Stadsarkivet Frieboeshvile

Stadsarkivet Frieboeshvile Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv er historisk arkiv for borgere og forvaltning i Lyngby-Taarbæk Kommune, der formidler den lokale historie og kulturarv.

Vi har nogle retningslinjer for besøgende på siden:
- Indlæg skal holdes i en god tone. Tal pænt til og om andre, undgå stødende, racistiske eller diskriminerende kommentarer
- Indlæg må ikke være rettet imod navngivne personer og grupper
- Indlæg må ikke være lovstridige, indeholde chikane, reklame eller links til kommercielle sider
- Indlæg må ikke indeholde personlige oplysninger om dig selv el

ler andre. Fx cpr-nummer
- Kommentarer skal være relevante for den tråd der kommenteres på
- Billeder af andre personer må kun offentliggøres med deres samtykke. Vi kan slette indlæg, der ikke følger ovenstående retningslinjer og eventuelt blokere brugere.

NYT PÅ ARKIV.DKI denne uge har de frivillige på Stadsarkivet lagt flere billeder på arkiv.dk. Se billeder fra familien p...
07/02/2025

NYT PÅ ARKIV.DK
I denne uge har de frivillige på Stadsarkivet lagt flere billeder på arkiv.dk. Se billeder fra familien på Lundtoftevej 18 her:

Billede 1 (B 9048)
(Gammel) Lundtoftevej 18, Kongens Lyngby, ca. 1925

Billede 2 (B 9049)
Foto af Lundtoftevej 18, Kongens Lyngby, ca. 1930

Billede 3 (B 9050)
Sølvbrudeparret Adolf og Hilda Nielsen fotograferet foran deres hus på Lundtoftevej 18 i november 1929.

Billede 4 (B 9051)
Adolf og Hilda Nielsen, Lundtoftevej 18, med børnene, ca. 1935.

Billede 5 (B 9052)
Adolf Nielsen med nogle af børnene. Pigen i midten er Rigmor Nielsen, ca. 1935.

Billede 6 (B 9053)
Hilda Nielsen med døtrene. Midt i billedet ved siden af Hilda står Rigmor, ca. 1935.

Billede 7 (B 9054)
Rigmor Nielsen, datter af Adolf og Hilda Nielsen, Lundtoftevej 18, ca. 1935.

Billede 8 (B 9055)
Hilda Nielsen, Lundtoftevej 18, mellem to af sine børn. Sønnen er sandsynligvis Børge, der var konduktør i NESA, ca. 1935.

God fornøjelse - og god weekend 😀😀😀

Stadsarkivets Ugens Quiz er i fuld gang!Gæt med - hvor og hvornår?Opdateret: Det er Dyrehavegårds marker, set fra Trongå...
04/02/2025

Stadsarkivets Ugens Quiz er i fuld gang!
Gæt med - hvor og hvornår?

Opdateret:
Det er Dyrehavegårds marker, set fra Trongårdsvej mod sydvest. I baggrunden højhuset på Lundtoftegårdsvej. Årstallet er juni 1988.
Vi quizzer igen i næste uge - fortsat god dag 😀😀😀

Ugens Lokalhistoriske Billede i det Det Grønne OmrådeSkolegrød Grødbespisning var tidligere en del af det kommunale tilb...
27/01/2025

Ugens Lokalhistoriske Billede i det Det Grønne Område

Skolegrød

Grødbespisning var tidligere en del af det kommunale tilbud på skolerne i Lyngby-Taarbæk.

Af Mette Henriksen, stadsarkiver ved Stadsarkivet Frieboeshvile

Grødbespisning omtales allerede i Lyngby-Taarbæk under 1. Verdenskrig, og inden da havde der været initiativer rundt omkring i Landet. Grøden på skolerne skulle sikre alle børn et gratis måltid mad om dagen.

Svend Aage Larsen (født 1909), som startede i skole på Raadvad Skole i 1916, fortæller i sine erindringer om skolebespisningen på skolen. Det foregik på den måde, at alle elever med lærer Outzen i spidsen marcherede hen til det nærliggende børnehjem Bøgely, hvor de fik serveret varm mad.

Maden bestod af grød fire dage om ugen - gerne med sukker og mælk. De to øvrige dage kunne menuen bestå af sulevælling (suppe, kogt på saltet svinekød, tilsat byggryn og æbler), grønkålssuppe eller ålesuppe.

Grødbespisningen var en del af skolegangen på de kommunale skoler, - nogle år var det forbeholdt vinterhalvåret. På Lundtofte Skole var der skolebespisning om vinteren i 1920’erne og frem til 1950’erne. I skolens gamle gymnastiksal blev der lavet risengrød i en stor gruekedel, og så var det ellers om at stå i kø og få sin daglige grødportion.

På Engelsborgskolen var der i vinterhalvåret i 1930’erne grødspisning med deltagelse af en tredjedel af skolens elever, fordelt i tre hold midt på dagen.

På Lindegårdsskolen (indviet i 1933) blev der indført børnebespisning i de kolde vintermåneder. Maden blev her serveret kl. 12 i grødlokalet i skolens kælder. Her blev der serveret risengrød eller byggrynsgrød med sødmælk til. Eleverne spiste stående med stor appetit, og der var altid kamp om en ekstra portion grød, når der var noget tilbage.

I skoleåret 1940/41 deltog 812 elever i gratis grødspisning på skolerne i kommunen, og den årlige udgift pr. elev var 17,51kr.
Ordningen ophørte i 1959. Kommunen fortsatte dog med at udlevere mælk og vitaminpiller til eleverne, i starten til elever indtil 7. klasse. Elever kunne, efter anmodning fra hjemmet og anbefaling af skolelægen, få udleveret en frokostmadpakke.

Billedtekst: Der spises grød med stort velbehag på Raadvad Skole, 1940’erne. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

Stadsarkivets Ugens Quiz er i fuld gang!Gæt med - hvor og hvornår?Opdateret:Billedet er taget fra hjørnet af Frederiksda...
27/01/2025

Stadsarkivets Ugens Quiz er i fuld gang!
Gæt med - hvor og hvornår?

Opdateret:
Billedet er taget fra hjørnet af Frederiksdalsvej og Hasselvej i Virum, og årstallet er 1950'erne.
Vi quizzer igen i næste uge - fortsat god dag 😀😀😀

NYT PÅ ARKIV.DKI denne uge har Stadsarkivets frivillige lagt flere billeder på arkiv.dk. Det er billeder fra Hirschsprun...
24/01/2025

NYT PÅ ARKIV.DK
I denne uge har Stadsarkivets frivillige lagt flere billeder på arkiv.dk. Det er billeder fra Hirschsprungs Cigarfabrik, Virum Apotek og De Grønne Busser:

Billede 1 (B 8852)
Aftenbillede af hjorten, Hirschsprungs vartegn, på Kongevejen 146, 1961.

Billede 2 (B 8853)
Medarbejderne til 125 års jubilæumsmiddag på Hirschsprungs Cigarfabrik, Kongevejen 146, 1951.

Billede 3 (B 8854)
Arnold Olsen, mekaniker på Hirschsprungs Tobaksfabrik Kongevejen 146, 1950’erne.

Billede 4 (B 8967)
Personale ved Virum Apotek, Frederiksdalsvej 73, ca. 1960.

Billede 5 (B 8968)
Personale ved Virum Apotek, Frederiksdalsvej 73, ca. 1960.

Billede 6 (B 8969)
Personale ved Virum Apotek, Frederiksdalsvej 73, ca. 1960.

Billede 7 (B 8970)
Personale ved Virum Apotek, Frederiksdalsvej 73, ca. 1960.

Billede 8 (B 8980)
De Grønne Rutebiler, Gyldendalsvej 3, ved garagen, 1938.

God fornøjelse - og god weekend 😀😀😀

Stadsarkivets Ugens Quiz er i fuld gang!Gæt med - hvor og hvornår?Opdateret:Billedet viser, at der høstes på Virumgårds ...
21/01/2025

Stadsarkivets Ugens Quiz er i fuld gang!
Gæt med - hvor og hvornår?

Opdateret:
Billedet viser, at der høstes på Virumgårds jorder. I baggrunden ses et af højhusene på Grønnevej. Billedet er taget den 6. august 1982.

Vi quizzer igen i næste uge - fortsat god eftermiddag 😀😀😀

NYT PÅ ARKIV.DKI denne uge har de frivillige på Stadsarkivet Frieboeshvile lagt flere billeder på arkiv.dk. Denne gang e...
17/01/2025

NYT PÅ ARKIV.DK
I denne uge har de frivillige på Stadsarkivet Frieboeshvile lagt flere billeder på arkiv.dk. Denne gang er der fra boligkvarteret Frem i Lyngby.

Billede 1 (B 8956)
Frem ca. 1920. til venstre gavlen af nr. 7, til højre nr. 51.

Billede 2 (B 8957)
Frem med gavlen af nr. 41 med originale vinduer. I baggrunden Frem 49-50, som er en udvidelse af et almindeligt Frem-hus, 1980.

Billede 3 (B 8958)
Retirade i haven til Frem 24. Plankeværket til venstre angiver skellet til nr. 23, 1980.

Billede 4 (B 8959)
Tømrer Heinrich Lüthcke med hustru Hanne Petrea og børnene (fra venstre) Fritz Henry, Berthel, Valborg og Henry, 1900-1910.

Billede 5 (B 8960)
Frem 51 under opførelse, 1902.

Billede 6 (B 8961)
Kommentar bag på billedet: "Folkene i nr. 1 ville ikke fotograferes, derfor det sære format.", ca. 1910.

Billede 7 (B 8962)
Frem nr. 5 og 6 med beboere. De to indgangsdøre befinder sig på hver side af brandkammen, ca. 1910.

Billede 8 (B 8963)
Store og små børn fotograferet i Frem, 1979.

Billede 9 (b 8964)
Frem nr. 1, "Juls Minde", ca. 1910.

Billede 10 (B 8965)
Frem nr. 7 og 8, ca. 1910.

Stadsarkivet ønsker fornøjelse - og god weekend 😀😀😀

Tak til musikere, dansere og publikum for to fantastiske nytårskoncerter lørdag den 11. januar på Stadsarkivet Frieboesh...
16/01/2025

Tak til musikere, dansere og publikum for to fantastiske nytårskoncerter lørdag den 11. januar på Stadsarkivet Frieboeshvile ✨🥂🍾✨
Den smukke, gamle havesal kom virkelig til live - og det berømte historiske vingesus gik gennem stuerne på det gamle landsted ✨✨✨
Vi gentager traditionen igen til næste år …
Lars Hedelius-Strikkertsen Danske Empire Dansere Mette Henriksen Katrine Dyrehauge Roos Trio Suonante -Marie Sjørman

Ugens Lokalhistoriske Billede i Det Det Grønne OmrådeBrede Asyl Børnepasning var en del af det patriarkalske fabrikssamf...
15/01/2025

Ugens Lokalhistoriske Billede i Det Det Grønne Område

Brede Asyl

Børnepasning var en del af det patriarkalske fabrikssamfund i Brede.

Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Stadsarkivet Frieboeshvile

Brede Klædefabrik (1832-1956) var organiseret som et fabrikssamfund, hvor fabrikanten sørgede for, at arbejdere og funktionærer fik tilbud om boliger, skole, børnehave og spisehus, så hverdagen kunne fungere.

Allerede fra 1850’erne drev fabrikken et børneasyl, som var en vuggestue og børnehave for de ansattes børn. Hensigten med asylet var, at virksomheden, der beskæftigede mange kvinder, kunne gøre brug af mødrenes arbejdskraft.

I 1905 fik Brede Asyl en ny bygning. Det var en gave fra direktør Edmund Daverkosen i anledning af hans 25-års jubilæum som teknisk direktør. Det var tidens flotteste børneasyl.

Udover børnepasning tilbød Daverkosen, at ugifte gravide kvinder og ugifte kvinder med børn kunne få en bolig på første sal i asylet. Det var en redning for kvinderne, da det blev anset for umoralsk at få børn udenfor ægteskabet.

Fabrikken så en fordel ved den kvindelige arbejdskraft, da kvinder fik det halve i løn, de drak typisk ikke brændevin, og deres smidige og slanke fingre egnede sig fint til vævearbejdet, som det hed.

Fabrikanten nøjedes ikke med at ansætte fabrikkens egne ugifte kvinder med børn. Han annoncerede i pressen efter flere. Disse annoncer fik han skarp kritik for, da mange ligefrem mente, at han opfordrede til utugt. Men asylet gjorde livet lettere for kvinderne og børnene, som her fik vælling og mulighed for leg og opsyn. Børnene udførte også lettere arbejdsopgaver, blandt andet med at travle klude op til genbrug.

Da den nye bygning blev opført i 1905 besluttede Daverkosen, at der - i børnehøjde - skulle være malerier af danske dyr på samme måde, som i hans eget hjem. Panelerne i rummene blev derfor udsmykket med fugle, hjorte og husdyr, - næsten som en form for anskuelsestavler, som var en del af læringen i skolerne.

Brede Asyl er i dag Brede Børnehave og er en del af fortællingen om fabrikssamfundet i Brede og Danmarks industrialisering.

Billedtekst: Børn i Brede Asyl, ca. 1915. I baggrunden skimtes de fine panelmalerier med dyremotiver fra 1905. De findes stadig og er bevaringsværdige. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

Stadsarkivet Ugens Quiz er i fuld gang!Gæt med - hvor og hvornår?Opdateret:Det er restauratørstedet Lottenborg, og årsta...
13/01/2025

Stadsarkivet Ugens Quiz er i fuld gang!
Gæt med - hvor og hvornår?

Opdateret:
Det er restauratørstedet Lottenborg, og årstallet er 1972. Vi quizzer igen i næste uge - fortsat god dag 😀😀😀

NYT PÅ ARKIV.DKI denne uge har Stadsarkivet frivillige lagt flere billeder på arkiv.dk. Denne gang er billederne fra tra...
09/01/2025

NYT PÅ ARKIV.DK
I denne uge har Stadsarkivet frivillige lagt flere billeder på arkiv.dk. Denne gang er billederne fra traktørstedet Lottenborg:

Billede 1 (B 8911)
Familie og personale foran Cafe og Restaurant Lottenborgvej, Hummeltoftevej 14 (nu Lottenborgvej 14), 1918.

Billede 2 (B 8912)
Hansigine og Georg Hansen, Lottenborg, formentlig ved deres sølvbryllup, 1929.

Billede 3 (B 8913)
Hansigine Hansen med sin hund på serveringspladsen i skoven ved Lottenborg. Hansigne bærer et hvidt forklæde med flæser, ca. 1920.

Billede 4 (B 8920)
Georg Hansen, to mænd, en dreng og Hansigne Hansen ved griseslagtning på Lottenborg, ca. 1920’erne.

Billede 5 (B 8929)
To mænd til fugleskydning, antagelig ved Lottenborg. I baggrunden står to tjenere, ca. 1900.

Billede 6 (B 8930)
"Anders Sjællænder" (vognmand Anders Nielsen) og restauratør Jacobsen foran Lottenborg, 1915.

Billede 7 (B 8931)
Mad selskab på Lottenborg. Foran Lottenborg står en række musikere med deres instrumenter og med serviet-hatte på hovedet, 1916.

Billede 8 (B 8932)
Et lille selskab er samlet foran Lottenborg. Carl Jacobsen og frue, George Hansen og frue (restauratør på Lottenborg), Operasanger Carl Madsen og frue, Stribolt og frue, 1920.

God fornøjelse 😀😀😀

Ugens Lokalhistoriske Billede i det Det Grønne OmrådeUdsalg i Lyngby Hovedgade Det har gennem tiden været lidt af et til...
06/01/2025

Ugens Lokalhistoriske Billede i det Det Grønne Område

Udsalg i Lyngby Hovedgade

Det har gennem tiden været lidt af et tilløbsstykke at gå på udsalg i Lyngby Hovedgade og storcentret efter jul og nytår.

Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Stadsarkivet Frieboeshvile

Lyngby Hovedgade har en lang historie som handelsgade, som går helt tilbage til dengang, at Kongevejen fra København til Frederiksborg Slot i Nordsjælland blev åbnet for alle i 1767.

Håndværkere byggede huse med værksteder langs vejen. Der kom små butikker i løbet af 1800-tallet, hvor man gik ind i en lille stue fyldt med varer. Fra 1860’erne blev der bygget nye, større og flottere huse, og fra 1880’erne kom der store butiksvinduer i Lyngbys butikker, som skulle være med til at få kunderne ind i butikkerne.

I 1941 flyttede rådhuset ind på Lyngby Torv nær Lyngby Station og krydset mellem Hovedgaden og Klampenborgvej blev et nyt bycentrum. Her kom en afdeling af Magasin du Nord i 1960. I 1963 blev Lyngby udpeget til et af Hovedstadsområdets tre regionalcentre, og i 1973 åbnede Lyngby Storcenter som kronen på værket.

Den lokale handel så Magasin som et gode, da det ville tiltrække yderligere handel til Lyngby. Formanden for Handelsforeningen, W***y Florin, sagde det således i 1960: ”Med de flere og større forretninger er der al mulig grund til at tro, at vi bliver bedre i stand til at beholde vore kunder herude”. Lyngby Storcenter har ligeledes været med til at give liv til handlen i Lyngby centrum.

De store sommer- og vinterudsalg har altid tiltrukket et stort antal kunder, som håbede at nå først frem til de stærkt nedsatte varer. Det kunne give køer ved dørene og lidt af et kapløb frem mod tilbuddene, når der blev givet grønt lys ved indgangspartiet.
Det betød også trængsel i Lyngby Hovedgade med både gående, busser og biler.

Billedtekst: Der var trængsel i Lyngby Hovedgade, når kunderne skulle på jagt efter et godt januar-tilbud, 1980’erne. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

Stadsarkivets Ugens Quiz er tilbage efter juleferien! Gæt med - hvor, hvem og hvornår?Opdateret: Billedet er taget i Sor...
06/01/2025

Stadsarkivets Ugens Quiz er tilbage efter juleferien!
Gæt med - hvor, hvem og hvornår?

Opdateret:
Billedet er taget i Sorgenfri Slothave, og yderst til venstre skimtes Sorgenfri Slot. På kælken sidder kronprinsesse Alexandrine og bag på kælken står kronprins Christian (senere Chr. X). Årstallet er 1911.

Vi quizzer igen i næste uge - fortsat godt dag 😀😀😀

Ugens Lokalhistoriske Billede i Det Grønne OmrådeJulens magiske snelandskaberEventyrlige snelandskaber kan man ønske sig...
27/12/2024

Ugens Lokalhistoriske Billede i Det Grønne Område

Julens magiske snelandskaber

Eventyrlige snelandskaber kan man ønske sig at opleve mange steder i Lyngby-Taarbæk, som her på Lyngby Torv i 1950’erne.

Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Stadsarkivet Frieboeshvile

I løbet af vinteren kan vi nogle gange, hvis vi er heldige, opleve Lyngby-Taarbæk som et eventyrligt snelandskab, - næsten ligeså magisk som snelandskabet i filmen ”Narnia - Løven, Heksen og Garderobeskabet”, som er skabt på baggrund af C.S. Lewis’ fantasy-serie.

I løbet af 1800-tallet opstod mange af de juletraditioner, som vi stadig holder i hævd. Det var også på denne tid, at der blev skabt en forestilling om den idylliske hvide jul med et smukt snedækket landskab som kulisse. Det kom blandt andet til udtryk i tidens nye julelitteratur og julepostkort.

I klassikeren "Peters Jul", der udkom første gang i 1866 og er skrevet af Johan Krohn, hyldes den idylliske hvide jul. Allerede i de første linjer lyder det: "Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid, så ved jeg, julen kommer".

I fortællingen følger vi drengen Peter i juledagene lige fra forberedelserne til julen, selve juleaften, nytårsaften og helt frem til hellig tre konger, hvor julen slutter med, at det gamle visne juletræ køres bort.

Postkort med lokale motiver fik en makeover med et drys af sne på tage, marker og stræder, og således blev de forvandlet til særlige julepostkort. I over 100 år har sneen således været ét af julens mange symboler, og der er her ved juletid sikkert også en del nostalgi i drømmen om en hvid jul.

DMI’s definition på hvid jul er, at over 90 % af Danmark om eftermiddagen den 24. december skal være dækket af sne på mindst 1/2 cm dybde. Og det har vi faktisk kun oplevet ni gange siden 1900: nemlig 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010. Måske kan vi håbe på sne i løbet af vinteren, selvom det næppe bliver som på det smukke vinterbillede her, som er taget på Lyngby Torv i 1950’erne.

Billedtekst: Den smukke snedækkede plads foran rådhuset, 1950’erne. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

Ugens Lokalhistoriske Billede i det Det Grønne OmrådeJul på FrieboeshvileJulefreden har indfundet sig i de fine stuer ho...
24/12/2024

Ugens Lokalhistoriske Billede i det Det Grønne Område

Jul på Frieboeshvile

Julefreden har indfundet sig i de fine stuer hos familien Bruhn på det gamle landsted Frieboeshvile.

Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Stadsarkivet Frieboeshvile

Nu er der ikke længe til, at de fleste familier samles om juletræet og synger Peter Fabers ”Højt fra træets grønne top”, fra 1848.

På billedet kan man se, at julefreden også har sænket sig i de julepyntede stuer på Frieboeshvile hos kontorchef Georg Bruhn (1877-1953) og fru Agnete Bruhn, født Funch, (1876-1966). Ægteparret var de sidste private ejere af det gamle landsted Frieboeshvile.

Den daværende kokkepige Ruth Pedersen fortæller i sine erindringer om julen på Frieboeshvile. Julemaden bestod af gåsesteg, som blev stegt om formiddagen og serveret kold om aftenen men dog med varmt tilbehør.

Fru Bruhn holdt sig til traditionerne, og hun insisterede på, at alle i huset gik i kirke juleaften, for som hun altid sagde: ”Juleaften går alle Hedninge i Kirke.”

Juletræet var noget helt specielt i de Bruhnske stuer, som man kan fornemme på billedet. Juletræet gik altid helt til loftet, og juletræspynten bestod udelukkende af masser af glimmer og hvide lys, for det stod så flot til det store grønne træ.

Familien Bruhn tilbragte mange juleaftener i de stemningsfulde stuer i hovedbygningen på Frieboeshvile, hvor de var flyttet ind i 1927.

Da Georg Bruhn døde i 1953, solgte Agnete Bruhn året efter ejendommen til Lyngby-Taarbæk Kommune med den aftale, at kommunen først fik rådighed over ejendommen ved hendes død, og hun døde i 1966. Ejendommen huser i dag Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.

Billedtekst: Georg og Agnete Bruhn med deres plejedatter Ellen i et smukt julepyntet hjem på Frieboeshvile, Lyngby Hovedgade 2, 1940’erne. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

God jul og godt nytår til alle 🎄🎄

"Fra alle os til alle jerde bedste juleønskervi håber på at i må fåde rare ting i ønsker"🎶🎵Sådan synger Jesper Fårekylli...
24/12/2024

"Fra alle os til alle jer
de bedste juleønsker
vi håber på at i må få
de rare ting i ønsker"🎶🎵
Sådan synger Jesper Fårekylling i Disneys traditionelle juleshow. Disneys julesjov har Julle ikke set, men mange af arkivets lokalhistoriske film har han set. Vores dygtige frivillige arbejder på højtryk for at få digitaliseret så mange smalfilm som muligt.
Hvis du kunne have lyst til at se nogle af filmene kan de ses på arkivets youtube kanal:

https://www.youtube.com/

Julle og alle på arkivet Frieboeshvile ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår🎄🎀.
Nu går Julle på sin velfortjente sommerferie😴🛌

Sikken voldsom trængsel og alarm🎶🎼 Sådan skriver Peter Faber i hans velkendte julesang fra 1848. Her har juletræet for a...
23/12/2024

Sikken voldsom trængsel og alarm🎶🎼
Sådan skriver Peter Faber i hans velkendte julesang fra 1848. Her har juletræet for alvor gjort sit indtog i Danmark🎄
I dag er julen så tæt på at vi næsten kan smage den!🍚
I modsætning til Lyngby og andre handelsbyer, så er deri dag ikke så voldsom trængsel og alarm på Frieboeshvile. Arkivets ansatte er gået på en tiltrængt juleferie, og Julle har fået tildelt den vigtigste opgave af dem alle:
At holde styr på arkivet på egen hånd.
Det klarer vores dygtige nisse selvfølgelig med bravur.
Julle ønsker alle en fantastisk 23. december.🔔❄️

Adresse

Lyngby Hovedgade 2
Kongens Lyngby
2800

Åbningstider

Tirsdag 14:00 - 16:00
Onsdag 14:00 - 16:00
Torsdag 14:00 - 16:00
Lørdag 10:00 - 14:00

Telefon

+4545884383

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Stadsarkivet Frieboeshvile sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Stadsarkivet Frieboeshvile:

Videoer

Del

Our Story

Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv er historisk arkiv for borgere og forvaltning i Lyngby-Taarbæk Kommune, der formidler den lokale historie og kulturarv.

Åbningstider: Læsesal: tirsdag - torsdag kl. 14-16 Udstilling: tirsdag - torsdag kl. 14-16 & lørdag kl. 10-14