Winner reactions 😍 Hvordan føles det at vinde Langgaard konkurrencen 2024? Mærk den festlige stemning i KoncertKirken og hør sanger Marie Borup og pianist Stefan Macovei fortælle lidt om det her!
Tillykke til de to og til alle de andre — tusind tak til alle som har været med til at gøre Rued Langgard konkurrencen 2024 til noget helt særligt! ✨
Vi ses til september i Ribe!
Mens juryen snakker, så hør her en af dagens lied-duoer fortælle om deres oplevelse!
Her ses Cecilia Svitzer Ringaby med pianist Vitalija Gurviciute!
Resultat kommer ca. 16:45!
Dagens 7 ensembler bød på tre lied-duoer, to organister, en strygekvartet og en duo med violin og klaver!
Hør violinisten Justina Maria la Cour og pianisten Denisa Irina Pirvulesco fra DKDM fortælle om deres møde med Langgaards musik og forberedelse til konkurrencen. 🎻
Finalen foregår i morgen i KoncertKirken og Sankt Markus Kirke. Under voteringen får vi musikalsk besøg af duoen Jonas Frølund & Mathias Heise. Sikke en dag! 🎉
Hør sanger Julie Husballe Hansen og pianist Sonja Honkamann fortælle om deres oplevelse med Langgaard Konkurrencen i dag 🌹
Vi ses til finalen i morgen kl. 10:50 i KoncertKirken!
Første dag er overstået! Dommerne har gjort en særlig dispensation, og alle 7 ensembler er gået videre til finalen 🎶 Sikke en skøn dag fyldt med musik og højt niveau med ensembler fra DKDM og DJM ☀️
Vi glæder os til i morgen — vi ses kl. 10:50 i KoncertKirken!
#RuedLanggaard #konkurrence #finale
Hvordan føles det at spille Langgaard til konkurrencen? 🎶 Hør her lied-duoen med @mari3b0rup & @stefan_m.a.c.o.v.e.i fortælle!
#RuedLanggard #konkurrence
Oplev en festival hvor nordisk musik og natur går i et!
Rued Langgaard Festival åbner dørene for et nordisk program med musik af Jean Sibelius, Nancy Dalberg og Rued Langgaard. Det hele foregår i Ribe fra torsdag d. 31. august til 3. september. Med foredrag, fortælliger, film og anderledes musikformidling om de tre komponister. Med kunst, vandrekoncert, lounges og socialt samvær. Og med finske musikere i fokus. Programmet finder du på langgaardfestival.dk. Vi glæder os til at se dig!
Orchestre Français des Jeunes - Det franske ungdomssymfoniorkester - er et ungdomssymfoniorkester med de bedste unge musikere fra Frankrig og de franske konservatorier. Orkestrets chefdirigent Michael Schønwandt tager orkestret med til Danmark i sensommeren, hvor de kommer forbi Rued Langgaard Festival d. 31. august. Her spiller de Sibelius' Finlandia og hans 2. symfoni, samt Langgaards symfoni nr. 12 - Hélsingeborg. Det fortæller Schønwandt mere om her. #ruedlanggaardfestival #orchestrefrançaisdesjeunes #michaelschønwandt
På øen i Ribe Å ud for haven på Ribe Kunstmuseum vil skuespiller Sonja Richter læse tekster af Rued Langgaard og Edith Södergran. Det er ét af stoppene på vandrekoncerten "Rued Langgaards nat". Langgaard og Södergran var begge både nordiske, enegængere og åndsfæller. Sonja Richter giver her en smagsprøve på et par af teksterne, du kan opleve d. 1. september under Langgaard Festival. #ruedlanggaardfestival #sonjarichter #ribekunstmuseum
rued_langgaard_festival_2023__antti_salovaara (1080p).mp4
Antii Salovaara er fagotist i Esbjerg Ensemblet - og en eminent improvisator. På Langgaard Festivalen i år er han artist in residence, og vil dagligt læse op af det finske nationalepos Kalevala til toner af det traditionelle finske strengeinstrument kantele. Fredag d. 1. september vil Antti Salovaara improvisere over musik af Sibelius. Få en smagsprøve her.
Billetterne er sat til salg og programmet ligger klar på langgaardfestival.dk! Et program der bugner af nordiske toner, nordiske digtere og nordisk drøm. Tusmørke-vandre-koncert i Ribe, to finske artist in residence, to symfoniorkestre og masser af kunst, foredrag og koncerter med musik af Jean Sibelius, Nancy Dalberg og Rued Langgaard. Kunstnerisk leder Esben Tange byder her velkommen til Nordisk Drøm på Rued Langgaard Festival 2023 i Ribe.
De fire orgeldeltagere ved Langgaard Konkurrencen Kristina Avakian (DKDM), Claudia Mørch (DKDM), Ruben Karschnick (SDMK) og Adrian Baguena DJM) har nu spillet deres orgelværker. Claudia Mørch fortæller her om at spille Langgaards musik.
Forrygende, farligt, fantastisk, flot, frækt, festligt og udfordrende… Årets Rued Langgaard Festival er slt for i år efter fire dages rejse ind i uendeligheden. Langgaards, Per Nørgårds og Else Marie Pades musik har åbnet vores ører og vist os nye musikalske vidder og højder. Vi takker publikum, alle medvirkende musikere, komponister, foredragsholdere og alle bag scenen for endnu en fantastisk festival. Og glæder os til at se jer til næste år, hvor musik af finske Jean Sibelius og danske Nancy Dalberg vil lede os ind i en Nordisk Drøm - som netop er festivalen tema i 2023. Med toner fra Langgaards gamle flygel på Det gamle Rådhus i Ribe spillet af Oscar Michaelsson siger vi tak for i år og på gensyn til Rued Langgaard Festival d. 31. august til 3. september 2023 i Ribe.
Så er Langgaard Festival skudt i gang med elektroniske toner og stemninger i høj septembersol over Domkirkenpladsen. Først værker af Kristian Mølholm Larsen, Eros Pollaro og Johan Jøker Laustsen. Og sidst en elektroniske gendigtning af Langgaards ‘Blomsterevangeliet’ fra Sfærenes Musik skrevet af Asger Langberg Søndergaard og sunget af Carina Tybjerg Madsen. Her en smagsprøve🎶
Else Marie Pades værk ’Syv Cirkler’ (1958) er blevet gendigtet af tre studerende ved musik- og lydkunstuddannelsen på Syddansk Musikkonservatorium til årets Langgaard Festival. Kristian Mølholm Larsen har skabt værket ’Krop’, Eros Pollaro værket ’Cosmo’ og Johan Jøker Laustsen værket ’Syv Cirkler For Manipuleret
Orgel’. De tre værker uropføres på årets Langgaard Festival og bliver spillet kl. 14 fredag, lørdag og søndag i ruinen i Kannikegården. Kristian Mølholm Larsen - aka K. L. Konstantin – fortæller her om sit værk ’Krop’.
Under forberedelserne til Per Nørgårds opera "Gilgamesh" mødes festivalleder Esben Tange med den 90-årige komponist til en samtale om operaens unikke opsætning, hvor publikum, musikere og sangere smelter sammen.
Foran sig har de Per Nørgårds scenetegning til "Gilgamesh" brugt i forbindelse med opførelser i Sverige i 1970’erne, og som også er udgangspunktet for Gilgamesh-opsætningen i Ribe d. 2. september under Rued Langgaard Festival. Der er stadig billetter!
Regler og rammer findes der ikke meget af i Rued Langgaards musik. Som musiker bliver man nødt til at tage chancer og bevæge sig helt ud over kanten, når man spiller hans værker, fortæller violinist Gunvor Sihm og Berit Johansen Tange. De to musikere kender om nogen Langgaards musik ud og ind, og har sat sig for at spille alle hans værker for violin og klaver i tre maratonkoncerter ved årets festival i september.
På Rued Langgaard Festival 2022 kan du stifte bekendtskab med den usædvanlige dansk komponist Else Marie Pade. Hun var jazzmusiker i 30’ernes Aarhus, medlem af kvindelig modstandsgruppe under 2. verdenskrig, fanget og sat i Frøslevlejren, hvor hun besluttede hun sig for at dedikere sit liv til musik som komponist. Siden har hun udforsket den elektroniske musik og musique concrète. I 00’ernes fik hun en revival blandt unge elektroniske musikere og bliver i dag hyldet som den elektroniske musiks Grand Old Lady. Både hendes musik og historie vil Henrik Marstal fortælle mere om på festivalen til september. Her får du en forsmag.