17/01/2025
Erann DD live – En magisk musikoplevelse lørdag d. 8/3 kl. 20.
Køb billet her: https://frodesfolkehus.dk/event/erann-dd-trio/
Billetter til både koncert og spisning kan købes samlet i købsprocessen.
Hvis du ikke nåede at opleve magien i efteråret da Erann DD trio sidst lagde vejen forbi Frodes Folkehus, så er chancen her nu igen. Endnu engang er vi så heldige at få besøg af den fantastiske trio med Erann DD i front sammen med hans to exceptionelt dygtige musikere.
Erann DD’s koncerter er kendt for hans nærvær og unikke evne til at skabe en intim stemning, hvor publikum føler sig som en del af noget helt særligt. Hans kraftfulde soul-stemme og stærke musikalske performance fylder rummet med følelser og energi – fra inderlige ballader til upbeat numre, der får fødderne til at danse.
Nu kan du igen opleve Erann DD Trio med de største hits fra hele karrieren – fra Zapp Zapp, Drori Hansen Furniture og Still Believing – i hele landet på udvalgte spillesteder og festivaler. Vi elsker hans positive, følsomme og funky soul stil og hylder ham fortsat med en masse livekoncerter som en af de ypperste, mandlige sangere vi har herhjemme. Oplev de store hits, Erann’s soulfulde sange og smagsprøver live i Frodes Folkehus.
Praktisk:
Lørdag d. 8. marts 2025 kl. 20.00
Billetpris 225 kr.
Varighed 2 timer inkl. pause
Fællesspisning kl. 18.00 før koncerten