starten at finde ud af, om det er et regelmæssigt eller uregelmæssigt verbum, man har med at gøre.
➡ Det kræver meget øvelse og terperi, inden man har en god fornemmelse omkring det.
Mit bedste råd er, at man blot slår ordet op og finder ud af, hvordan det bøjes, og på den måde lærer du langsomt deres opbygning at kende og hvordan de forskellige verber bøjes.
Men som sagt findes der 3 slags verber, og hvis vi tager den "lette" som er 1. bøjningen/"-er" bøjningen.
➡ Der findes nemlig kun 2 uregelmæssige -er verber 🤗.
➡ Det er verbet "aller" og "envoyer".
"Aller" kender du måske allerede 🙌 ?
➡ Det er en af de vigtigste hjælpeverber.
➡ Du bruger også "Aller", når du skal danne "future proche".
Noget, du snart vil gøre.
Men hvis du fx. kan bøje "parler", kan du jo bøje alle -er bøjninger, nu hvor du ved, at der kun findes 2 uregelmæssige 👊.
➡ Du skal blot sætte følgende endelser på stammen:
Stammen finder du ved at fjerne "er", dvs.: PARL+
-e, -es, -e, - ons , -ez, -ent:
Je parle
Tu parles
Il parle
---------
Nous parlons
Vous parlez
Ils parlent (husk at "ent" er stumt - dvs. at 1., 2., 3. person ental og 3. person flertal udtales ens🙃).
Kan du allerede bøje "aller" som betyder "at gå" 💪?
Bonne journée 🌹.
Kærligst
Mia
comifrenge.dk
📱 +45 2226 2354
📧 [email protected]