BEERBYMIKE.dk

BEERBYMIKE.dk BeerByMike.dk arrangerer ølforedrag og ølsmagninger for private og erhverv, skræddersyet til dine Skål!

Om du er i gang med at planlægge et socialt personalearrangement, en hyggelig polterabend, en virtuel fredagsbar eller et ølgastronomisk foredrag, så kan beerbymike.dk hjælpe. Det hele handler om craft beer-verdenens forunderlige nuancer, skøre historier og lækre smagsprøver fra ind- og udland, så du får både noget til tungen, hjernen og hyggemusklerne, når du bestiller hos beerbymike.dk. Alt fra

det helt tunge, højpandede historiske rids over øllets 10000-år lange historie til det helt lille, sjove, quizbaserede hyggearrangement - alt sammen med gode smagsoplevelser - det hele skal formes så det passer ind i dine planer. Følg med her på siden, hvis du gider høre på en ugentlig opdatering hver torsdag; småportrætter af danske og udenlandske bryggerier, tips til hvor du kan få fingre i de gode øl, små ture ned ad Memory Lane eller anmeldelser af månedens bedste øl.

Beer ahoy! I morgen tidlig giver Gamma den gas! Igen! Altid fantastisk IPA-leverandør! 🍻
06/09/2022

Beer ahoy! I morgen tidlig giver Gamma den gas! Igen! Altid fantastisk IPA-leverandør! 🍻

Månedens Labelquiz  #17Whoops! A bachelor party and a wedding screwed with the timing on August's Label Quiz, so here it...
31/08/2022

Månedens Labelquiz #17
Whoops! A bachelor party and a wedding screwed with the timing on August's Label Quiz, so here it is, completely out of order on a Wednesday!

Last time, you guys failed to guess more labels than ever before (incl. City Session!), but it *was* a hard edition. This month's quiz doesn't feel any easier to me, but prove me wrong! ❤

01: Pühaste, Rahu (Sander)
02: De Dolle, Boskeun (Mads)
03: Beak, Candle (Marcus)
04: People Like Us/Mikkeller, Covfefe BA (Ulrik)
05: Kees/White Dog, Keeshond (Jan)
06: Omnipollo/Side Project, Billionaire's Hot Chocolate (Calin)
07: To Øl, Yuzual Suspect (Marcus)
08: HINT - another brewery from Holland with a weird love for fish!
09: HINT - a well-known British brewery
10: Bottle Logic, 3 on the Tree (Frode)
11: Duckpond, Moonbag (Marcus)
12: Funky Fluid, Pastry Chef Peanut Butter Cup (Calin)
13: Odu Brewing, Tic-tac-toe (Jan)
14: Northern Monk/Other Half/Equilibrium, The Final Vortex (Marcus)
15: Slowburn, Seaside Slumber (Jan)
16: Vault City/Pastore, Papa Doble (Marcus)
17: HINT - upcoming great British brewery
18: Prairie Artisan Ales, Buntastic (Jan/Frode)
19: Olaf Brewing, Otan (Jan)
20: Other Half, Poetry Snaps (Calin)

Månedens Labelquiz  #16Le Tour has ended! But this month's label quiz has just started... why should a family summer vac...
28/07/2022

Månedens Labelquiz #16
Le Tour has ended! But this month's label quiz has just started... why should a family summer vacation to Holland keep the quizzing from happening?! Make your guesses - another bunch of new and old/classic beers, this time both European and American. Have at it! 🍻

PS: Tips for good drinking in Holland are appreciated

Månedens Labelquiz  #15Summer is here! Men lad det ikke være en hindring for at quizze lidt med om denne måneds 20 små c...
30/06/2022

Månedens Labelquiz #15
Summer is here! Men lad det ikke være en hindring for at quizze lidt med om denne måneds 20 små can art/label-udsnit. Denne gang er samtlige indslag til at købe enten lige nu eller for nyligt i diverse danske og europæiske webshops, så klik endeligt rundt og find dem der - men det er coolere at kunne dem udenad! 🍻

PS: Hvorfor er der så mange dødningehoveder i den her hobby? 💀

01: Lervig/Stillwater, Times 8 BBA (Jan/Marcus/Oskar/Olegs/Steen)
02: O/O Brewing, Double Narangi (Mads/Anders/Martin)
03: HINT: Danish brewery from Sjælland
04: Jolly Pumpkin, Bam Biére (Jesper/Lasse)
05: Other Half, Green City (Marcus/Olegs)
06: Morgondagens, Dead Head (Jan Sjöholm/Kasper)
07: HINT: American brewery with a love for superheroes
08: HINT: Another Danish brewery from Nordjylland
09: Paranormal Brewing/Dry&Bitter: Manson (Jan Sjöholm)
10: To Øl, To Øl City Festival (Jan/Jan Sjöholm/Søren)
11: Equilibrium/Unseen Creatures; To Space We Go (Jan/Frode)
12: Mikkeller, Syrax (Frode)
13: Pipeworks, Ninja vs Unicorn (Nikoline/Olegs/Frode)
14: Fanø Bryghus/Too Old to Die Young, Best Friends Forever (Nikoline/Jesper/Alex)
15: Voodoo Ranger, Juicy Haze IPA (Anders)
16: HINT: Nanobrewery from Chicago
17: Northern Monk, Death (Daniel)
18: HINT: closely connected with #17 :)
19: HINT: New and cheap, but decent Danish supermarket beer from Fyn
20: Whiplash, To Evil (Pieter)

Månedens Labelquiz  #14It's that time o' the month again! 20 udklip fra forskellige øletiketter, I gætter øllens navn og...
26/05/2022

Månedens Labelquiz #14
It's that time o' the month again! 20 udklip fra forskellige øletiketter, I gætter øllens navn og bryggeriet bag, og jeg kvitterer med ølrespekt og humlekrammere. Denne gang er den dyreste øl på listen ca. 100 gange dyrere end den billigste - og der er nok et par stykker blandt udvalget denne gang, der ikke ligefrem er fast inventar i enhver ølnørds køleskab. Skål! 🍻

PS: Let's try some new (fair play/gentleman) rules; this time it's not about guessing the most beers, it's all about guessing the beers that no one else gets. I mean, it's not like you can do whatever you want, it's all just a bit of fun. 🙂

01: Alefarm et. al, Lyse Nætter (Niels Kristian/Christian)
02: Morgondagens, Acrobaticats (Sebastian)
03: Birra Moretti, IPA (Jan)
04: Basqueland Brewing, Mundaka (Sebastian)
05: De Blaugies/Hill Farmstead, La Vermontoise (Niels Kristian/Koen)
06: Bad Seed Brewing, Fun House (Daniel/Bárður)
07: Fermenterarna, Frequent Fishing (Oliver)
08: Dry&Bitter, Goat Star (Jan)
09: Northern Monk, Hop City (Sebastian)
10: Tuborg, Rød Tuborg (Mads)
11: Rockabilly Brew, Lady Luck (Jan)
12: Moersleutel, May the S'Mores be with You (Jan/Kaa/Kasper)
13: Anchorage, Blessed (Claes)
14: Collective Arts, Saint of Circumstance (Jan)
15: Marston's, Oyster Stout (Phil)
16: Sudden Death, This is not a test (Sebastian)
17: Stigbergets et al, The Swan’s Coat ( Daniel)
18: To Øl, Dangerously Close to Stupid (Lucia/Christian)
19: Track Brewing, Wake With Me Gold Top (Bárður)
20: HINT: Florida wheat beer - the name of the brewery is hidden in the can art. :)

Månedens Labelquiz  #13Så blev det endelig forår! Det skal fejres med masser af etiketter med søde (og ikke så søde) dyr...
28/04/2022

Månedens Labelquiz #13
Så blev det endelig forår! Det skal fejres med masser af etiketter med søde (og ikke så søde) dyr, smukke (og ikke så smukke) mennesker - og med et blik på situationen i Østeuropa. 🤬

Jeg håber I vil lege med igen - lad os se hvem der bliver topscorer denne gang. Skål! 🍻

UPDATE: Great guesses all around, only four beers missing.

01: Alefarm, Monterey (Anders)
02: Amundsen, Bound in Wood 2020 (Borgar/Olegs/Sander)
03: Beak, NOM! (Nikoline/Brandon/Anders/Phil)
04: ??? (HINT: from Austria)
05: Flying Couch, B-B-Berliner (Anders/Jesper)
06: Fanø Bryghus, Mango Mussolini (Enok/Jesper/Nikoline/Olegs)
07: Garage, Paral*lel (Jesper)
08: Apex Brewing Company, Hexis (Jens)
09: Varvar, Kohaty (John)
10: Bad Seed Brewing, Rauchbier (Anders/Enok/Jesper/Olegs)
11: Siren, Maiden (Anders/Sander/Jesper/Lennard/Andreas/Craig)
12: Cloudwater, The Interior Life and The External World (Craig)
13: ??? (HINT: from Colorado, US)
14: Drekker Slang du Jour (Andreas/Olegs)
15: Verdant, Even Sharks Need Water (John/Jens/Phil)
16: Hazy Bear, Give Pils a Chance (Anders/Enok)
17: Dry&Bitter, We Stand With Ukraine (Nikoline)
18: Pomona Island, Good morning, Captain (Enok/Christian)
19: ??? (HINT: from Maryland, US)
20: ??? (HINT: from the UK)

Månedens Labelquiz  #12; Birthday Edition!Så blev det sgu Labelquizzens 1-års-fødselsdag! Det havde jeg ikke lige troet,...
31/03/2022

Månedens Labelquiz #12; Birthday Edition!
Så blev det sgu Labelquizzens 1-års-fødselsdag! Det havde jeg ikke lige troet, hvis jeg skal være helt ærlig... så stor tak til dem af jer, der gider lege med og som gang på gang viser, at I er nogle kæmpestore ølnørder! ❤

Denne måned har vi en skøn blanding af helt nye dåser og flasker blandet med gamle klassikere, filmreferencer, skeletter, krokodiller, monstre og alskens andet gejl. Giv los, folkens - og skål! 🍻

UPDATE: You got them alle this time (although a few beer names are still missing). Well played!

01: Wander Beyond, The Quizmaster (Nikoline)
02: Bad Seed Brewing, Colossus (Johannes)
03: Garage, Dream Chemistry (Jesper)
04: Abomination Brewing, F**k 2021 As Well (Claes)
05: Cloudwater/The Veil, Chubbles Chubbles (Bárður/Eduard)
06: DEYA, Can We Get A New Aircraft? (Oskar)
07: De Struisse, Robert the Great (Olegs)
08: Erdinger, Weissbier (Lennard/Eduard)
09: Rothaus, Pils/Tannenzäpfle (Fredrik/Johannes/Olegs/Eduard)
10: Mikkeller Baghaven, Art of Decadence (Johannes/Daniel/Olegs/Eduard)
11: Fermenterarna, Four Years Celebration (Nikoline)
12: Westmalle, Dubbel (Alex/Fredrik/Lennard/Eduard)
13: People Like Us/Meraki Brewing Co, Understanding People (Olegs)
14: O/O Brewing, Pacific Pils (Fredrik)
15: Overtone, Night at the Disco (Bárður/Jesper/Eduard)
16: Pomona Island, ??? (Eduard)
17: Funky Fluid, Sweet Scream (Wiktor)
18: Sudden Death, Breakfast of Champions (Patrick)
19: Verdant, People Money Space Time (Martin)
20: Omnipollo/Monkish, ??? (Eduard)

.. hvis man nu synes at situationen i Ukraine kræver lidt at styrke sig på. Overskuddet ryger i den rigtige retning.
09/03/2022

.. hvis man nu synes at situationen i Ukraine kræver lidt at styrke sig på. Overskuddet ryger i den rigtige retning.

We are making a collaboration with the Ukrainian breweries called Underwood and PZDK brewery, who both reached out in regard to helping with a donation to help the Ukrainian people during this time of conflict. We we more than happy to agree. The beer is called ‘Hi, are you safe?’ where guests a...

Månedens Labelquiz  #11Vi runder feBREWar (tøhø) af med endnu en udgave af labelquizzen. Sidste gang gik der ged i opdat...
24/02/2022

Månedens Labelquiz #11
Vi runder feBREWar (tøhø) af med endnu en udgave af labelquizzen. Sidste gang gik der ged i opdateringerne, og der var da også en to-tre etiketter, der slet ikke blev gættet. Det råder vi bod på denne gang. Samlingen består af både udbredte og mindre kendte bajere fra ind- og udland - og nogle få der helt sikkert vil udfordre selv den mest etiketfetichistiske ølnørd. Skål og happy guessing! 🍻

PS: Hvis du ikke har meldt dig til Overtone-smagning i morgen hos Erlings Flaskebutik i Aarhus, så gør det - så giver jeg hemmelige hints in person. 🙂

EDIT: Update 14.20 (feb 25th)

1: HINT: Brewery from Poland
2: Bad Seed Brewing, Calamango (Anders/Bárður)
3: Amager Bryghus, Cuvée van der Carsten (Mads/Søren/Thomas/Theis)
4: HINT: Brewery from Russia (uh oh )
5: Dry&Bitter, Romanoid (Jessica)
6: HINT: Ditto - this is just a collab between a Danish and an American brewery.
7: HINT: Dark collab between well-known Canadian and an American brewery - both great.
8: Hancock, Høkerbajer (Niels Kristian/Theis)
9: Garage, Mash Tears (Jessica)
10: Moersleutel, Barcode Platinum and Orange (Olegs/Lennard/Niels Kristian)
11: Kona, Big Wave (Mads/Anders/Bjarke/Lennard/Olegs)
12: La Trappe, Nillis (Theis/Oskar)
13: Oddity Brewing, Loose Plan (Nikoline/Olegs)
14: Lindemans, Pecheresse (Julie/Theis)
15: Mammut BA, Omnipollo (Niels Kristian/Oskar/Olegs)
16: Brewski/Omnipollo, Blueberry Fluff Forever (Mads/Niels Kristian)
17: The Many Worlds Brewing, The Only Home We've Ever Known (Jens)
18: HINT: Strong, dark and French
19: To Øl/Põhjala, Cold Room Hop Rub (Patrick/
20: Sudden Death, Doom Boy (Nikolina/Xavier/Søren)

Månedens Labelquiz  #10Det er satme trist at lave en øletiketquiz, når man nu har besluttet sig for at holde ud helt til...
27/01/2022

Månedens Labelquiz #10

Det er satme trist at lave en øletiketquiz, når man nu har besluttet sig for at holde ud helt til det sidste med Dry January! Jeg kunne jo have skruet et low-ABV-tema sammen, men så havde det jo bare været en lang række af dårlige øl, der skulle gættes. I stedet for siger vi at det er forventningens glæde, der udtrykkes visuelt i denne omgang af labelquizzen! Måske har den ikke-eksisterende funktionspromille denne gang betydet at det er blevet alt for svært... Se bare! Det er farligt at holde sig fra øllerne! Skål! 🍻

1:
2:
3:
4:
5:
6:
7:
8:
9:
10:
11:
12:
13:
14:
15:
16:
17:
18:
19:
20:

Godt nytår! 2022 starter hårdt ud her i huset med den stærkt overvurderede   - og det er win/win. Enten bliver det nemt ...
04/01/2022

Godt nytår! 2022 starter hårdt ud her i huset med den stærkt overvurderede - og det er win/win. Enten bliver det nemt og dermed en konstatering af at man IKKE har et drukproblem, eller også bliver det svært, hvilket betyder at det er en virkeligt god idé at tage en tørlagt måned. :P

I mellemtiden er der rigeligt af andre ølrelaterede ting at give sig til; som fx her, hvor Track Brewing Co fra Manchester råber efter de små skribenter der sidder derude. Så vil du have dine tanker på en etiket og vinde lidt guf fra et af Englands bedste bryggerier, så er det frem med pennen... deadline er 14. januar.

I starten af november gik den store jagt på årets øljulekalender i gang. Skulle man tage Mikkellers? Kihosks? Natholdet?...
24/12/2021

I starten af november gik den store jagt på årets øljulekalender i gang. Skulle man tage Mikkellers? Kihosks? Natholdet? Eller bare en af de billige i supermarkederne? Eller skulle man flotte sig og gå all out med en custom-julekalender fra TidensFarver eller Drinkabeer? Der er jo fordele og ulemper ved ethvert valg; kvalitet og pris hænger jo ofte virkeligt meget sammen.. men hvorom alting er, endte jeg i Holland hos BeerRepublic og deres nordamerikanske julekalender til en mistænkeligt lav pris. 24 håndbajere der ellers ikke er 'readily available' i Europa til knap 600 dask, inkl. forsendelse. Nå nå, det skulle da prøves...

Og nu, efter åbning af samtlige af lågerne (indpakningen var i øvrigt superfin; tykt pap og gode adskillelse inde i kassen), må jeg sige at jeg er svært tilfreds. Jeg tror sådan set de fleste af øllene "bare" er amerikanske supermarkedsøl, men selv den dårligste af de 24 låger har været fuldstændig hæderlig; masser af IPAer (og faktisk flest west coast), et par enkelte afstikkere (blonde, sour og andet lettilgængelige øl) og så en fuldfed stout til juleaften. Jo jo, 33 cl dåser hele bundet, men det har faktisk været en fordel - så har der været plads til en opfølger fra køleren..

På sidelinjen har jeg fulgt lidt med i de andre kalendere og jeg tror jeg hopper på BeerRepublics igen næste år - hvis de laver sådan en. Ellers bliver det Drinkabeers som virkeligt har været fyldt til randen med godter...

Glædelig jul til alle derude i ølland. Vi ses i 2022. 🍻

Måneden Labelquiz  #9: Christmas Beer Edition!Ho-ho-ho, så klinger bjælderne igen for labelquizzen, denne gang som lovet...
16/12/2021

Måneden Labelquiz #9: Christmas Beer Edition!

Ho-ho-ho, så klinger bjælderne igen for labelquizzen, denne gang som lovet i en "juleøl"-udgave. Same procedure as always; vi skal have et navn på øllen selv og på bryggeriet bag - og poster du dit svar på det originale opslag, så tager vi røven på Facebookalgoritmen og jeg skylder en krammer. Der er et par stykker der er lidt tricky, så held og lykke - og må I have en rigtig glædelig jul.

14/12/2021

Månedens Øltip #9: En konkurrence!

Min gode kollega Carsten har anskaffet sig Drinkabeer.dks øljulekalender og jeg må ærligt indrømme at jeg er blevet lidt misundelig i løbet af december. Den ene banger af en klasseøl bliver hevet frem fra lågerne hver eneste dag; Apex, Polly's, Fierce, Observatoriet osv... og med de meldinger jeg hører om både Mikkellers og Kihosks respektive julekalendere, så bliver jeg mere om mere overbevist om at det er Niels Kristian Skott Skjærbæks julekalender jeg hopper på næste år.

Så derfor månedens tip (forsinket i juletravlheden); sign up til nyhedsbrevet og vind lidt øl til køleren - og så gode tilbud direkte ind i den elektroniske sprække... det lød forkert. :P

Månedens Labelquiz  #8Vi runder som altid måneden af med en god, gammel quiz! 20 udsnit af danske og udenlandske bajere ...
25/11/2021

Månedens Labelquiz #8
Vi runder som altid måneden af med en god, gammel quiz! 20 udsnit af danske og udenlandske bajere af varierende sværhedsgrad - nogle er for nørderne, andre er for helt almindelige øldrikkere.. jeg håber I vil lege med igen og vender tilbage i december, hvor quiztemaet bliver juleøl(-ish). Skål og god fornøjelse! 🍻

Latest update: 11.50 (29/12) - FULL HOUSE! Well played, everyone!

Kom til Hjortshøj og vær med. Jeg kommer ihvertfald - det er nok bedst. 🍻
12/11/2021

Kom til Hjortshøj og vær med. Jeg kommer ihvertfald - det er nok bedst. 🍻

Tir. 23. nov. 2021, kl. 19.30-21.30, Sted: Hjortshøj Sognegård, Ølhistorie er kulturhistorie - og munkene har også haft en finger med i spillet vi har hermed den fornøjelse at indbyde til en spændende aften med Den store ølhistorie også med lidt prøvesmagning undervejs.

Månedens Øltip  #8Det viser sig at det slet ikke giver mening kun at fokusere på en enkelt ølbutik hver måned. Sooner or...
11/11/2021

Månedens Øltip #8

Det viser sig at det slet ikke giver mening kun at fokusere på en enkelt ølbutik hver måned. Sooner or later er der jo ikke flere at præsentere.. til gengæld findes der et nærmest uudtømmeligt hav af forskellige ølrelaterede ting derude på nettet som man ikke nødvendigvis opdager af sig selv. Det var oprindeligt også bevæggrunden for at sætte fokus på en god ølbutik hver måned - jeg ville ønske jeg selv havde opdaget det, da jeg starten på øltoget. Så nu bliver det lidt af en rodekasse hvor jeg hver måned vil give et tip til noget jeg selv bruger eller har opdaget. Og vi starter i podcastland.

Det er nemlig ikke mere end en uge eller to siden at den nyeste danske ølpodcast launchede. Den hedder Lad Mig Smage og i skrivende stund findes der fire afsnit, der hvor podcasts vokser. Det er værten Søren, der hver gang byder sine to kammerater (der ikke ved alverden om øl) på en ny smagsoplevelse - som de så snakker frit og associerende om. Det er helt ærligt skidehyggeligt, produktionen og lyddesignet er præget af overskud og kvalitet, og de to gutter - Jacob og Kenneth - er fulde af skægge og skøre indfald. Fx var de ikke helt enige om Rodenbachs Grand Cru - det var ret sjovt at lægge øre til i pendlerbilen.

Hvert afsnit varer en 10-11 minutter, det er stramt, hyggeligt og overskueligt. Hermed en anbefaling.

‎Arts · 2021

Månedens Øloplevelse  #8: Meet the brewer...Sidst var vi hele vejen i Boston og besøge et af de mest hypede bryggerier i...
28/10/2021

Månedens Øloplevelse #8: Meet the brewer...

Sidst var vi hele vejen i Boston og besøge et af de mest hypede bryggerier i verden. Denne gang holder vi det mere hjemligt. Til gengæld er det helt friskt og aktuelt. I forgårs kørte jeg nemlig i min lille grønne bil til Kolding, nærmere bestemt Birkemosevej 37, hvor Philip Hulgaard og ÅBEN havde inviteret til ølsmagning, en lille tur rundt i bryggeriet og en snak om hele historien.

Den ene længe i mors gamle gård var omdannet til et velfungerende mikrobryggeri, og de knap ti mennesker, der var dukket op, fik hele turen rundt; et s**t på maltloftet og smage på de forskellige malttyper, et kig i den aktive brygkedel, der var på vej op at koge i dagens tredje bryg og ned i humlehvirvlen, dåsemaskinen og den lille primitive, men usædvanligt hyggelige lille ølstue i midten. I dagens anledning var bl.a. Philips lillebror Andreas indkaldt til at røre i kedlerne, og det var superinteressant ikke bare at se hvad der foregik, men også at høre den interne snak mellem bryggerne - altid en fornøjelse at se og høre kompetente mennesker udføre det hverv, der er gode til.

Udover rundturen, fik det lille publikum 6 meget forskellige og gode øl at smage på; helt fra grundlaget i "Bryg61" (seks timer gammel!) over de sidste rester af ÅBEN's første (ret vellykkede første) forsøg på wild ale fra MBCC ("Beach House") over et par sure; collab-øllen med spillestedet ATLAS i Aarhus og den klassiske "Stolen Red Berries" (der rent faktisk omvendte en deltager til at kunne li' og måske nyde øl!) til det mørke i deres nye Pastry Stout til Natholdets Julekalender og en barrel-aged "Occulation" imp. stout. Utroligt gode og spændende øl alle sammen - og sammen med alle de gode spørgsmål og svar der fløj igennem luften, endte det med at være to rigtigt interessante timer i Kolding.

Nå, det var sådan set kun en lille oplevelse, men opfordringen er hermed givet videre; kig fordi jeres lokale bryggerier og tal med bryggerne. Det vil aldrig være kedeligt... selvom det nok er svært at være ligeså imødekommende som hr. Hulgaard.

Månedens Labelquiz  #7: Mens vi venter på MBCC21Puha. Med en noget udhulet MBCC i kikkerten i morgen, har vi sørme brug ...
21/10/2021

Månedens Labelquiz #7: Mens vi venter på MBCC21

Puha. Med en noget udhulet MBCC i kikkerten i morgen, har vi sørme brug for noget at styrke os på. Så det er quiztid igen! Som altid, giv dit bud på navnet på øllen og bryggeriet bag - det er denne gang alle øl der er tilgængelige i handlen, enten i butikkerne eller i mindst én af Europas webshops. Jeg håber at I har lyst til at lege med igen. Glædelig efterårsferie til alle!

Update; 14/20 guessed correctly…

#1 Beer Here, Malus Pater (Anders/Thor/Morten)
#2 Frau Gruber, Flying Monkey (Anders)
#3 Fremont, Field to Fermentor (Jesper)
#4 Deya, As I Walked Out One Spring Morning (Sonny)
#5 *hint* - a rising British brewery
#6 Stigbergets, Muddle (Marcus/Jens Q)
#7 Lervig, Paragon (Anders/Oskar)
#8 Amager Bryghus, Curly Bill Brocius (Sonny)
#9 Wylan, Smush (Marcus)
#10 Mikkeller, Night King (Anders)
#11 *hint* - an alternate label by a leading British brewery
#12 *hint* - another really good German brewery
#13 ÅBEN, Indian Summer (Anders/Ole)
#14 *hint* - another great British brewery - this one is a special edition
#15 De Dolle, Stille Nacht (Sonny/Anders SP/Oskar/Johannes)
#16 *hint* - collab by a Serbian and a Croatian brawery
#17 Moersleutel, Sanut the Strawberry Coconut Macaron Muncher (Dennis)
#18 *hint* - northwest American brewery
#19 Frederikshavn Bryghus, Keine Hexerei (Anders/Anders SP/Theis)
#20 *hint* - a brand new Danish beer!

Månedens Øloplevelse  #7: Boston, baby!Sidste gang gav jeg et eksempel på, hvordan en helt almindelig hverdagsaften også...
14/10/2021

Månedens Øloplevelse #7: Boston, baby!

Sidste gang gav jeg et eksempel på, hvordan en helt almindelig hverdagsaften også kan byde på den store øloplevelse. I denne måned måned bliver det… well, ikke ligefrem hverdag. Tværtimod. Men denne oplevelse vender jeg jævnligt tilbage til i tankerne – også til hverdag, når det hele er lidt kedeligt. Jeg rejste nemlig til Boston i efteråret 2017 med De Vilde Fætre. De skulle til New England Patriots-kamp på hjemmebane – og jeg skulle drikke øl.

Det var en af de ture, hvor alt klappede. Det var sidst i september/først i oktober, og vi vadede rundt i høj sol og god stemning samtlige turens fem dage. Vi skulle selvfølgelig på sportsbar, vi skulle på morgenmadsdiner, frokostcafe, ølbar og så selvfølgelig, turens højdepunkt; Patriots vs. Panthers på Gillette Stadium. Men det var sjovt nok i de små, uplanlagte øjeblikke at turens største øloplevelser listede sig frem. Lige fra besøget i en tilfældig, hole-in-the-wall cornerstore med lange rækker af køleskabe med hundredevis af forskellige, gode og ikke mindst kolde øl fra nær og fjern (det kunne den danske kiosk sgu godt lære noget af), til Stoddard’s – en superdejlig cafe/ølbar i hjertet af Boston, men som nu desværre er lukket, hvor de både havde Goose Islands Bourbon County Stout og Lawsons Sip of Sunshine på drinkskortet (to af de bedste øl jeg har drukket i mit liv!) – og så til den oplevelse, jeg er nødt til at dele.

Vi var nemlig blevet varslet hjemmefra af Fætter Emils øldrikkende og -bryggende svoger Erik, at Boston jo var arnestedet for Brewing Company, måske et af verdens bedste, og i hvert fald, mest hypede bryggerier. Så der måtte vi hen. En Uber senere stod vi så ved deres lillebitte, næsten usynlige Fort Point-øludsalg, og stirrede op på et menukort, der kan få den selv mest garvede ølnørd til at savle. Glassware og dåser og flasker blev proppet ned i taskerne (”kunne vi mon få plads til det hele i kufferten hjem?”), og ud af det blå fandt vi ud af, at de havde åbnet en biergarten en lille kilometer væk. Holy moly, så kunne vi smage det hele og tage vores bytte med hjem! Fint fint, her var planen for resten af dagen. Vi gik ned og stillede os forrest i køen, og iagttog omgivelserne i takt med at flere og flere jakkesætklædte amerikanere væltede ud af glasskyskraberne der omkransede området. Køen voksede i takt med vores forventninger. But wait, there’s more! Det viste sig nemlig at min gode kollega Thomas – randomly – også var i Boston! Så han kom selvfølgelig forbi. Fire timer senere – helt opfyldt af frisk Trillium on tap, og mætte efter en tur på Anthem med dum fuldemandschampagne og -østers (why?!) – gik vi hver til sit. Jeg husker intet om hvordan vi kom hjem til vores AirBnB, men selve oplevelsen står tilbage som et minde, jeg aldrig vil glemme.

Det blev en perfekt tur. Turtle Swamp Brewing, Shipyard Brewing Company, Goose Island, Harpoon, Wachusett, Smuttynose, Lord Hobo, Left Hand, Boulevard, Mayflower, Aeronaut, Maine Beer Company, Cisco Brewers, Anderson Valley, Great Divide, Ballast Point, Revival, Wormtown, Magic Hat, Tröegs, White Birch, New Belgium osv osv. Alt sammen var lettilgængeligt i næsten enhver lille kiosk. Og så selvfølgelig Trillium – DDH Summer Street, Sunshower, Farnsworth Street, Congress Street, Trillwater, Permutation 21, Fort Point og PM Dawn – alt sammen på fad - for slet ikke at nævne alle de andre på dåse som vi tog med hjem. Og et halvt år efter vi kom hjem, inviterede Fætter Emil så til spilleaften, hvor vi delte den bedste øl nogensinde med svoger Erik, sirligt hjembragt fra vaskeægte Trillium i Boston, Miles Away. Helt utroligt. Og vi kan nærmest ikke vente med at komme af sted igen.

Månedens Bryggeri  #7: ÅBENEfter sidste måneds lidt halvsløje bryggeriportræt af bryggeriet Braunstein, har vi vist brug...
07/10/2021

Månedens Bryggeri #7: ÅBEN

Efter sidste måneds lidt halvsløje bryggeriportræt af bryggeriet Braunstein, har vi vist brug for noget ølrelateret optur. Det er aldrig sjovt at være sur og kritisk over noget, andre har lagt tid og energi i, men det bliver heldigvis heller ikke et problem med denne måneds bryggeri, nemlig ÅBEN .

Det er jo altid mine egne oplevelser med bryggerierne, jeg tager udgangspunkt i. Der er skrevet side op og side ned – og indspillet timevis af podcasts - om de fleste af de danske bryggerier efterhånden af dygtige danske ølbloggere, så der kan I jo gå hen, hvis I vil høre mere. Lige præcis ÅBEN kan I fx høre en hel masse om hos Anders Seistrups podcast ”Der er et øldigt land”, hvor septemberudgaven faktisk handler om ÅBEN. Founder, boss og brygger Philip Hulgaard forklarer og fortæller hele historien og sjældent har et mere vidende og sympatisk menneske kærtegnet mine lyttehuller (det lød forkert); helt nede på jorden, hyggeligt og informativt uden at være for meget eller kedeligt. Absolut en anbefaling herfra.

Nå, men altså, ÅBEN. Grundlagt i Kolding i 2017 af Philip og hans makker Johannes, Året Danske Bryggeri i 2019, og nu i fuld gang med at indtage Danmarks større byer med ølbarer i både Aarhus og København. Fint fint, faktaboksen er fyret af. Men kan de lave øl? Absolut. Ellers bliver man jo ikke så populær så hurtigt som ÅBEN. Researchfasen for dette portræt har budt på en sixpack direkte fra ÅBENs egen webshop og et par hits fra tidligere (og et enkelt miss). First things first – det er det lyse, friske og humlede øl, ÅBEN gør bedst, synes jeg. Den obligatoriske Bryg61 – bryggeriets første gode, kommercielle øl og lavet i forskellige temasammenhænge – er en dejlig NEIPA der rammer godt ned lige midt mellem ølnørderne og den mere almindelig øldrikker. Max Q – en nærmest krydret DIPA er rigtig lækker – og 4 Year Anniversary – supertight west coast IPA med bund og bitterhed – kan bestemt også anbefales. Og hvis jeg kigger tilbage i Untappd, byder listen over gode humleflasker både på den svære session IPA (Sphere), west coast (Coast to Coast) og to andre NEIPAer (Sunbeam og The First Strike of Sunlight (som Philip måske endda selv har skænket på fad til Ølfestival i 2017)).

Hvad med det sorte øl? New Moon – en oatmeal milk stout – var ikke helt indenfor skiven i min mund i hvert fald, men jeg fik den simpelthen for koldt, tror jeg. Den kunne i hvert slet ikke konkurrere med Tropical Depression, som jeg smagte til Ølfestival i 2017 (og ja ja, man hverken kan eller skal sammenligne stout og imperial stouts) – men pointen er, ÅBEN *kan* lave god mørk øl. Jeg glæder mig fx utroligt meget til ”Occulation”-serien – fire forskellige barrel-aged imperial stouts, men de bliver kun solgt i forbindelse med åbningen af ÅBEN’s nye brygfaciliteter i København.

Derudover skal man ikke snyde sig selv for Stolen-serien; Stolen Piña Colada er min egen eneste erfaring indtil videre, men da jeg sendte min kone på kollegahygge forleden, kom hun hjem fra ÅBEN Aarhus og var meget glad for Stolen Fruits, Red Berries. Philip kalder dem selv ”kvindeøl” med et glimt i øjet. I køleren herhjemme står nu kun Focal Point og Indian Summer og venter på en god lejlighed til at blive drukket, men hvis de lever op til det høje, humlede kvalitetsniveau fra de andre, så er der jo intet at være bange for.

Hvis du er blevet lidt tørstig, så skal det afslutningsvis siges at du kan komme til ølsmagning på bryggeriet i Kolding d. 26. oktober fra kl. 18. Jeg håber selv at være der, men familielogistik er trods alt et uundgåeligt aspekt af voksenlivet. Skål for denne gang.

30/09/2021

Månedens Ølbutik #7: Erlings Flaskebutik

Nu har vi været på nettet længe nok. Tilbage i den fysiske, virkelige verden - hvor der jo sørme stadig heldigvis findes masser af dejlige ølbutikker.

Lørdag eftermiddag, 19 efterårsgrader, Nørreport i Aarhus. Endelig får jeg besøgt Erlings Flaskebutik Aarhus i Mejlgade. Og dermed kommer jeg sådan set full-circle, for på mange måder startede ølrejsen for mig på selvsamme Mejlgade for 20 år siden på den navnkundige Ris Ras Filiongongong. Dengang var det der, man gik hen, hvis det var de særlige øl, der skulle drikkes. Nu tyve år senere er der mange muligheder - og måske også bedre - men Ris Ras er en historisk institution i Mejlgade, ingen tvivl.

Erlings Flaskebutik åbnede for et halvt års tid siden i Aarhus (og for godt et år siden i Ålborg), midt i corona-apokalypsen, , så bare det faktum at de stadig eksisterer er fantastisk - flot arbejde af Casper og Frederik der står bare det hele. Men der er mange grunde til den fortsatte eksistens - særligt udvalget på hylderne og i kølerne. For det er nemt at navigere og en ølnørd bliver helt rolig, når man ser at alle de øl, der SKAL på køl, ER på køl - og resten er sorteret efter type. Det Belgiske Hjørne byder på både alt det klassiske belgiske og alt det nørdede craft; masser af forskelligt surt øl. Kølerne er fulde af alt det nyeste humledrik - alt fra det helt lette til de tunge TIPA-bomber. Der er endda et helt køleskab til det sure frugtøl! Portere og stouts i lange baner på hylderne - og da jeg kiggede forbi; et helt bord med 30% rabat på fantastisk øl fra North, Sibeeria, Garage o.a. Kyndig vejledning kan du naturligvis også få.. men det forventer man efterhånden også.

Og hvis det ikke var nok, så kan du jo s**tte tværs over Nørreport og kigge ind på Erlings Jazz- og Ølbar, der startede det hele. Skidehyggelig, lillebitte café tidligere med en bottleshop i baglokalet og ti haner med topklasse i alle stilarter. Bottleshoppen er nu rykket ned i Flaskebutikken, men hyggen er ikke gået nogen steder. Denne smukke lørdag eftermiddag bød Erlings både på en Vault City OJ IPA fra hane OG en stor, hyggelig fødselsdagsgruppe af unge mænd, der klart og tydeligt var i gang med at skyde en legendarisk dag i gang.

Så hvis man nu alligevel er helt inde i centrum af Aarhus, så synes jeg da bestemt at man skal kigge ned i Mejlgade (der i forvejen er den hyggeligste gade i Aarhus - sammen med Jægergårdsgade) og tage en sæk bajere med hjem, når man er færdig med sin pubcrawl.

Adresse

Kristiansvej 78
Skanderborg
8660

Telefon

+4523954771

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når BEERBYMIKE.dk sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til BEERBYMIKE.dk:

Videoer

Del


Andre Fest og underholdning i Skanderborg

Vis Alle