17/01/2025
I Ishuset har vi haft flere inde over DE FANTASTISKE FEM - og vi har været SÅ glade for det.
Dette er en vidunderlig mulighed for at få bedre forståelse for, hvad den gode ansøgning er, et bredere netværk og udvikling af kompetencer, som er vældig nyttig, hvis du har interesse for kunst & kultur.
Send din ansøgning afsted inden d. 31. januar!
OPEN CALL - DE FANTASTISKE FEM 2025
Skal du være en del af De Fantastiske Fem, vores rådgivende ungeudvalg? Så skal du da søge - senest 31. januar.
Udvalget læser og feedbacker alle ansøgninger til kulturpuljen Kulturstarteren. Man sidder i ét år.
Det er ikke lønnet, men man får netværk, erfaring, indflydelse, et diplom/anbefaling til CV'et og unikt indblik i at arbejde med uddeling af kulturmidler. Og så bliver man inviteret til vores forskellige arrangementer og en årlig kompetenceudviklingsdag.
⭐ KRAV TIL ANSØGERE
- Bor i en af de 11 nordjyske kommuner
- 15-25 år
- Interesse for kunst og kultur
- Gerne selv kulturskaber eller kunstner
- Mod på og lyst til at læse ansøgninger og give skriftlig feedback på dem
- Kan deltage i 3-4 online møder på et år samt vores kompetenceudviklingsdag
⭐ ANSØGNING SENEST 31. JANUAR
Send ansøgning med beskrivelse af dig selv, dine interesser, alder, by og hvorfor du vil være med i udvalget til projektleder Marie Louise på [email protected]