We also nurture, develop and promote young opera singers through masterclasses and stage projects. Søholm Operas arbejde står på tre ben:
Udbredelse af kendskabet til opera og klassisk sang - via tilgængelige events af høj kvalitet. Workshops og koncerter for børn. Masterclasses, kurser og projekter for unge danske og nordiske sangstuderende med internationale coaches, undervisere og instruktører
. Søholm Opera på Samsø, et Anglo-Danish foretagende, blev grundlagt i 2015 af Lise Christensen og Michael Bracegirdle ud fra et ønske om at skabe et koncertsted, hvor alle sanser stimuleres gennem samspillet mellem kultur og natur. Planen er at bygge et bæredygtigt, mindre koncerthus samt at anlægge en permakulturhave rundtom. Stedet skal være et lokalt, kulturelt kraftcenter af internationalt format. Det skal være et eksempelprojekt på, hvordan kunst og bæredygtighed kan tænkes sammen i et innovativt, klimavenligt og miljørigtigt helhedsorienteret anlægsarbejde. Vi er bl.a. inspirerede af the Westben Centre i Ontario, Canada og The Britten Pears studio i Aldeburgh, UK. Søholm Operas Støtteforening blev til primo 2017 ud fra et varmt og ambitiøst ønske om at skabe så mange events, workshops og klassiske koncerter for børn og voksne som overhovedet muligt samt at introducere Masterclasses for unge, danske sangstuderende med primært britiske coaches, pianister og dirigenter. Lise Christensen er Kunstnerisk leder for Søholm Opera og for Støtteforeningen
I uge 30 i årene 2017, 2018 & 2019 afholdt vi Operafestivalen ‘Opera In Unlikely Places’. Festivalen tog hvad og steder Samsø er kendt for og tilsatte opera. Vi kom ud til alle hjørner af øen og mødte vores publikummer, hvor de var, og gav derved rigtig mange opera-novicer en oplevelse af opera som noget tilgængeligt, bevægende - og ufarligt! Eminente sangere som Andrea Pellegrini, Brit-Tone Müllertz og Johan Reuter kom bl.a. Søholm Operas Støtteforening modtog Samsø Kommunes Kulturpris i 2017 for Opera In Unlikely Places. I 2020 kreerede vi i samarbejde med instruktør Natascha Metherell-Templeton en forestilling inspireret af Covid-19-situationen: “Krona Vaskeriet” - Soap Opera in a time of Corona. Forestillingen blev anmeldt meget positivt i de internationale operamagasiner ‘Opera Now’ og ‘Orpheus’. I sommeren 2021 havde vi stor succes med det ultra ambitiøse Cirkus Opera-projekt: Leoncavallos Pagliacci, som også opførtes på festivalscenen under Copenhagen Opera Festival. Samme sommer udvidede vi vores hidtige arbejde med unge sangstuderende og etablerede et Young Artist Programme. Vi introducerede en-dags-masterclasses i sommeren 2017 og 2018 med Andrea Pellegrini, Oliver Gooch og Johan Reuter og har siden indlemmet ‘vores’ unge sangere i diverse events og koncerter, som en slags udlevet mesterlære. Vi ønsker at styrke de unges muligheder for at få en bæredygtig og tilfredsstillende karriere. Siden juli 2020 afholdes der flere gange om året ‘saloner’ på i den store stue på Søholm. Johan Reuter, Brit-Tone Müllertz, Andrea Pellegrini, Susanne Elmark, Tuva Semmingsen, Søren Rastogi m.fl. har alle optrådt i de intime rammer for et begejstret publikum. Støtteforeningen står hvert år for store og stemningsfulde julekoncerter - fra 2016 - 2019 i samarbejde med Sankt Annæ Pigekor, musikere fra Aarhus Symfoniorkester og dirigent Anne Marie Granau. Hvert år involveres ligeledes lokale børn i koncerten, hvilket er en essentiel del af vores virke. Støtteforeningen har også et solidt samarbejde med Den Jyske Opera og blev i efteråret 2017 en del af børneoperafestivalen GrowOP! hvor FIGURA Ensemblet kom til øen. I 2019 var vi endnu engang en del af GrowOP! med Klima-opera og komponistworkshop og i 2021 handlede det ‘Om Sorg’ med skriveworkshop og forestilling af Musikteater Saum. Støtteforeningen tog ligeledes initiativ til at Samsø blev Danmarks første ø med ‘Sangglad-certifikat’ (Sangglad er støttet nationalt af Nordea Fonden) gennem et samarbejde med Sangens Hus i Herning.