29/11/2013
Kom ind og vind en middag for 4 personer ved Christian Cook Catering Det er jul, det er jul. Lad os vandre rundt om træet
For mange mennesker er det traditionen, at julestemningen begynder med et besøg i det smukke Odd Fellow Palæ, Boulevarden 20, hvor søster loge nr. 52 Bien igen i år den 1. lørdag i advent afholder deres Julemarked.
Atter i år er alle sejl sat til. Julestemningen starter udenfor, hvor der, som noget nyt er salg af juletræer. Julemarkedet fortsætter inde i halen, hvor der er et arbejdende værksted med salg af dekorationer, adventskranse og kirkegårdspynt.
Udbuddet fortsætter inde i festsalen, hvor det er muligt at købe alverdens julepynt. Der er salg af mange hjemmelavede ting så som –bagværk og marmelade samt syltet tilbehør til julemiddagen.
Endvidere sælges der hjemmelavet julepynt, kort, strikkede og hæklede ting. – mindre malerier
I festsalen er der ligeledes mulighed for at fylde indkøbsnettet op med gevinster fra vor tombola.
Ud over ovennævnte er der mulighed for at lave det helt store kup i det traditionsrige loppemarked
Skulle man mod forventning ikke lade sig friste af de mange dejlige ting i festsalen er der mulighed for, i de tilstødende lokaler at forsyne sig med frikadeller, gløgg og æbleskiver - alt sammen til meget rimelige priser -
Overskuddet fra denne dag går ubeskåret til humanitære formål i Aalborg-området.
Julemarkedet finder sted i Odd Fellow Palæet, Boulevarden 20, 9000 Aalborg i tidsrummet 1000 - 1400